Asylcentret i Skørping lukker

Del artiklen:
image_print

Asylcentret i det tidligere Hotel Rebild Park (foto Bertil Mortensen)

Asylcentret i det tidligere Hotel Rebild Park i Skørping lukker i løbet af kort tid – sandsynligvis om nogle få dage.

Det er Udlændingestyrelsen, som har besluttet at lukke centret. Begrundelsen er, at kapaciteten på landets asylcentre skal tilpasses antallet af asylansøgere. Det vil med andre ord sige, at et faldende asylansøgertal har overflødiggjort nogle af centrene.

Det er Asylcenter Vesthimmerland – forankret i Vesthimmerlands Kommune – der driver centret i Skørping samt en række andre i Midt- og Nordjylland. Også asylcentret i Randers skal lukke på sigt.

Ifølge Lars Vestergaard, presseansvarlig i Asylcenter Vesthimmerland, bor der i øjeblikket 23 kvinder og 3 børn på centret i Skørping. Der skal nu findes alternative boliger til dem, og så snart det er sket, lukkes centret.

Da det for ca. to år siden blev oprettet, var der nogle Skørpingborgere og et mindretal af politikerne i Rebild Byråd, som var modstandere af etableringen af centret i byen, fordi de af forskellige grunde frygtede, at der ville opstå problemer omkring centret. Frygten er blevet gjort til skamme, og der har ifølge Lars Vestergaard kun har været positive historier at fortælle om asylansøgernes ophold i byen.

Lars Vestergaard har stor ros til den frivillighedsgruppe, som blev dannet i forbindelse med etableringen af asylcentret.

– De har været meget dygtige og lavet mange, mange gode ting, siger han. – Og det har vi selvfølgelig været enormt glade for.

(foto Bertil Mortensen)

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *