(foto Bertil Mortensen)

I naturen netop nu.

rebildnetavis har bedt naturvejleder hos Rebild Kommune, Søren Risborg, om at holde os ajour med, hvad der på forskellige årstider sker i den natur, som kommunen er så rig på.

Denne gang beretter han om de legende havørreder i Kovsbækken ved foden af Rebild Bakker.

Jeg er spurgt, om jeg vil skrive i webavisen om naturen i Rebild Kommune, og det vil jeg da gerne. Jeg vil forsøge at skrive om et eller andet aktuelt i naturen, som kan give lyst til at komme ud, og se det selv – helt live og uden musik som baggrund.

Det – der lige nu og i nærmeste fremtid er højaktuelt – er en tur til Kovsbækken for at se havørrederne på leg. Kovsbækken for foden af Rebild Bakker er en af de fineste gydepladser for havørreder i hele Danmark, og i november og især i december kan vi opleve, hvordan havørrederne kæmper om de bedste grusdynger i bækken. Der er en uro under overfladen med fisk, der jager rundt med hinanden, men det mest imponerende er det, der er gået forud.

Allerede i juni er de første havørreder svømmet fra de kystnære områder i Kattegat ind i Limfjorden og op i Lindenborg Å. Når havørrederne rammer ferskvandet i åen, tager de ikke føde til sig og vi taler altså om 6 – 8 måneder uden føde, før de tager turen retur gennem åen til Limfjorden. På returen i januar – marts forsøger de meget sultne fisk til gengæld at få fat i alt den føde de kan og er meget nemme at fange, men med et ½ år uden føde, er alt saften og kraften i kødet brugt op. og de udlegede fisk bør derfor genudsættes. Konsistensen og smagen af en såkaldt nedfaldsfisk er at sammenligne med en gammel sur karklud.

Tilbage i gydebankerne ligger æggene, der klækker efter det, der hedder 520 graddage, og med en stabil temperatur i Kovsbækkens kildevand på ca. 7 grader giver det en klækning efter 71 dage, så de små nye havørreder kommer ud af gruset engang i marts måned.

Undersøgelser har vist, at havørrederne (og laks) kender og husker lugten på vandet i de vandløbssystemer, de er født og opvokset i, faktisk så godt, at de er i stand til at vende tilbage – ikke bare til samme gydebæk, men også næsten samme sted i gydebækken, hvor de selv kom til verden.

Nå – alt dette skriv er for at få dig ud og opleve de spændende fisk. Du parkerer cyklen på P-pladsen lige ved siden af Kovsbækken og går ind på indersiden af autoværnet på sydsiden af vejen, sætter dig på skråningen på dit siddeunderlag og tager kaffen frem af rygsækken og skænker måske op for din ledsager, mens du øser ud af ovenstående fakta. Placér dig, så du kan se op ad Kovsbækken og bemærk, hvor vandet rifler henover gruset – det er gydebankerne, der ligger gravet op af hunnerne, og ofte kan de ses i hullerne foran gydebanken. Hold øje med fisk, der jager rundt i bækken – det er hannerne, der holder andre hanner ude af reviret. De bidrager ikke til det hårde arbejde med gruset, men går ikke af vejen for et hurtigt slagsmål og deltager selvfølgeligt gerne under parringsakten. Det bedste tidspunkt er i daggryet og i skumringen i december måned, hvor bækken nogle år ligefrem ”koger” af fisk.

Det er selvfølgeligt unødvendigt at nævne, at fisken er fredet og al fiskeri i bækken er forbudt.

God tur derude

Vh. Søren Risborg Naturvejleder i Rebild Kommune

(foto Bertil Mortensen)

(foto Bertil Mortensen)

(foto Bertil Mortensen)