Hvorfor har du valgt at stille op for en liste og ikke et politisk parti?

– Jeg vil ikke bankes på plads af en central partiledelse, som man f.eks. hos nogle partier har set i dagpengespørgsmålet, men vil i stedet tage stilling lokalt.

Hvorfor valgte du at stille op for netop Den Sociale Fællesliste?

– Jeg er tiltrukket af det sociale ansvar, som Fælleslisten repræsenterer, og jeg synes nogle andre partier er flygtet fra. Det sociale område – også i kraft af mit arbejde – har en stor betydning for mig.

Hvordan er arbejdsbyrden som kommunalpolitiker?

– Først skal man have styr på sit eget område, for mit vedkommende kultur- og fritid, som jeg arbejder med i Kultur- og fritidsudvalget. Men det er jeg ved at få nu, og er derfor begyndt at interessere mig for, hvad der sker på sundhedsområdet, og også teknik- og miljøområdet.

Men det er svært at sætte et nøjagtigt timetal på, for man tæller det ikke, men gør jo bare det arbejde, der skal gøres, f.eks. forberede sig til møder osv.

Nu er det faste vederlag for byrådspolitikere for nyligt hævet med 29 %. Synes du, det er rimeligt, når mange andre – kontanthjælpsmodtager, førtidspensionister m.fl. – oplever forringelser af deres indkomster?

– Vi er ikke blevet spurgt. Havde vi kunnet stemme om det, havde vi i Den sociale Fællesliste stemt nej. Det kan godt være, at lønniveauet for kommunalpolitikere har været for lavt, men da vi stillede op til valget, kendte vi lønforholdene. Men det er da mærkeligt, at vi f.eks. sparer på ældreområdet, og så bliver lønningerne til kommunalpolitikere hævet.

Hvordan vil du karakterisere samarbejdet i Byrådet indtil nu? Er der f.eks. et samarbejde på tværs af de politiske blokke?

– Man kan godt se, der blokkene eksisterer på enkelte spørgsmål, hvor man grundlæggende er uenige. Men der er også rigtigt mange punkter, hvor man ”springer rundt” – hvor Venstre og Socialdemokratiet kan gå sammen, eller vi går sammen med de Konservative.

Men jeg må sige, at jeg blev lidt skuffet ved de nylige budgetforhandlinger, hvor de etablerede partier gik sammen uden om et mindretal på otte, som ikke fik nogen som helst indflydelse. Der led samarbejdet et alvorligt knæk. Jeg havde en ide om, at borgmesteren ville forsøge at skabe et bredt flertal på 25 eller i det mindste 24, men sådan skulle det ikke gå.

Hvis vi tager selve byrådsmøderne: Har du oplevet, at en indstilling fra et udvalg er blevet ændret på eller til et byrådsmøde, f.eks. fordi man er blevet overbevist af nye argumenter på eller før selve mødet?

– Det kan godt ske, men oftest følger man indstillingen.

Nogle anklager kommunalpolitikere for at drive sognepolitik, dvs. de varetager især de vælgeres interesser i den del af kommunen, hvor de er valgt. Er det dit indtryk, at Rebild Byråd er præget af sognepolitik?

– Det er egentligt et meget sjovt ord, for når man gerne vil have et nyt rådhus i Nørager eller en kunststofbane i Bælum, så er det angiveligt sognepolitik, men når Støvringpolitikerne gerne vil have flyttet skydebanen i Støvring eller bruge 2 mio. på et fitnesscenter, så kaldes det ”udviklingspolitik”. Personligt har jeg da stemt for projekter, der ligger i andre dele af kommunen end den, jeg selv kommer fra

Nu er du selv valgt med 84 personlige stemmer i alt. 80 af dem – dvs. 96 % – får du på kun 3 valgsteder (Haverslev, Nørager og Ravnkilde) i den gamle Nørager Kommune. Når du får så stor en del af dine stemmer fra en relativt begrænset del af kommunen, kan du så sige dig fri for ikke at tage nogle specielle hensyn til dem, man kan kalde dine kernevælgere?

– Ja, det kan jeg. Jeg har f.eks. stemt for et ungdomshus i Støvring, men der skal være et behov for det. Jeg synes derimod ikke, at kommunen skal involvere sig i et fitnesscenter i Støvring. Men selvfølgelig stemmer jeg ikke imod, hvis der kommer et glimrende forslag, der kan tilgodese noget i den sydlige del af kommunen. Det gælder det f.eks. det ny rådhus i Nørager.

Hvad er den vigtigste sag, du har været med til at beslutte i Byrådet?

– Det har været indførelsen af sociale klausuler ved kommunalt finansieret byggeri

Hvad er i det hele taget fordelen ved at være byrådspolitiker?

– Man får mulighed for at undersøge forskellige politiske sager og får desuden nogle handlemuligheder og indflydelse på tingene. Nogle gange tænker man også, at man skal være skarp, fordi man undertiden får nogle indstillinger fra forvaltningen, hvor man tænker. Er det nu helt rigtigt? Er der andre muligheder?

Tænker du på nogle konkrete sager?

– Ja, i ”togstop-sagen” (diskussion om, hvorvidt IC-toget skal standse i Skørping eller Støvring), hvor forvaltningen ensidigt anbefalede Støvring og ikke Skørping som stoppested, Det var efter min mening fuldstændigt galimatias, og derfor skulle vi selv ud at gøre et stykke gravearbejde, så alle muligheder kan blive belyst.

Nogle mener, at byrådenes indflydelse falder i takt med at Folketing og regeringen detailstyrer mere og mere, og kalder byrådspolitikere ”kustoder med gummistempler”?

F.eks. når I forhandler og beslutter det kommunale budget i Rebild Kommune, så flytter I rundt med i bedste fald nogle få mio. kr. ud af et budget på ca. 2 mia., fordi hovedparten af udgifterne er fastlagt af regering og Folketing og underlagt et udgiftsloft og skatteloft?

– Der er ingen tvivl om, at man i kommunerne i de seneste år har haft en slags halsbånd på, især hvad angår den økonomiske politik. Man kan selvfølgelig godt kalde os nogle nikkedukker, og jeg vil gerne have mere magt tilbage til kommunerne. Vi kan jo i teorien lave en skatteforhøjelse, men det har jo nogle negative økonomiske konsekvenser, hvis vi ikke af ministeren har fået lov til det på forhånd. Så her er der ikke noget reelt valg.

Hvordan får man borgerne til at interessere sig mere for kommunalpolitik?

– Man kan starte med at tale et sprog, borgerne forstår. Og lytte. Det kan Allan Busk f.eks. Man skal ikke være så selvhøjtidelig. De fleste borgere har jo en politisk holdning. Når man er ude på gaderne, vil rigtig mange gerne snakke politik.

Hvordan får man vakt en interesse for lokalpolitik hos de unge? Lokalpolitik er jo ikke ligefrem nogen sællert hos dem.

– Der er faktisk en del unge, som er politisk interesserede. Det så jeg, da jeg var med nogle elever fra Støvring Gymnasium og fra Ungdomsskolen til Folkemødet på Bornholm i sommer. Selv i bussen hjem, da jeg troede, de var trætte, diskuterede vi politik.

Men generelt bliver I politikere vel ikke bestormet af politisk interesserede unge? Der er ikke mange unge, som f.eks. møder op til byrådsmøder?

– Det er fordi, vi politikere ikke taler et nærværende sprog. Men når det handler om spørgsmål, som har relevans for unge, er de interesserede. F.eks. da vi på et byrådsmøde diskuterede ungdomshus.

Du køber altså ikke rigtigt den med, at unge ikke er politisk interesserede?

– Unge interesserer sig for samfundet, hvis der er noget, de kan sætte sig selv i forhold til. F.eks. når det drejer sig om deres skolegang.

Er du aktiv på de sociale medier?

– Ja, jeg har en privat profil på Facebook, hvor man skal ansøge mig om at blive ven. Men så har jeg desuden en åben side på Den Sociale Fælleslistes Facebookprofil. Jeg er også på Instagram og Snapchat, dem bruger jeg dog ikke ret meget. Twitter er jeg ikke på.

Rasmus Rask i Ungecentret i den gamle byrådssal i Støvring

Rasmus Rask, Den sociale Fællesliste