Årstidens helt store naturoplevelse

Del artiklen:
image_print

Årstidens helt store naturoplevelse er i fuld gang og endda en nem en af slagsen, skriver naturvejleder i Rebild Kommune, Søren Risborg, i sin faste klumme i rebildnetavis om, hvad der sker ude i naturen netop nu.

Sidste år på denne tid skrev jeg en artikel om havørreden, og hvordan de yngler i Kovadsbækken ved foden af Rebild Bakker. Så det vil jeg ikke gøre igen, men blot henvise til artiklen, hvis du vil have mere viden bag måneden store naturoplevelse. http://rebildnetavis.dk/?p=281

Netop nu gyder havørrederne i Kovadsbækken, og det er en nem naturoplevelse, alle kan deltage i. Parkér på den lille p-plads i bunden af Rebild Bakker langs med Kovadsbækken og rul vinduet ned og kik ned i bækken, eller gå på indersiden af autoværnet forsigtigt ad stien ned til bækken. Hold øje med fisk, der plasker i overfladen, eller jager rundt med hinanden. Det er havørreder på frierfødder, og faktisk er kovadsbækken et af de fineste havørred gydevand i hele Danmark. Frisk iltrigt vand i drikkevandskvalitet med sten og grus i bunden, er helt perfekt.

Ikke set noget lignende i 20 år

I de små 20 år, jeg har fulgt havørredernes yngleaktiviteter i bækken i december måned, har jeg ikke set noget lignende som i år. I de huller, hunnerne graver til æggene, står der normalt kun et par, men i år har jeg set 5 – 6 havørreder i samme hul, hvilket vidner om, at bækken er helt fyldt op med havørreder, men de kan dog være svære at få øje på i regn og rusk vejr, som vi har haft rigeligt af i de sidste par måneder.

Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune (foto Bertil Mortensen)

Hvorfor det lige er i år, at der er et stort rykind af havørreder er der flere bud på, men min fornemmelse er, at det er en kombination af flere forhold.

Når de 2 år gl. 20 cm store havørreder trækker ud i fjorden for at æde sig store, kan de gemme sig for skarven i store områder med ålegræs. For år tilbage var ålegræsset stort set væk på grund af sygdom. Nu er store områder i Limfjorden igen dækket af ålegræs til glæde for bl.a. knortegæssene og havørrederne.

Lystfiskerne langs åen har genskabt gydebanker i tilløbsbækkene til Lindenborg å. Den såkaldte grusbande lægger hvert år mange tons sten og grus ud, så åen nu er selvreproducerende med ørreder. Der sker ingen udsætninger af fisk mere.

Kovadsbækken ved foden af Rebild Bakker (foto Bertil Mortensen)

Milde vintre er altid godt for ørredernes overlevelses muligheder i fjorden og havet. Spærringer i åen er fjernet og i Lindenborg å er det f.eks. spærringen ved Røde Mølle, så der nu er gydemuligheder helt op til Nysum og videre. Lystfiskerne registrerer alle de fisk, der fanges, og flere sætter på den baggrund mange fisk ud igen efter afkrogningen. Fiskesæsonen 2015 er en af de bedste i mands minde, hvilket også kan ses på antallet af gydende havørreder i bl.a. Kovadsbækken… men de kan altså være lidt svære at få øje på alle de fisk, der står i bækken.

Film med undervandskamera

Derfor har jeg forsøgt mig med et lille undervandskamera monteret på en 3 m lang stang, så jeg forsigtigt kan optage film under brinkerne og i hullerne i bunden af bækken, mens jeg stadig sidder et stykke inde på brinken uden at genere eller skræmme fisken alt for meget i deres vigtige gøremål.

Kovadsbækken (foto Bertil Mortensen)

Nok se, men ikke røre

Hvis du selv vil ud og opleve havørredernes brudefærd, så er det vigtigt at vide, at du ikke må gå ud i bækken. Det grus du træder rundt i er gydebankerne, hvor havørrederne har lagt deres æg, og der skal de gerne blive liggende uforstyrret indtil marts måned, hvor de små nyklækkede fisk kæmper sig op igennem gruset for at komme ud i bækken.

Det er selvfølgeligt overflødigt at nævne, at fiskeri er forbudt i bækken, og fisken er i øvrigt uspiselige, fordi den ikke har taget føde til sig, siden den svømmede fra fjorden og ind i Lindenborg å for et ½ år siden. Den saft og kraft, der var i det fine lakserøde kød i fisken dengang, er brugt til turen op ad åen, omdannet til kønsprodukter, og fisken er nu fyldt med affaldsstoffer, der smager grimt.

Så nok se, men ikke røre og slet ikke spise.

Still-foto fra filmen (film Søren Risborg)

Filmens sekvenser

Klip 1 er et kik ved broen over bækken taget opstrøms i højresiden. Det er en meget farvet havørred i fuld yngledragt, der hviler sig her. Læg mærke til den meget fine gydebund med sten og grus i forskellige størrelser.

Klip 2 er taget opstrøms broen i venstre side, hvor en anden meget farvet havørred hviler sig. Den gemmer sig som en struds i sit gravede hul med hovedet inde i brinkens mørke og tror derfor, den er helt usynlig. Klippet slutter med et kik op mod en meget stor gydebanke ovenfor.

Klip 3: er igen en farvet havørred, der står med hobvedet inde i en grødebusk og leget usynlig.

Klip 4: er et klip over bækken, og det er det syn, man normalt ser – lidt vandplaskeri i overfladen. Det sker, når hunnerne vender siden til og slår kraftigt med halen i bunden af bækken for at få gravet et hul til æggene.

Klip 5: er de to fisk, der før plaskede i overfladen set under vandet – specielt den sidste er en flot havørred. Den ser ikke ser så farvet ud – den ser næsten sølvblank ud som en frisk opgangsfisk i juli måned, men lystfiskere ved, at tager man den op af vandet, varer det kun et kort øjeblik, før den sortner i skindet, og man står med en farvet fisk i hånden. Skindet bedrager, kan man sige. Den lader sig ikke skræmme af kameraet, men gør tværtimod udfald mod det for at få det jaget væk.

God tur derude

Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *