(Foto Søren Risborg)

I sin faste klumme i rebildnetavis.dk opfordrer Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune, til netop nu at tage ud i Rold Skov og nyde en af forårsbebuderne – den blå anemone.

En af forårets første begrundelser for at tage en tur ud i Rold Skov er, når den blå anemone blomstrer. Vi skal normalt til de sydøstlige egne af Danmark for at finde den – her står den på de fede lerjorde, men fordi den ynder basisk jordbund, har vi den også her på kalkundergrunden i Himmerland. Især hvor kalken når helt op i dagens lys, og et af de bedste steder er Bjergeskoven omkring fruesko-indhegningen.

Årstallet 1536 er centralt i historien om den blå anemone. Før 1536 var munkene og klostrene datidens læger og sygehusvæsen. Der var dengang en stor viden om planternes helbredende virkning, og forskellige planter indgik i behandlingen af mange forskellige sygdomme. Men i 1536 kom reformationen, og herefter var den slags behandlinger heksekunst, og munkenes viden gik hurtigt i glemmebogen. I stedet troede man, at hvis en plante lignede et af vore organer i kroppen, var det et tegn fra gud om, at planten var virksom mod netop en sygdom i dette organ – den såkaldte signaturlære.

Den blå anemones blade ligner lapperne på en menneskelever, og undersiden er leverbrun, så det var selvfølgeligt et tegn fra gud om, at den skulle bruges mod leversygdomme, og det latinske navn Hepatica hentyder til lever – Hepar. Om den har virket er tvivlsomt, men da den er giftig, har den helt sikkert haft en eller anden effekt på kroppen.

Historien bag dens bestøvning er også speciel. Den blomstrer allerede først i marts, og blomsten sidder på en håret stængel uden blade. De grønne blade er fra sidste år, og der kommer først nye løvblade, når den er afblomstret. Efter blomstringen bøjer stænglen sig mod jorden for at tilbyde myrer en bid af frøet. Det har et lille hvidt vedhæng, som de samler ind og spiser. På den måde får den spredt frøene væk fra planten og ned i jorden vha. myrerne.

(foto Søren Risborg)

Den blå anemone er sjælden og spreder sig kun langsomt kun vha. frøene. Den har ikke som den hvide anemone en spredning vha. jordstængler. Den hvide kan tåle at blive plukket, men den blå skal du lade stå. Alle frøene er nødvendige for at sikre en spredning af den. I dag er den det, vi kalder naturskovs indikator, hvilket betyder, at der hvor den findes, har der været næsten urørt skov i mindst 200 år og nogle steder over 500 år.

Så tag en tur i Bjergeskoven for at se en spændende forårsbebuder, men pas godt på den deroppe.

Venlig hilsen

Søren Risborg, Naturvejleder i Rebild Kommune