Placeringen af de udflyttede statslige arbejdspladser i Nordjylland (Kilde: Statsministeriet)

På listen over de kommuner, som regeringen vil flytte statslige arbejdspladser ud til, er Rebild ikke med. Men borgmester Leon Sebbelin finder under alle omstændigheder hele ideen med udflytning af statslige arbejdspladser glædelig.

Nordjylland får 523 af de 3.900 statslige arbejdspladser, regeringen vil udflytte fra København: Aalborg 219, Hjørring 267 og Brønderslev 37. I Thisted og Frederikshavn oprettes der et endnu ukendt antal nye statslige arbejdspladser.

Derimod er der et bredt bælte mellem Aalborg og Viborg – inklusiv Rebild – som ingen får (se kortet).

Borgmester Leon Sebbelin (R) kunne godt have tænkt sig, at Rebild havde fået 20-25 medarbejdere, f.eks. i Naturstyrelse Himmerland.

Men han glæder sig over, at der nu kommer gang i udflytningen af statslige jobs.

– Der kommer jo et par hundrede jobs til Aalborg, og kan vi lokke f.eks. 10 % af de nye til at bosætte sig i Rebild, så er det jo også godt, siger han.

Leon Sebbelin (R) (foto Bertil Mortensen)

Effekterne af udflytningen

Det er yderst tvivlsomt, om nye statslige arbejdspladser vil øge beskæftigelsen i den private sektor. Det konkluderer Det Økonomiske Råd i hvert fald i sin halvårsrapport fra maj 2015 på baggrund af erfaringer fra statslige udflytninger i bla. England.

Det er også usikkert, hvor stor en del af de nuværende ansatte, der vil flytte med, specielt hvis en statslig styrelse i København flytter til en helt anden landsdel, f.eks. Nordjylland. Det er der flere vurderinger af, svingende fra 10 % til 25 %. Hvis der kun er få, der vil flytte, bla. fordi de har problemer med at ægtefællen kan få arbejde det ny sted, vil det betyde et tab af viden og erfaring, som i en periode kan svække kvaliteten af det arbejde, styrelsen foretager.

– Men i så fald vil vi jo kunne opnå, at vi bedre kan holde på nogle af de borgere, der ellers ville have flyttet væk for at få arbejde, påpeger Leon Sebbelin.

Centraliseringstendenser

I de senere år er der sket centraliseringer overalt i samfundet. Det klareste eksempel har været VK-regeringens kommunalreform fra 2007, hvor der skete en omfattende sammenlægning af kommuner og amter/regioner. Bl.a. derfor er der også sket en centralisering inden for politi, retsvæsen, institutioner, sygehuse, skoler m.fl.

Hovedargumentet for centraliseringen har for det meste været, at det vil øge effektiviteten.

Det økonomiske Råd er også i sin rapport inde på det samme, idet det i den hedder, at ”effektivitetshensyn taler nærmest for en yderligere centralisering… hvor arbejdskraft og viden kan indgå i et fælles marked”

Det er ikke en tankegang, borgmesteren kan tilslutte sig.

– For mig er den helt centrale ide med udflytningen, at uanset hvordan vi vender og drejer det, så ser verden forskellig ud, hvis man bor i Skørping, Nørager, Hanstholm eller København, siger han. – Derfor er det godt med input fra folk med forskellige udgangspunkter. Ellers bliver det voldsomt ensidigt, f.eks. hvis hele centraladministrationen er placeret i København.

Glædelig udvikling, men…

Borgmesteren finder det isoleret set både glædeligt og positivt, at der nu kommer gang i udflytningen af arbejdspladser til Nordjylland, men tilføjer:

– At regeringen så i sit finanslovsforslag følger op med, at Aalborg Universitet mister 100 mio og andre af vore uddannelsesinstitutioner mister kæmpebeløb, og derfor med stor sandsynlighed skal ud at fyre personale, er jo udtryk for, at regeringen ikke kun giver, men også tager.

Placeringen af de udflyttede statslige arbejdspladser i hele landet (Kilde: Statsministeriet)