Byrådssalen, hvor debatten om millionen udspillede sig (arkivfoto Bertil Mortensen)

Det var det store spørgsmål, som Byrådet skulle tage stilling til på sit seneste møde. Millionen findes i en såkaldt byzonepulje og skal fordeles til kommunens 9 største byer. Men af hvem og efter hvilke kriterier?

Et stort byrådsflertal på 17 besluttede på byrådsmødet at fordele byzonepuljens million i 2016 efter en model, hvor hver af de 9 byzonebyers lokalråd uden ansøgning og uanset byens indbyggertal får tildelt et grundbeløb på 50.000 kr., tilsammen 450.000 kr. De resterende 550.000 kr. op til millionen placeres i en central pulje, hvor lokalrådene kan søge om penge til projekter, som lever op til byzonepuljens formål og kriterier (se faktaboks sidst i artiklen).

Det ligner en hel del den model, der hidtil er anvendt, men med den ændring, at grundbeløbet bliver hævet fra 25.000 kr. til 50.000 kr., hvilket samtidigt betyder, at den centrale pulje reduceres fra de nuværende 775.000 kr. til 550.000 kr.

Et mindretal på 6 byrådsmedlemmer var tilhænger af en anden model – kaldet model C – som indebærer, at hele millionen bliver fordelt decentralt, så hvert lokalråd får 110.000 kr. at disponere over. Her ville der ikke blive nogen penge til rest i en central pulje.

Skørping-Rebild Lokalråd overvejer at stoppe

De fleste lokalråd – 7 ud af de 9 – er enige med byrådets mindretal. Lokalrådet for Skørping-Rebild har i deres høringssvar endda udtrykt, at ”der i lokalrådet er stemning for, at vi kun fortsætter, hvis byrådet vælger model C.” (= den decentrale model. Red.).

Erling Junker, formand for Skørping-Rebild Lokalråd (privatfoto)

Om lokalrådet for Skørping-Rebild som en konsekvens af Byrådets beslutning så definitivt ikke vil fortsætte, har det ikke nået at nået at tage stilling til endnu, men det vil ifølge lokalrådets formand, Erling Junker, ske relativt hurtigt.

– Men personligt forstår jeg ikke Byrådets beslutning, når nu 7 ud af 9 lokalråd går ind for den decentrale model, siger han og fortsætter. – Hvis man gerne vil have lokalråd, er Byrådet også nødt til at have tillid til, at de mennesker, der er valgt ind i rådene, er i stand til at forvalte et beløb på 110.000 kr. til gavn for deres by.

– Visionære projekter i sigte

Byrådsflertallets begrundelse for stadigvæk at reservere en del af midlerne i en central pulje – som jo dog bliver mindre end den nuværende – var, at den gør det muligt at tilgodese og igangsætte projekter, som koster mere end de 110.000 kr., der ville være til rådighed for lokalrådene, hvis man valgte den decentrale model.

Det var også det, Per Vilsbøll (R) blandt flere andre byrådsmedlemmer fremhævede:

– Med en central pulje på 550.000 kr. – eventelt med nogle ændringer af kriterierne for at få del i pengene – vil vi virkeligt kunne få nogle visionære, spændende projekter, som vil gavne hele kommunen eller dele af den, sagde han. – Og det trænger vi til.

Per Vilsbøll (RV) (foto Bertil Mortensen)

Det samme var Lene Aalestrup (K) og Søren Konnerup (V) inde på og støttede derfor den model, der blev vedtaget. Begge tilføjede lidt polemisk, at man jo også kunne have valgt en anden model, hvor pengene blev fordelt efter byernes indbyggertal, Det ville f.eks. betyde, at Blenstrup med ca. 550 indbyggere ville få betragteligt færre midler fra byzonepuljen end Støvring med sine ca. 7.500 indbyggere.

– Et spørgsmål om tillid

Hovedargument for mindretallet var, at når nu hele 7 ud af de 9 lokalråd støttede den decentrale model, skulle man lytte til dem og vise dem den nødvendige tillid og lade dem selv råde over de 110.000 kr.

Debatten blev afsluttet med en afstemning, hvor et flertal på 17 (Socialdemokraterne, Konservative, Radikale, Oplandslisten, Dansk Folkeparti, SF, og Venstremedlemmerne Søren Konnerup, Peter Bak, Anders Norup, Jeanette Sagan) stemte for forslaget om at hæve grundbeløbet til 50.000 kr., men stadigvæk beholde en central pulje, mens 6 stemte imod (Den Sociale Fællesliste, Enhedslisten samt Gert Fischer og Thomas Simoni fra Venstre)