Spiselig rørhat (foto Søren Risborg)

Det spørgsmål og flere andre besvarer Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune, her i sin faste klumme om årets gang i naturen. Den første af Søren Risborgs artikler om svampe bragte vi d. 14. september.

Vi går nu et skridt videre i rækken af klummer om svampejagt, og denne gang handler det om, hvad en svamp er for en størrelse, og hvordan du plukker dem rigtigt – samt info til steder i skoven, hvor du kan samle aktuelle svampe: Det er nu, det er tiden, hvis du skal i skoven efter svampe. Regnvejret den seneste tid og det lune efterår gør, at svampene langt om længe er fremme, og det er i rå mængder.

Hvad er en svamp egentligt?

Måske du har tænkt lidt over, hvad svampen er for en størrelse i naturens verden. Den bruger enzymer til at opløse det materiale, som de optager – det er det, der sker i pattedyrenes tarm, men svampene tilhører ikke dyreriget, fordi de ingen tarm har. De ligner noget fra planteriget med stængel og noget, der ligner rødder i jorden, men fordi de ingen klorofyl har, kan ikke lave fotosyntese. Og derfor tilhører de ikke planteriget – de har helt sit eget rige …svamperiget.

Det vi plukker, er ikke er selve svampen, men kun frugten af den. Det svarer til et æble på et æbletræ, og det er svampens formerings organ – ligesom kernerne i æblet er det. Selve svampen er typisk nede i jorden eller inde i et træ, og hvorfor det er vigtigt info, kan du læse længere nede i artiklen. Svampene kan se ud på tre forskellige måder under hatten: de kan have pigge, lameller eller rør, og vender du svampene om, ser det enten ud som pigge, striber eller huller på undersiden.

Kantarel (foto Søren Risborg)

Hvilke svampe er fremme nu?

Netop nu er det især kantarellerne, forskellige rørhatte – især den brunstokkede rørhat og den spiselige rørhat – også kaldet Carl Johan, der er fremme. Især rørhattene er nemme at kende og kan alle spises på nær galderørhatten, der blot smager grimt. Alle tre kan ikke forveksles med noget der er giftigt, så er du nybegynder, er det et godt sted at starte i svampene.

Brunstokkede rørhat. Den er nemt genkendelig på den brune stok og de gule rørmundinger under hatten, der blåner ved tryk (foto Søren Risborg)

Hvor skal du lede?

Kantarellerne kan du finde på den magreste udpinte jord under bøg – det vi kalder morbund – eller i egebevoksningerne med surbund. Det er en bund, hvor der ikke er megen vegetation ud over forskellige mosser og lidt græs og lyng. Ofte står der spiselige rørhatte samme sted. Netop nu kommer de så hurtigt, at svampejægerne ikke kan følge med, og der er nok til alle, så det er bare med at komme en tur ud i det fri.

Spiselig rørhat (foto Søren Risborg)

Rørhattene skal du især finde i granskoven og ofte i en bund af mosser med lidt bregner og skovsyre. Det er især i de gamle gran kulturer med rød- eller sitkagran, du skal lede. Et andet godt sted er under de blødnålede granarter som ædel og normannsgran.

Punktstokket indigo rørhat (foto Søren Risborg)

Pluk svampene rigtigt

Når jeg ovenover skriver om vigtigheden i at forstå, hvor frugten er i forhold til selve svampen, skyldes det vigtigheden i at plukke den rigtigt. Svampen skal plukkes hel op af jorden, og det hul, den efterlader, dækkes til. Grunden er, at der findes en type svamp, der spiser andre svampe – de såkaldte svampedyr, og er svampen skåret over nede i jorden, eller er der efterladt et hul, hvor den stod – kan svampedyrene få adgang ned til selve svampen i jorden og spise den, hvorefter den ikke kan genfindes på stedet næste år.

Inden svampen kommer ned i kurven, renses den nederste af den med kniven, og den børstes helt ren for jord og nåle med børsten. Det gør det meget nemmere, når du kommer hjem med en kurvfuld og skal riste dem af på panden.

God svampejagt!

Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune (foto Bertil Mortensen)