Det var nej-siden, der vandt folkeafstemningen – både på landsplan og i Rebild Kommune (foto Bertil Mortensen)

Efter at stemmerne på Rebild Kommunes 11 valgsteder er blevet talt op, står det klart, at et flertal på 52,5 % af vælgere har sagt nej til at afskaffe retsforbeholdet, mens 47,5 % har stemt ja. Det er et resultat, der ligger tæt på landsresultatet, hvor nej-flertallet udgør 53,1 %.

Flertallet af vælgerne på 9 af de 11 afstemningssteder i Rebild Kommune stemte nej. Den største nej-procent med 63,1 % tegner Terndrup sig for, efterfulgt af Blenstrup med 61,1 % nej-stemmer.

Derimod er der på kommunens to største valgsteder – Skørping og Støvring – flertal for et ja på henholdsvis 56,3 % og 52,2 %, men det samlede resultat for kommunen bliver altså en nej-procent på 52,5 % (se valgresultatet for de enkelte afstemningssteder i faktaboksen nederst).

Medarbejdere i Rebild Kommune samt valgstyrere og valgtilforordnede med styr på afstemningen i Skørping (foto Bertil Mortensen)

Pæn høj stemmeprocent

Selvom EU normalt ikke interesserer danskerne ret meget, stiger interessen altid i forbindelse med de folkeafstemninger, der har været afholdt siden tilslutningen til EU/EF i 1972. Der har i alt været syv af dem, og stemmeprocenten har været relativ høj – bortset fra afstemningen om patentdomstolen i 2014, hvor den kun var 55,85% – og svinger i et interval mellem 75% og 90%.

Ved afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet er stemmeprocenten for hele landet 72,4%, mens den i Rebild Kommune er ca. 2 %-points højere og ender på 74,54 %. Størst er procenten ved valgstedet i Skørping, hvor den nåede op på 78,36 % og lavest i Haverslev med 68,85 %.

Bestemte sig tidligt i valgkampen

Allerede fra morgenstunden stod vælgere klar foran døren til afstemningsstedet i Skørping. To af dem var Vibeke og Carl Hauton.

– Vi har for lang tid siden bestemt os for, hvad vi vil stemme, sagde de. – Og den sidste uges debat i medierne har kun bestyrket os i vores valg.

Vibeke og Carl Hauton uden for valglokalet i Skørping (foto Bertil Mortensen)

De syntes, at valgkampen startede noget sløvt, men:

– Der er sket noget på det sidste, hvor debatten blev mere informativ i modsætning til de korte statements, der prægede den i starten, påpegede de.

Også Annelise Østergaard var parat til at afgive sin stemme, da dørene blev åbnet kl. 9.00. Og også hun besluttede sig tidligt i valgkampen, og den rykkede ikke ved hendes standpunkt.

– Men valgkampen har været noget forvirrende, fordi det hele tiden har været påstand mod påstand, sagde hun. – Så hvis man ikke som vælger har haft et fast holdepunkt fra starten, kunne det være svært at følge med.

Annelise Østergaard (foto Bertil Mortensen)

Besluttede sig efter debatudsendelse

En af folkeafstemningens helt unge vælgere, Aksel Kaldahl Friberg, tog sin endelige beslutning kun to dage før afstemningen. Ikke fordi han ikke har følt sig velinformeret, for han kendte argumenterne både for imod afskaffelsen af retsforbeholdet.

– Men jeg har været meget i tvivl, sagde han. – Men da jeg så TV-debatten ”Demokratiets aften” forleden, faldt tingene på plads for mig.

Aksel Kaldahl Friberg (foto Bertil Mortensen)