IC-togstop oppe at vende i Folketinget igen

Del artiklen:
image_print

Lisbeth B. Poulsen (SF) og Magnus Heudicke (S)

Transportminister Magnus Heunicke (S) var klar i mælet, da han i Folketinget onsdag besvarede et såkaldt §20-spørgsmål fra Lisbeth Bech Poulsen (SF): Der bliver kun ét IC-togstop i Rebild Kommune. Men det er op til Rebild Byråd og Regionen at prioritere, om det skal være Skørping eller Støvring, toget skal standse i.

Mere konkret gik Lise Bech Poulsens spørgsmål til ministeren på, om han, som han tidligere har udtalt i et svar til Folketingets transportudvalg, ”…stadig mener, at det giver mest mening at fastholde Skørping som Stationsby..”

Det svarede ministeren ja til.

…Skørping er den største station på Aalborg Nærbane og den sydligste endestation, og derfor er Skørping det naturlige omstigningspunkt for flertallet af passagererne, sagde han.

Det svar var Lisbeth Bech Poulsen godt tilfreds med.

– Lokalt i Skørping og Støvring er der jo usikkerhed om, hvad det kommer til at betyde. Og hvad angår en lille by som Skørping, så har folk bosat sig netop sådan et sted, fordi det, udover at være meget, meget smukt, også er en stationsby, og derfor ville det betyde utrolig meget for stedet, hvis det ikke blev der, hvor fortsat skulle være stationsby, sagde hun.

Magnus Heunicke tilføjede dog, at Støvring Station kunne være et alternativ til Skørping, hvis man lokalt, dvs. Rebild Byråd og Region Nordjylland, ønsker en sådan løsning.

– … i min aftale med Region Nordjylland er (der) indeholdt en bestemmelse om, at man eventuelt kan vælge at prioritere et IC-stop i Støvring i stedet for Skørping, men man kan altså ikke få begge dele, for det vil indebære et for stort tab af tid for passagererne, mente han.

Skørping+Støvring Station

 

Del artiklen:

You may also like...

2 Responses

  1. Susanne Zimmer siger:

    Saglig og klar udmelding og argumentation fra transportsministeren. Vil byråd eller region gå imod dette, og i givet fald med hvilke argumenter – som vel og mærke kan modsvare argumenterne?

  2. Michael Therkelsen siger:

    Det er dansk nærdemokrati så det bliver pinligt!
    Andre steder tester man tog der kan køre over 500km/h… Og hvad bruger vi tiden at diskutere her i DK?
    Der er jo oplagt at der kun skal være et stop… Så ta’ dog den beslutning kære politikere!
    Jeg synes valget ligger lige ligger lige for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *