2 togstop i Rebild Kommune er en illusion

Del artiklen:

Per Alstrup, Skørping, skriver:

2 togstop i Rebild Kommune er en illusion – og det ved borgmesteren godt!

Skørping Station har gennem hele sin tid været en regional togstation, hvilket har tiltrukket nye borgere til byen og dens relative store opland.

Gennem 90´erne og 0´erne er overdækket cykelparkering blevet udbygget 2 gange og er alligevel godt og vel fyldt op. Sidst er pendlerparkering langt om længe blevet etableret.

I Støvring se man bort fra, at man blev lukket ned som stationsby pga. manglende billetsalg I 00´erne fik Støvring genåbnet et togstop i relation til den nye nærbane. Vi kan konstatere at sammenlignet med Skørping er der stadig ikke mange togrejsende i Støvring. Støvring har haft muligheden, men har ikke bevist det reelle behov for at stationen blev genåbnet.

I Skørping har vi i f.t. Støvring længere til motorvejen og det har vi det OK med – bl.a. pga. stationen.

Jeg bliver som borger i kommunen utryg, når vores borgmester ytrer, at han stadig tror på, at han har lyttere i Folketingets Trafikudvalg, der vil lade Støvring Station overleve sammen med Skørping Station. Der er vist brug for ordet naivitet her? Borgmesteren kan jo vælge at sige, hvad han mener: at kommunens erhvervsby skal have en station. Men borgmesteren kan også vælge at se på landkortet og konstatere afstanden mellem regionale togstop og tage konsekvensen: 2 togstop i Rebild Kommune er historie!

Der er tale om lokalpolitisk taktik, når det er værst. Hvor er den sunde fornuft og den samfundsøkonomiske dømmekraft? Et svar herpå får man ikke fra Leon Sebbelin. Han er i min optik blot indstillet på at tækkes såvel Skørping som Støvring frem mod det kommende kommunalvalg. Det vi har brug i kommunen er en topleder, der melder rent ud og træffer skarpe kvalificerede valg sammen med sit byråd.

Samme taktik og manglende rationel tænkning ses (her Terndrup, Nørager og Støvring) på den manglende samling af kommunens administration, der årligt koster millioner i transport og manglende samdrift. Det var netop sådanne besparelser, der var argumentationen bag kommunalreformens gennemførelse i 1996. I Rebild indfrier man ikke disse gevinster – næh, man bygger små nye administrationer i stedet.

/Per Alstrup, Skørping

Del artiklen:

You may also like...