På svampejagt i Rebild

Del artiklen:
image_print

Lige nu er det især kantarellerne, du kan samle i skoven (foto Søren Risborg)

Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune, ønsker i denne første artikel om svampe en ”god svampejagt”. Artiklen vil senere blive fulgt op af en eller flere artikler om de enkelte svampearter.

Svampesæsonen i skoven har indtil nu stået lidt i stampe. Den våde sommer i juni/juli var udmærket svampevejr, men vel tidligt på året – kun de tidligste kantareller nåede at titte frem, men da sommeren ramte Danmark i august, blev svampefloret sat kraftigt tilbage. Selvom vi fik regn i den første del af september, var det stadigt for tørt til at få svampesæsonen startet – først nu med masser af regn og gennemvåde skove, er der grøde i den del, og det burde kunne sætte skub i et rørhattene.

Hvor kan svampene findes?

Det er på denne årstid jeg ugentligt får spørgsmålet: ”Hvor kan jeg finde nogle svampe”?

Et godt sted at lede nu er i grankulturerne – især de grankulturer, der er anlagt efter stormfaldet i november 81 og de ældre kulturer, der ikke er slået hul i af stormene. Der er ofte rørhatte, der her på egnen som bekendt alle kan spises på nær én, der kun smager grimt.

Især de gamle grankulturer med mos, skovsyre og bregner i bunden er fine rørhattesteder, og her er det især den Brunstokkede Rørhat, du kan kikke efter.

God svampestil bunder i disse fif og regler:

Det kræver ikke en masse dyrt udstyr at samle svampe – Du skal bruge en luftig kurv til opbevaringen på turen, og til rengøringen i skoven skal du bruge en børste eller pensel og en urtekniv. En plasticpose, hvori jordbakterierne rigtigt udvikle sig, er det dårligste til opbevaring af svampe en lun efterårsdag.

Du skal bruge en svampebog til at bestemme de spiselige fra de giftige, og det skal helst være en ny udgave. En gammel svampebog fra 70´erne kan være dødelig misvisende angående spiseligheden af f.eks. alm. Netbladhat.

Kantarellen kan kun forveksles med orangekantarel, der ikke smager af noget. Den ægte dufter af abrikos (foto Søren Risborg)

I offentlige arealer, der tilhører Naturstyrelsen, kirken eller kommunen, må du samle til eget forbrug, hvor du har lyst og på det tidspunkt, du har lyst. I de private arealer må du kun tage det, du kan nå fra veje og stier og kun mellem kl. 7 og solnedgang.

En svamperegel siger, at man kun tager til eget forbrug og lader resten stå til de, der kommer forbi en anden dag. Denne regel kan være en prøvelse for jæger- og samlergenet, når man nogle år kan gå forbi 100-vis af rørhatte Men det er en god ide kun at tage de mest friske og lade resten stå. God stil er også kun at tage de kantareller, der har en vis størrelse og lade de små stå.

Når du samler svampene, skal du tage hele svampen op af jorden, dække hullet til, den stod i, inden den rengjort lægges i kurven. Mange skærer svampen over i jordhøjde og lader dermed det nederste af svampen blive stående tilbage med mulighed for, at snyltesvampe breder sig ned til spisesvampens underjordiske del – så forsvinder de fra voksestedet.

En uskreven regel siger, at man ikke følger efter en person i skoven med svampekurv. Mange samlere har deres egne hemmelige steder og vil helst ikke dele dem med fremmede.

Svampeture i efteråret

Har du brug for at lære nogle forskellige spiselige og giftige svampe at kende, se nogle gode svampe steder og få mere at vide om svampenes verden, så kan du deltage i de offentlige svampeture i efteråret. Du kan finde dem på www.naturguidenhimmerland.dk

God svampejagt!

Del artiklen:

You may also like...

1 Response

  1. Lækatten siger:

    Ja det er bare en god artikkel, hvor vi kan lære af de mange erfaringer fra Søren. Tak for det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *