Støvring Gymnasium (foto Bertil Mortensen)

Den ny gymnasiereform indeholder både positive og negative elementer, vurderer Finn Andersen, tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium. For det lokale gymnasium vil reformen ikke betyde de store omvæltninger.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i sidste uge efter et langt forhandlingsforløb en ny gymnasiereform.

Fokus i debatten forud for vedtagelsen har været på, hvilke karakter i folkeskolen, som eleverne skal opnå for at kunne komme i gymnasiet. Det endte med nogle komplicerede optagelsesregler, som ikke engang ordførerne for de partier, som indgik forliget om gymnasiet, er enige om, hvad går ud på. De nye regler skal nok give især folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskoleeleverne og deres forældre sved på panden i bestræbelserne for at finde ud af, hvad reglerne for optagelse egentligt indeholder.

Regeringen krævede oprindeligt en karakter på 4 i matematik og dansk for at blive optaget, mens Socialdemokraterne, SF og Radikale kun ville gå med til 02. Forliget resulterede i, at en elev kan erklæres ”uddannelsesparat” og dermed egnet til at komme i gymnasiet, hvis eleven får 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer og ved afgangseksamen. Men samtidigt er der i reformen indbygget flere ”kattelemme”, som gør det muligt f.eks. at blive optaget, hvis man får minimum 02 i gennemsnit i prøvefagene ved folkeskolens afgangseksamen.

Undervisningsministeriet har beregnet, at hvis de nye regler var blevet brugt på de elever, som blev optaget på det almene gymnasium (stx) i 2014, ville 6 % af dem være blevet afvist.

Både godt og skidt

– Der er både positive og negative elementer i reformen, siger tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium, Finn Andersen. – Under alle omstændigheder er resultatet blevet bedre end man kunne frygte, når man ser på regeringens oprindelige udspil.

Finn Andersen, Støvring Gymnasium (privatfoto)

Skærpede optagelseskrav

De skærpede optagelseskrav ser han ikke som noget stort problem for netop Støvring Gymnasium, fordi stort set alle skolens elever vil kunne klare kravene.

– Men generelt er skærpede karakterkrav ikke optimalt.

– Fra lærerside rundt omkring i landet har man jo undertiden hørt, at der sidder nogle i hver klasse, som egentligt ikke hører hjemme i gymnasiet, Finn Andersen?

– Det er der måske også, men det drejer sig ikke nødvendigvis om de elever, som kommer fra folkeskolen med de dårligste, faglige forudsætninger, påpeger han. – Det kan lige så godt være elever, som har gode karakterer med sig, men som af en eller anden grund ikke yder en tilstrækkelig indsats i gymnasiet.

Han er også bekymret for, at de skærpede adgangskrav generelt vil gøre det sværere for potentielle mønsterbrydere at komme i gymnasiet, men er tilfreds med de kattelemme for optagelse, der er indbygget i reformen.

Aktive gymnasieelever (foto Bertil Mortensen)

Matematik

Matematik på B-niveau bliver for fremtiden obligatorisk for alle, bortset fra de elever, der har valgt en studieretning med tre sprog på mindst AAB-niveau. Forligspartiernes begrundelse for at opgradere matematik er, at for få elever hidtil har valgt faget.

Men opgraderingen af matematik vækker ikke – som man kunne have forventet – begejstring hos matematiklærerne, tværtimod.

Til dagbladet Information siger formanden for Matematiklærerforeningen i Gymnasiet og HF, Morten Olesen, at obligatorisk matematik på B-niveau vil sænke niveauet i faget.

– Hvis vi skal have de sidste 10 procent med, som helt tilsigtet har valgt matematik fra, fordi det ikke interesserer dem, så kommer vi til at stå med en tredjedel, der dumper, og det er jo uacceptabelt. Derfor er det mere sandsynligt, at vi bliver nødt til at sænke det faglige niveau, så flere kan klare sig igennem, siger han til avisen, som anfører, at dumpeprocenten i faget i forvejen ligger på 20 %.

Frygten for at det faglige niveau falder deles også af Finn Andersen.

– Der bliver nogle, som kommer til at knække halsen på matematik B, med mindre det faglige niveau sænkes, og det har jo ikke været forligspartiernes hensigt. Det står tværtimod udtrykkeligt i forligsteksten, at det faglige niveau i faget skal fastholdes på det eksisterende niveau.

Men han understreger, at kravet ikke vil berøre så mange af eleverne på Støvring Gymnasium, hvor 90-95 % af eleverne vælger at tage faget på B-niveau.

Kritikerne af kravet om obligatorisk matematik B hæfter sig i øvrigt også ved, at de seneste tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at kun 17 % gik i gang med en videregående uddannelse, der havde matematik B som adgangskrav. Langt størstedelen har i deres uddannelsesforløb altså slet ikke haft brug for faget på B-niveau.

Støvring Gymnasium (foto Bertil Mortensen)

Positive elementer

Men der er ifølge Finn Andersen flere positive elementer i reformen. Han nævner bl.a., at det er en god ide, at den store skriftlige opgave i 3.G – den såkaldte SRP – i fremtiden skal afsluttes med en mundtlig eksamen.

– Det betyder, at man formindsker risikoen for, at det reelt er elevernes forældre eller hyrede, ”professionelle” opgaveskrivere, som udarbejder SRP-opgaven, lyder det fra ham. – Ved en mundtlig eksamen i SRP-opgaven bliver eleverne tvunget til at demonstrere, at de er inde i opgavens stof.

Han græder også tørre tårer over, at det tværgående fag Almen Studieforberedelse (AT) bliver afskaffet, fordi det ifølge ham er begrænset, hvad det faglige udbytte for mange elever har været.

Ligeledes finder han det positivt, at antallet af studieretninger, som eleverne kan vælge imellem, for fremtiden begrænses til 18, fordi det vil gøre det mere overskueligt for eleverne at foretage et valg. Men også fordi det vil stille de mindre gymnasier – som f.eks. Støvring Gymnasium – relativt bedre, da de ikke hidtil har haft mulighed for at kunne tilbyde eleverne så mange studieretninger at vælge imellem som de store gymnasier.