Borgerrådgiver Eva Helene Antonsen (foto Rebild Kommune)

De 79 henvendelser er fordelt på 124 sagstyper. Det fremgår af beretningen fra Eva Helene Antonsen, borgerrådgiver i Rebild Kommune. Den dækker perioden 1. oktober 2015 – februar 2016.

Byrådet besluttede i efteråret 2014, at Rebild Kommune – som blot den anden nordjyske kommune – skulle have en borgerrådgiver fra 2015. Siden 1. oktober samme år har stillingen tilhørt Eva Helene Antonsen, som netop har offentliggjort sin første beretning, der blev godkendt på gårsdagens møde i Økonomiudvalget.

Borgerrådgiverens vigtigste opgave beskrives i beretningen som ”at være uvildig, og gennem dialog med borger og forvaltning at være garant for borgerens retssikkerhed”.

Mere konkret består arbejdet f.eks. i at hjælpe borgeren med at forstå en afgørelse fra forvaltningen, vejlede om klagemuligheder, bistå borgeren med at finde rundt i det kommunale system og i sagsprocedurererne m.m.

Flest henvendelser vedrører Center Familie og Handicap

De 79 henvendelser er for størstedelens vedkommende kategoriseret på de 12 centre, som Rebild Kommunes forvaltning består af, men de fordeler sig ikke jævnt på centrene. De fleste henvendelser (25) vedrører Center for Familie og Handicap. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse for Eva Helene Antonsen, da sagsbehandlernes afgørelser i netop de sager, som centeret beskæftiger sig med, kan have store konsekvenser for borgerne.

Nogle af borgerhenvendelserne går på, at borgerne har haft en oplevelse af at blive talt ned til, at sagsbehandlingen er for langsommelig, og at deres kommunikation med sagsbehandleren er dårlig.

Borgerrådgiveren har også ved gennemgang af nogle af sagerne noteret sig, at de har været præget af manglende ”datadisciplin” hos sagsbehandlerne, idet de ikke i deres mailkorrespondance med borgerne har levet op til de krav til datasikkerhed, som gælder for den offentlige sektor.

Hun anbefaler derfor, at der i centret ”sættes ekstra fokus på såvel datadisciplinen i centret som kommunikationsproblemer mellem medarbejderne og borgerne”. Konkret er der aftalt et møde mellem borgerrådgiveren og medarbejderne, hvor spørgsmålene tages op.

Center for Arbejdsmarked og Borgerservice

Borgerrådgiveren har i perioden modtaget næstflest henvendelser, der har med Center for Arbejdsmarked og Borgerservice at gøre. 21 er det blevet til, og heller ikke det tal er ikke uventet. Centret administrerer nemlig en lovgivning, som er temmelig kompliceret og kan være vanskeligt at forstå. Og også de afgørelser, der tages på centrets områder, kan have stor betydning for borgernes liv.

Nogle af de 21 borgere oplever, at sagsbehandlingen er for langsom, at der er dårlig kommunikation mellem ham/hende og sagsbehandleren, og at der er faldet en forkert afgørelse i en konkret sag.

Der er også centre – f.eks. Center for Kultur og Fritid – som ikke har givet anledning til henvendelser fra borgerne til borgerrådgiveren.

Tilfreds borgmester

Rebild Kommunes borgmester, Leon Sebbelin (R), lægger ikke skjul på, at han var en lille smule skeptisk, da Byrådet i sin tid drøftede, om kommunen skulle ansætte en borgerrådgiver. Var det nu også nødvendigt at bruge ressourcer på, tænkte han, men endte med at stemme for.

– Men de erfaringer, vi nu har, gør, at jeg er glad for, at vi tog beslutningen, understreger han, og tilføjer, at beretningen giver et godt billede af, hvor bredt borgerrådgiverens opgaver spænder.

– Og jeg har også en oplevelse af, at forvaltningen har taget borgerrådgivningsfunktionen til sig og bruger den og de tilbud om bl.a. rådgivning og vejledning, som de kan få hos borgerrådgiveren.

Borgmester Leon Sebbelin (foto Bertil Mortensen)

Henvendelser og sagstyper

Forklaringen på, at tallene for henvendelser (79) og sagstyper (124) ikke er de samme, er, at én henvendelse kan dække over flere temaer. F.eks. vil én henvendelse, hvor borgeren har en oplevelse af både en langsommelig sagsbehandling og et manglende svar fra en sagsbehandler, blive registreret under to forskellige sagstyper.

I tallet for henvendelser indgår også henvendelser fra medarbejderne i forvaltningen, som ønsker vejledning eller juridisk sparring i en sag, men langt de fleste – ca. 90 % – er borgerhenvendelser.