Revymelodier fra nær og fjern

Del artiklen:
image_print

Legendariske Mogens Yde fører som konferencier atter an i løjerne (foto Bertil Mortensen)

Der kommer et stærkt fokus på revymelodier onsdag den 16. marts, når der for ottende gang i nyere tid afholdes Vise Verse Aften på KulturStationen i Skørping.

Aftenens hovedtema er Revymelodier fra nær og fjern, tilsat overraskelser.

Billetsalget er for længst startet, salget går forrygende og der forventes – i lighed med foregående år – fremmøde af et talstærkt publikum og udsolgt hus. Alle musikelskere inviteres til en hyggelig aften.

Årets tema

De foregående års temaer har været Skoven, Kaj Norman Andersen melodier, Musicals, Beatles melodier i anledning af 50 året for gruppens første pladeudgivelse, Filmmusik, Nordiske Toner. Senest i 2015 var temaet ”Fødselsdagsfest”, hvor en række kunstnere blev fejret, fordi de alle havde det til fælles at fejre runde fødselsdage i løbet af året.

I år omfatter temaet så revymelodier fra gamle Skørpingrevyer og landskendte revyer helt op til nutiden.

Revyorkestret, som igen i år leverer musikken til Vise Verse Aften. Forrest fra venstre: Arne Skou, Jacob Graae og Kristian Helmer. Bagest fra venstre: Kapelmester Hans Hjort og Mogens Nørgård (privatfoto)

Lokale kunstnere og revyskuespillere

Aftenens konferencier er igen Mogens Yde, og ud over publikums medvirken på fællessange bliver der sang og musik med optræden af dygtige lokale kunstnere, herunder kor, musik- og sanggrupper samt solister på guitar og klarinet – krydret med forrygende Violin Summit i anledning af Svend Asmussens 100 års fødselsdag.

Det er lykkedes at få tidligere lokale aktører fra Skørping Revyen på scenen og optræde med gamle revynumre fra Skørping Revyen, herunder Avenyen, PH Vise, Dialog, Johanne og Kulturlovprisningsvisen m.fl.

Aftenen byder også på optræden med uddrag fra Cabaret, bl.a. Wilkommen og Maybe this time. Og en af de unge sangsolister synger I dreamed a dream fra musicalen Miserables.

Fællessange

Fællessangene med publikums deltagelse er bl.a. Dit hjerte er i fare, De tre musikanter, Du gamle måne, Jeg skal til mit første bal, Manden på risten, Pige træd varsomt og Kys mig godnat.

Traditionen tro bliver aftenens musik og underholdning akkompagneret af det navnkundige Revyorkester under ledelse af Kapelmester Hans Hjort og de gæve musikere – suppleret med et par musikalske overraskelser.

Faktaboks

Vise Verse Aften onsdag den 16. marts 2016, kl. 19.30

Festsalen på KulturStationen i Skørping

Årets hovedtema er ”Revymelodier fra nær og fjern”

Billetpris 100 kr. inkl. sandwich

Billetsalg på www.himmerlandsbilletten.dk og Skørping Bibliotek

Arrangør: KulturStationen og Skørping Borgerforening

 

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *