Michael Portefee Lex (RV)

Ved kommunalvalget i november 2013 blev næsten halvdelen af Rebild Byråds 25 medlemmer udskiftet. Michael Portefee Lex (RV) er en af de nye, og her præsenterer rebildnetavis.dk ham i serien ”Ny i klassen” om nogle af de nye byrådsmedlemmer og deres oplevelse af det politiske arbejde.

Hvor meget rum er der til jer to menige radikale byrådsmedlemmer, når partiet har borgmesterposten?

Vi har ikke noget formelt hierarki i byrådsgruppen, men jeg betragter mig selv lidt som lærling i byrådsarbejdet. I det første år har det været vigtigt for mig at stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvad det her er for noget. Når det drejer sig om f.eks. folkeskolen, som jo ligger inden for Børne- og ungdomsudvalgets område, er det mig, der fortæller om vores holdning på byrådsmøderne. Men jeg lægger min arbejdsindsats primært i selve udvalgsarbejdet.

Kommunal- og borgmestervalg

Radikale gik ved kommunalvalget i 2013 frem fra 1108 stemmer til 1509. Hvad er forklaringen på den fremgang?

En af årsagerne er, at vi dengang stod stærkt landspolitisk. Desuden var vi usædvanligt mange på vores kandidatliste, så vi dækkede stort set alle kommunens geografiske områder.

Det lå nærmest til højrebenet, at Venstre skulle have borgmesterposten efter valgresultatet blev kendt. Hvordan endte det med en radikal borgmester i stedet?

Jeg tror, der var en generel opfattelse af Leon Sebbelin som en konstruktiv og løsningsorienteret politiker. Og han er meget faglig funderet – uden at jeg skal sidde og skamrose ham alt for meget.

Men det er jo langt fra altid sådan noget, der er afgørende i politik – altså her har vi en dygtig og flink mand osv.?

Der er jeg nok endnu for grøn i kommunalpolitik til rigtigt at komme med nogle bud på, hvad der lå bag valget af Leon og ikke Venstres kandidat til borgmester.

Arbejdsbyrde og politikerhonorar

Hvor lang tid bruger du i gennemsnit om ugen til kommunalpolitik?

Det er svært at gøre op. Men jeg bruger så meget tid på politik, at jeg nogle gange er nødt til at få fri fra mit arbejde. Når man skal sætte sig ind i stoffet, så tager det godt nok lang tid.

Folketinget hævede for et år siden vederlagene til byrådspolitikere med 29 %. Er det rimeligt, når mange andre – kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere, m.fl. – oplever forringelser af deres indkomster?

Landspolitikerne havde ikke behøvet at hæve vederlagene for min skyld. Jeg havde også stillet op, selvom beløbet var på 0 kr. Men når det er sagt, synes jeg hellere – når vi snakker om kontanthjælpsmodtagere – at vi skulle fokusere på at få alle med på vognen i stedet for på, hvad vi får i indkomst hver især. Jeg arbejder selv med kontanthjælpsmodtagere, som ikke er i stand til at varetage et ordinært arbejde. Det ville være meget bedre at få dem over på en slags borgerløn.

Samarbejdet i Byråd og udvalg

Hvordan vurderer du generelt samarbejdet i Byrådet?

Vi har et godt samarbejde på kryds og tværs. Og jeg synes, vi snakker ordentligt til hinanden. Men omvendt tænker jeg også, at nogle af mine politikerkolleger nogle gange er hurtigt ude i pressen for at positionere sig.

Men er det ikke udmærket, at politikerne går til pressen, så vælgerne kan følge med i, hvad det er, der foregår?

Det kommer an på, hvad det er for nogle sager. Det, der nogle gange sker, er at en sag bliver gjort sort eller hvid, så nuancerne forsvinder. Og så får vælgerne netop ikke besked på, hvad der reelt foregår.

Har du nogensinde oplevet, at en politiker har skiftet holdning i en sag under selve byrådsmødet og har sagt: ”Hold da op. Det argument, som NN fremfører her, er så godt, at jeg skifter synspunkt”?

Nej, det har jeg ikke. Men man kan jo godt skifte holdning undervejs i hele beslutningsprocessen. Det har jeg oplevet nogle gange.

Kan det ikke være et problem, at 5 ud af de 7 udvalgsmedlemmer i Børne- og ungdomsudvalget er lærere, når mange af udvalgets opgaver netop har med folkeskolen at gøre?

Nej, Vi er en broget flok. F.eks. er der både en skoleleder og en tillidsmand. Og vi er også ansat på forskellige typer af skoler – folkeskoler, erhvervsskoler m.m. Vi supplerer hinanden godt.

Sognerådspolitik

Nogle anklager kommunalpolitikere for at drive sognerådspolitik, dvs. de især varetager de vælgeres interesser i den del af kommunen, hvor de selv er valgt. Er det dit indtryk, at Rebild Byråd er præget af sognerådspolitik?

Det synes jeg overordnet ikke. Mange vil gerne kæmpe for hele Rebild Kommune. Men personligt forstår jeg ikke, at Haverslev stadigvæk er et uopdaget område. Der er en masse potentiale i Haverslev.

80 % af dine personlige stemmer fik du i Haverslev. Kan du sige dig fri for ikke at tage nogle specielle hensyn til dem, man kan kalde dine kernevælgere?

Nej, det kan jeg ikke. Man kender jo sit område rigtigt godt. For Haverslevs vedkommende er det sådan, at hvis Haverslev udvikler sig, gør Rebild Kommune det også. Og omvendt. Det er klart, at Støvring og Skørping er kommunens lokomotiver, men rundt omkring er der noget, der også kan udvikle sig – nogle gydebanker.

Hvad er den vigtigste sag, du hidtil har været med til at beslutte i Byrådet?

For mig har den vigtigste været implementeringen af folkeskolereformen. Det er gået over al forventning takket være et godt samarbejde mellem alle interessenter – skoleledere, ansatte, Danmarks Lærerforenings lokalafdeling, forvaltningen og byrådspolitikerne.

Centralisering og decentralisering

Nogle mener – og det støttes også af forskellige undersøgelser – at byrådenes indflydelse er konstant faldende, fordi Folketing og regering detailstyrer og bestemmer mere og mere. Er det ikke utilfredsstillende som kommunalpolitiker f.eks. ikke at måtte hæve skatten, hvis der er nogle områder – ældre, daginstitutioner osv. – som kræver et løft?

At hæve skatten eller ej er jo et ideologisk spørgsmål. Men i nogle tilfælde kan man godt tænke, at det vil være fornuftigt at hæve skatten f.eks. med ½%, men det er også vigtigt, at der er en central styring i nogle spørgsmål. Jeg synes faktisk, det er godt, at skatten er rimeligt låst fast.

Manglende interesse for lokalpolitik og politiker-renommé

Hvorfor tror du, borgerne interesserer sig så lidt for kommunalpolitik – undtagen hvis f.eks. deres lokale skole trues af lukning – når nu mange byrådsbeslutninger har direkte betydning for deres hverdag?

Jeg tror, vi skal opdrages mere til demokrati. Mere samfundsfag på uddannelsesinstitutionerne kunne være godt. Men den manglende politiske deltagelse skyldes også, at mange politiske beslutninger tages andre steder, f.eks. i EU. De lokalråd, der i øjeblikket dannes i kommunens større byer, kan godt komme til at betyde en stigende lokalpolitisk interesse. Jeg ser også en tendens hen imod, hvad man kan kalde et dynamisk civilsamfund, hvor folk lokalt selv tager affære og laver nogle ting, som tidligere blev varetaget af det offentlige.

Når man laver undersøgelser over, hvor befolkningen placerer politikere ift. andre grupper på en statusrangliste, ligger de på en pinlig næstsidsteplads – lige efter brugtvognsforhandlere og kun med journalister under dem. Hvad tror du forklaringen er på det?

Politikerne skal opføre sig ordentligt og gå forrest. Vi har set for mange eksempler på, at det ikke har været tilfældet. Men også pressen har en del af skylden. Den speeder ofte sagerne op til mere end de er.