Et af kommunens ældrecentre, hvor byrådspolitikerne havde forestillet sig, at man kunne placere flygtninge i nogle af de tomme ældreboliger. Foto’et her viser Skørping Ældrecenter, men det er på Nørager Ældrecenter, at den største andel af tomme ældreboliger findes (foto Bertil Mortensen)

V-regeringens indførelse af en lav integrationsydelse gør det næsten umuligt for Rebild Kommune at leve op til sin forpligtelse til at finde permanente boliger til flygtninge. ”Ærgerligt og pinligt”, mener formanden for Byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Henrik Christensen (S), mens næstformanden Søren Konnerup (V) kalder det en ”gordisk knude”.

I slutningen af august vedtog regeringen med støtte fra Konservative, Dansk Folkepart og Liberal Alliance at sætte ydelsen til flygtninge væsentligt ned ved at indføre en ny ydelse, den såkaldte integrationsydelse, som træder i stedet for den hidtidige kontanthjælp. Det betyder f.eks., at en enlig uden børn går fra at have et månedligt rådighedsbeløb på 5.300 kr. til 2.300 kr., et ægtepar uden børn fra 10.700 kr. til 4.700 kr. og et ægtepar med 3 børn fra kr. 16.900 til 12.600 kr.

Integrationsydelsen for lav til at betale husleje

De lave beløb betyder, at kommunen vil få overordentligt svært ved at finde så billige, permanente boliger, at det er muligt for flygtningene at betale huslejen. Derfor arbejder man i arbejdsmarkedsforvaltningen med at finde midlertidige indkvarteringsmuligheder, men også det giver problemer.

– Det er både ærgerligt, ja direkte pinligt, at den ny regering nu har indført en så lav en ydelse til flygtninge, at det er stærkt medvirkende til dels at forhindre en ordentlig integration, dels at skabe en ny gruppe af fattige i det her land, siger formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Christensen (S).

Henrik Christensen (S) (foto Bertil Mortensen)

– Vi står med en gordisk knude, mener udvalgtes næstformand Søren Konnerup (V).

Han erkender, at den lave integrationsydelse ikke er ”særlig heldig” set ud fra en kommunal budgetmæssig synsvinkel, fordi der ikke følger statslige penge med til kommunerne til at udføre den ændrede og større opgave.

– Men vi er blevet pålagt en opgave, og den vil vi gerne tage på os, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke vil hæmme integrationen af flygtninge at placere dem sammen med andre flygtninge i en midlertidig indkvartering i stedet for i permanente boliger rundt omkring i kommunen, svarer han:

– For mig at se handler det i første omgang kun sekundært om integration, men primært om at finde boliger. Når det er sket, må vi starte på integrationsprocessen.

Søren Konnerup (V) (foto Bertil Mortensen)

Flere flygtninge

Arbejdet med at finde relevante boliger gøres ikke lettere af, at kommunen ligesom landets andre kommuner i 2015 og i de følgende år vil modtage betragteligt flere flygtninge. Flygtningene fordeles på kommunerne efter et kvotesystem, og det indebærer, at Rebild i 2015 forventeligt kommer til at modtage o. 100 flygtninge, hvilket er ca. 3 gange så mange som det antal, kommunen indtil nu har fået tildelt pr. år. Tallet for 2016 forventes at blive mindst lige så stort som i år.

Rebilds strategi om udnyttelse af ældreboliger i ruiner

Rebild Kommune har et relativt stort antal tomme ældreboliger. Det fremgår af en undersøgelse fra marts i år, at der i 2014 var 49 ledige ældreboliger i gennemsnit om måneden – svarende til 20 % af samtlige ældreboliger – og tallet er stigende. Huslejen – den såkaldte tomgangsleje – for de tomme boliger skal kommunen betale.

I et forsøg på at få formindsket antallet af tomme ældreboliger og dermed kommunens lejeudgifter vedtog Byrådet i maj i år, at nogle af de tomme boliger for fremtiden også kan udlejes til andre målgrupper end ældre, f.eks. flygtninge. For hver tom bolig, der udlejes, vil kommunen spare 55.000 – 60.000 kr. årligt. Samlet løber kommunens udgifter til tomgangsleje i 2015 op i 3 mio om året.

Men Byrådets strategi om at formindske de kommunale udgifter på tomgangslejen ligger nu næsten i ruiner. Den lave integrationsydelse betyder nemlig, at flygtninge ikke er i stand til at betale huslejen for en ældrebolig. Fra 15. september er der således kun udlejet 3 tomme ældreboliger mod forventet 20.

Øgede udgifter for kommunerne

Kommunernes Landsforening (KL) forudser, at den lave integrationsydelse bliver dyr for kommunerne. Når ydelsen ikke er i stand til at dække huslejen i permanente boliger, må kommunen derfor finde midlertidige indkvarteringsmuligheder som erstatning. Det kan f.eks. dreje sig om nedlagte skoler og institutioner. Men da der er fastsat maksimale takster for flygtninges egenbetaling ved den type indkvartering, og da disse takster ligger betydeligt under de udgifter, som kommunerne normalt har i forbindelse med etableringen og driften af den midlertidige indkvartering, skal kommunen betale differencen.

Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt nogen sikker vurdering af de økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune, primært fordi de forventede øgede udgifter for midlertidig indkvartering ikke kendes endnu.

Ændret strategi nødvendig

Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at den hidtidige strategi med at forsøge at anvende ældreboliger til permanente boliger til flygtninge ikke kan gennemføres, og at der bl.a. derfor er et øget behov for midlertidig indkvartering for flygtninge og familiesammenførte. Men det vurderes også, at den nuværende kapacitet for disse midlertidige indkvarteringsmuligheder ikke kan opfylde det behov, der vil være i 2016.