Løvspring

Del artiklen:
image_print

(Foto Søren Risborg)

I sin faste klumme i rebildnetavis om ”Naturen netop nu” beretter Rebild Kommunes naturvejleder Søren Risborg denne gang om løvspringstiden. ”Nyd tiden der kommer – fra nu af går det stærkt derude”

Så er det tiden, hvor træernes knopper brister, alt grønnes derude og livet i træerne folder sig ud. 

Det forholder sig åbenbart i træernes verden ligesom i menneskenes verden. Nogle bliver født for tidligt og nogle for sent, og så er vi nogle heldige, der er kommet lige til tiden til vores fødselsdag.

I træernes verden er der nogle enkelte træer – det kan være i bevoksninger med bøge, ahorn, ege eller andre sorter, der er før de andre. Det er hvert år de samme træer, der er først, og forklaringen er, at det er genetisk bestemt.

Nogle af de tidligste bøge i Rold Skoven står i trekantkrydset i Nørreskoven, hvor Ålykkevejen, vejen til stenrækken og vejen til Lille Blåkilde mødes. På denne plet er der et af de tidligste løvspring blandt bøgene i skoven. Allerede midt i april grønnes et par af dem her.

Andre træer er mere forsigtige og kommer til løvspring lidt senere i maj, men tendensen er, det det bliver tidligere og tidligere.

Lige præcis i løvspringet kan vi registrere klima ændringerne. Tidligere sagde vi, at bøgen springer ud den 1. maj, og er det tilfældet med en af bøgene i skoven i 2015, er den lidt sent ude i det nu varmere klima.

På baggrund af Langes og Bruun´s iagttagelser fra 1867 – 1915, i landbohøjskolens have, lavede de følgende gennemsnitsdatoer, hvor knopperne er halvt udsprungne:

Røn: 30. april

Lind: 6. maj

Birk: 8. maj

Bøg: 9. maj

Eg: 22. maj

Ask: 24.maj

Som det ses, er der sket noget mht. til tidspunkterne for løvspringet siden den 48-årige undersøgelsesperiode, og det på trods af, at vi heroppe bor på en koldere breddegrad, og det ikke er træer i en beskyttet have i København, vi kan sammenligne med.

Lange og Bruun regnede med halvt udsprungne blade – i dag regner vi med blade med størrelse med en tokrone. Hvilket nok er ca. det samme.

Nyd tiden der kommer – fra nu af går det stærkt derude og det kan være svært at følge med i udviklingen indtil Sct. Hans, hvor det går det den anden vej igen.

(foto Søren Risborg)

 

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *