Joan Bach Poulsen (foto Bertil Mortensen)

Joan Bach Poulsen fra Skørping  udgiver på mandag d. 14. marts sin bog ”Magnus’ punkerhår”. Hun kalder den en ”læs sammen- bog”, som hun håber kan inspirere børn og voksne til at tale sammen om nogle af livets store spørgsmål.

Joan Bach Poulsens bog kan ikke placeres i de traditionelle kasser for litteraturgenrer. Det er en børnebog, men det er også er en ”læs sammen-bog” for både børn og voksne. Hun håber, at den kan være med til at få vendt nogle vigtige spørgsmål mellem børn på den ene side og forældre, pårørende, lærere og pædagoger på den anden. Vigtige spørgsmål, som kan være svære at forstå for børn, og som det kan være vanskeligt at få sat ord og tanker på.

Nogle af disse eksistentielle spørgsmål behandler bogen i seks forskellige historier: Bl.a. om at være anderledes, om at være bange, om livet og døden, om at være bange for at svigte en ven, om skældud, om at tale om det svære og om skilsmisser.

– Jeg tror, at vi som forældre glemmer mellemregningerne eller at forklare mange af livets store spørgsmål, som kan være vanskelige at forstå for børnene, siger bogens forfatter. – Når børnene og de voksne sammen læser bogens historier, håber jeg, at historierne kan bruges til at relatere til børnenes og de voksnes egen situation og eget liv, i det omfang, det er relevant.

(foto Bertil Mortensen)

Magnus’ punkerhår

Den første af historierne – om Magnus’ punkerhår, og den der lægger navn til bogens titel – handler om, hvad der kan ske, hvis man er anderledes.

– Historien stammer egentlig helt tilbage fra den gang, da en af mine sønner, Magnus, var omkring 4 år, siger hun. – Vi sad nede på gulvet og snakkede om, hvad der ville ske, hvis han fik den punkerfrisure, som han gerne så ville have. Jeg skrev det ned, som vi sammen digtede og lagde det væk. For nogle år siden fik jeg lyst til at gøre historien færdig og syntes stadigvæk, at vi havde digtet en sjov historie.

Historiens handling og slutning skal ikke afsløres her, men at der f.eks. er en politimand involveret i den, får man en kraftig fornemmelse af, når man ser bogens forside.

Forsiden på bogen (foto Bertil Mortensen)

Inspirationskilderne

– Hvor har du hentet inspiration til bogen, Joan?

– Jeg bliver selvfølgelig inspireret af oplevelser, jeg selv har haft i mit eget liv, siger hun og uddyber. – Det kan være en episode, som jeg har oplevet, og som jeg prøver at generalisere ud fra. Og så kommer jeg også fra en familie, hvor både min morfar og mor har fortalt rigtigt mange historier om deres tid.

Men hun har også fundet inspiration fra sit arbejde som sundhedsplejerske.

– Jeg arbejder i Rebild Kommunes Center Sundhed og Familiehuset og her møder jeg også mennesker, som kender til de temaer, jeg behandler i min bog.

Hvorfor nu?

– Hvad har fået dig til at skrive en bog netop nu?

– Puha, at det sker netop nu har nok noget at gøre med, at man – når man har rundet de 50 år – gerne vil prøve noget af det af, man længe har haft lyst til og gerne vil udleve. Man begynder måske også at fundere mere over, hvad der sker og er sket i ens tilværelse og over, hvilke aftryk man sætter her.

Men lysten til at skrive har altid været der.

– Jeg kan huske, at jeg skrev nærmest tre breve om dagen, da jeg rejste i Afrika efter studentereksamen, siger hun med et smil. – Jeg syntes, jeg havde så meget at fortælle. Jeg vil i det hele taget gerne dele mine oplevelser med andre. Nogle gange bliver det nok så meget, at det kan blive noget anstrengende for mine omgivelser, siger hun, mens smilet bryder frem igen.

(foto Bertil Mortensen)

At skrive en bog…

Tanken om at skrive bogen om Magnus’ punkerhår begyndte for 3-4 år siden. Hun sendte nogle udkast af nogle af historierne til veninder, som har børn i den alder, bogen handler om. De læste dem sammen med deres børn, og gav gode tilbagemeldinger. Og det gav hende endnu mere blod på tanden.

– Selve skriveprocessen foregår faktisk temmelig langsomt for mig, erkender hun. – Det sker på den måde, at jeg løbende skriver mine tanker ned og gemmer noterne væk. Så tager jeg det frem igen og skriver noget af det om. Ja, faktisk skriver jeg det om mange, mange gange, inden jeg er tilfreds.

Hun er ikke afvisende overfor at skrive bog nummer to og har allerede gjort sig nogle tanker om, hvad den skal handle om.

– Men nu ser jeg først, hvordan ”Magnus’ punkerhår” bliver modtaget. Og så må jeg tage stilling til, hvad der skal ske.