Byrådet, som i enighed vedtog opfordringen til KL (foto Bertil Mortensen)

Et enigt byråd i Rebild opfordrer Kommunernes Landsforening (KL) til at modarbejde regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, som vil koste Rebild 36 mio brutto.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i finanslovsaftalen fra 2015 vedtaget, at kommunerne skal skære 1% af deres budgetter – svarende til 2,4 mia kr. – i hvert af årene 2017, 2018 og 2019. Nogle af pengene – men det er i øjeblikket uklart, hvor mange af dem, det kommer til at dreje sig om – skal tilbageføres til kommunale områder, som regeringen, og ikke kommunerne selv, vil prioritere.

Forhandlingerne mellem regeringen og KL om, hvor stor del af omprioriteringsbidraget, der skal tilbageføres til kommunerne i 2017 starter snart.

Signal fra Rebild

Det har fået Oplandslisten og Den Sociale Fællesliste til at foreslå byrådskollegerne, at man sender et signal til KL om at arbejde for, at alle de 2,4 mia bliver administreret af kommunerne selv.

– Vi vil ikke have topstyring, vi vil ikke have omprioriteringsbidraget, vi vil det kommunale selvstyre, som en af forslagsstillerne, Søren Søe fra Oplandslisten, formulerede det på byrådsmødet.

Og Allan Busk fra Den Sociale Fællesliste supplerede:

– Jeg kan godt garantere for, at det her omprioriteringsbidrag kommer til at gå ud over de borgernære velfærdsområder. Vi er nødt til at stå sammen og være solidariske kommunerne imellem.

Forslagsstillerne Allan Busk (Den Sociale Fællesliste) og Søren Søe (Oplandslisten) (foto Bertil Mortensen)

Efter en mindre diskussion om, hvorvidt der i opfordringen til KL skulle stå ”forkaste” eller ”modarbejde” – det endte med det sidste – tilsluttede alle byrådsmedlemmerne sig forslaget, der kom til at lyde således:

Med henblik på at styrke det kommunale selvstyre, opfordrer Rebild Kommune KL til at modarbejde omprioriteringsbidraget således, at de 2,4 mia kr. administreres direkte ude i Kommunerne.

Rebild skal finde 36 mio

For Rebild Kommune betyder regeringens og støttepartiernes omprioriteringsbidrag, at der i de kommende tre år i alt skal spares 36 mio kr., altså 12 mio om året. For at sætte de 12 mio i relief svarer det beløb f.eks. til kommunens samlede udgifter til vedligeholdelse af de kommunale veje eller f.eks. udgifterne til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi.

Hvor meget kommunen får tilbageført, vides som nævnt ikke p.t. Når økonomiaftalen for 2017 indgås her i foråret, bliver man klogere. Men Byrådet har forudsat, at kommunen rent budgetmæssigt kun får 1/3 af pengene retur.

Tilhørere til byrådsmødet (foto Bertil Mortensen)

Kritik fra borgmestre og andre kommunalpolitikere

Omprioriteringsbidraget – af kritikerne kaldt nedprioriteringsbidraget – har udløst stærk kritik fra de fleste af landets borgmestre. Rebild Kommunes borgmester Leon Sebbelin (RV) var allerede i juli 2015 ude og forudse, at omprioriteringsbidraget vil betyde at ”de såkaldte varme hænder på børne-, skole- og ældreområdet også vil blive ramt af besparelser”. Han fandt det nemlig ”urealistisk” at finde besparelserne på veje og administration, som regeringen har foreslået kommunerne at gøre.

Borgmester Leon Sebbelin (R) (foto Bertil Mortensen)

Leon Sebbelin står ikke alene med sin kritik, som også er markant inden for Venstres egne rækker. KL’s formand Martin Damm fra Venstre har f.eks. udtalt, at Lars Løkke med omprioriteringsbidraget ”rammer kernevelfærden hårdt”, og i en undersøgelse blandt landets 98 borgmestre regner 89% af dem med, at en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget 2017-2019 vil forårsage ”et lavere eller et meget lavere serviceniveau” i deres kommune.

Topmødekritik

På det nyligt afholdte kommunalpolitiske topmøde i Aalborg var kritikken af omprioriteringsbidraget så kraftig, at et meget stort flertal af deltagerne, som repræsenterede landets kommuner, vedtog en udtalelse, hvor man bakker op om KL’s bestræbelser på at forhindre, at forårets økonomiaftale for 2017 mellem KL og regeringen kommer til at påføre kommunerne minusvækst som følge af omprioriteringsbidraget. Den udtalelse blev også støttet af alle de deltagende politikere fra Rebild.

Foruden de økonomiske konsekvenser af besparelserne går kritikken – som den også blev formuleret af flere af politikerne på byrådsmødet i Rebild – på, at omprioriteringsbidraget er udtryk for formynderi fra regeringens side, og at man ikke behøver Christiansborg til at pege på, hvor pengene skal bruges i kommunerne. Det ved politikerne rundt omkring i kommunerne bedst, da det er dem, der har fingeren på pulsen.

Overborgmester Frank Jensen, som opfordrer til boykot. Han er i øvrigt tidligere elev på Bavnebakkeskolen i Støvring og hans far – Kjeld Jensen – var borgmester i Støvring Kommune 1990-98 (pressefoto Kbh.s Kommune).

Opfordrer til boykot

Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen (S) opfordrede for et par måneder siden til en kommunal boykot af regeringens omprioriteringsbidrag, som han kalder ”en slags tyveri”. Københavns Kommune vil nægte at pege på, om det er skoler, ældrepleje eller andre kommunale områder, der skal spares på i 2017. ”Hvis regeringen og Dansk Folkeparti vil lave besparelser på børn, ældre, psykisk syge og handicappede, må de selv tage skraldet, så vælgerne kan se, hvem der vil have besparelserne”, siger han til Politiken, og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge Københavns eksempel.