Renseanlæg. (foto©Rebild Vand og Spildevand)

 Strid i Byrådet om, hvorvidt det bør forbydes at udbringe spildevandsslam på al landbrugsjord eller kun på områder med særlige drikkevandsinteresser samt vandindvindingsoplande.

 På sit møde i august i år vedtog et enigt Byråd et høringssvar til Miljøstyrelsen, hvori Byrådet anbefaler styrelsen, at det ikke tillades at udbringe spildevandsslam som gødning på landbrugsjord med henblik på at ”sikre de fremtidige generationer et uforurenet miljø med rent grundvand”. Endvidere hedder det i høringssvaret, at ”den viden om spildevandsslams indhold af skadelige stoffer og deres langsigtede indvirkning på miljøet, der er i dag, er meget begrænset. Rebild Kommune finder derfor, at det ikke er tilstrækkeligt afklaret, i hvilket omfang spildevandsslam kan være skadeligt for miljøet”.

Alligevel er der opstået politisk strid om spørgsmålet om udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord. Striden er opstået i forbindelse med, at KKR – Kontaktrådet for den nordjyske regions 11 kommuner – har bedt kommunerne om at tilkendegive deres holdning til udbringning af slammet på produktionsjord.

Venstremedlemmerne af Teknik- og miljøudvalget, Jan Brøndum og Ole Frederiksen, samt Jeppe Ugilt (U) mener nu, at udbringningen af spildevandsslam kun skal forbydes i de såkaldte OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) og i vandværkernes indvindingsoplande og altså ikke generelt på al landbrugsjord. Det synspunktet har Konservative, Oplandslisten og Venstre støttet i Økonomiudvalget, hvor sagen også er blevet behandlet, inden den er på Byrådets dagsorden til endelig afgørelse på torsdagens byrådsmøde i Nørager.

Formanden for Teknik- og miljøudvalget, Morten Lem (S), mener derimod, at der ikke skal bringes spildevandsslam ud på landbrugsjord overhovedet. Den holdning deler Den Sociale Fællesliste, Radikale og Socialdemokratiet i Økonomiudvalget.

 Næstformanden i Teknik- og miljøudvalget, Jan Brøndum (V), begrunder Venstres ændrede holdning fra høringsbrevet i august til nu således:

– Det kan godt være, der er tale om et holdningsskift, men det, vi har givet udtryk for denne gang i Teknik- og miljøudvalget og i Økonomiudvalget, har været vores holdning hele tiden. Det er et spørgsmål om at bibringe landbrugsjorden den fosfor, der findes i spildevandsslammet, og som jorden har behov for. Vi lever i Danmark ikke op til EU’s målsætning på det her område, og det mener jeg, vi skal.

Jan Brøndum (V), næstformand i Teknik- og miljøudvalget

– Men behovet for at udbringe mere fosfor var der jo også i august måned, hvor Venstre støttede kommunens høringssvar om at anbefale, at der ikke blev kørt slam ud på landbrugsjord i det hele taget?

– Det kan godt være, vi ikke har været spidse nok dengang i august. Det er nok der, den ligger, siger Jan Brøndum.

Formanden for Teknik- og miljøudvalget Morten Lem (S) forklarer sin og Socialdemokratiets synspunkt således:

– Vi har den samme holdning nu, som vi og et enigt Byråd havde i august. Beskyttelsen af drikkevandet er meget vigtig, fordi vi jo kun har det samme.

Morten Lem (S), formand for Teknik- og miljøudvalget

– Men Miljøministeriet er af den opfattelse, at kontrolleret spildevandsslam uden risiko for miljøet kan udbringes på produktionsjord, selv også i OSD-områderne?

– Der er stor usikkerhed om de eventuelle skadevirkninger både for drikkevandet og vores egen sundhed, når man bringer slam ud, fordi det kan indeholde f.eks. medicinrester og hormonforstyrrende stoffer, siger Mortens Lem. – Vi vil bruge sikkerhedsprincippet i den her sag, dvs. prioritere miljø og mennesker, når der er usikkerhed om virkningerne af at bruge slam som gødning.

At spørgsmålet spredning af spildevandsslam på landbrugsjord er kontroversielt, fremgår bl.a. af, at Arla stiller krav til sine mælkeleverandører om, at deres køer ikke må græsse på marker, hvor der er spredt spildevandsslam. Leverandørerne må heller ikke anvende grovfoder, der er dyrket på marker, hvor der inden for de seneste tre år er udbragt spildevandsslam.

Rebild Vand og Spildevand A/S, oplyser, at selskabet hidtil ikke har udbragt spildevandsslam på landbrugsjord. Slammet køres til behandling i Aalborg. Men en kommune kan ikke hindre, at landmænd kører slam fra producenter i andre kommuner ud på markerne. Det kræver ganske vist en kommunal tilladelse, men den skal kommunen give, hvis stofferne i slammet ikke overskrider de centralt fastsatte grænseværdier. Hvis slammet skal udbringes i kritiske naturområder, skal de biologiske forhold også undersøges, inden kommunen kan give en tilladelse.

Kommunens Teknik- og miljøforvaltning oplyser, at der i 2014 er givet 3 tilladelser til at udbringe spildevandslam. Det samme gælder for 2013, mens tallet for 2012 er 5 tilladelser.