Årstid for trafikdrab

Del artiklen:
image_print

En pladsbuk lige før den jager en mindre etårsbuk ud af sit revir (foto Søren Risborg)

Det er årstiden for trafikdrab på bla. råvildt. Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune, forklarer denne gang i sin faste klumme i rebildnetavis, hvorfor det netop er nu, trafikdrabene sker, og hvad man skal gøre, hvis man kommer til at køre et dyr ned.

Det er også årstiden for konfirmationer i Danmark. Det betød en tur ned af motorvejen til konfirmation syd for Aarhus, og den tur i bilen tegnede et tydeligt billedet af maj måneds kedelige side.

Døde rådyr, mårdyr, ræve og grævlinger lå i kanten af motorvejen og mindede Naturvejlederen her om, at jeg burde skrive en klumme om dyr i trafikken netop nu, og hvad du gør ved det.

Kollisioner især i maj

De fleste dyr har unger i maj, og forældredyrene bruger de fleste af døgnets timer på at skaffe mad for at kunne opfostre kuldet. Derfor er der særligt mange dyr på farten i både de lyse og de mørke timer, og risikoen for at kollidere med trafikken er størst netop nu. Råvildtet er dog særlig udsat i trafikken i maj måned, hvilket søndagens tur også viste. Indtil flere døde rådyr – både drægtige råer og en ung buk – lå i vigesporet og så meget døde ud. 

Når det især er i maj måned råvildtet kolliderer med trafikken, er det to forhold i ynglebiologien, der gør sig gældende. Råen sætter typisk to lam i maj måned og de to lam følger råen helt tæt i et år, indtil maj måned året efter. Inden hun sætter to nye lam, bliver de to etårs lam sat på gaden – helt bogstavligt bliver de sparket ud hjemmefra og skal nu klare sig selv, og det er det, der sker netop nu. Råvildtet er meget territorie hævdende, så uanset hvor de unge uerfarne rådyr løber hen, er der optaget, og de bliver jaget rundt fra sted til sted af de ældre dyr, og mange af etårsdyrene ender livet foran en bil.

Det andet forhold skyldes, at råvildtet i maj måned generelt bliver mere og mere intolerante overfor hinanden. I vinterhalvåret går råvildtet i det jægerne kalder spring, hvilket betyder, at de rykker sammen i bussen og søger trykhed i flokken – mange par øjne ser bedre end et par og spring på 10 og 20 dyr ser ud til at trives i hinandens selskab. Men gennem foråret går de hver for sig igen, og tåler helst ikke synet af andre rådyr. Især bukkene bliver intolerante overfor hinanden gennem foråret og bevæger sig meget rundt i deres revirer.

En af de meget sjældne skovmår, som er blevet kørt ned (foto Søren Risborg)

En rapport fra DCE fortæller, at tæt på hver femte buk, der køres ihjel i løbet af året, bliver kørt ned i maj måned. Dog viser registreringen af cirka 30.000 trafikdræbte rådyr, at der over året som helhed påkøres dobbelt så mange hundyr som handyr. Dyrene er ikke undersøgt aldersmæssigt, men der er ingen tvivl om, at der er overvejende unge uerfarne dyr imellem.

Bukkejagten

Den 16. maj ved solopgang går bukkejagten ind over hele landet og det betyder forstyrrelser med støj og fært, som dyrene reagerer på og bevæger sig mere rundt. Så pas på og især den første uge i bukkejagten, hvor der er forstyrrelser derude.

Men hvad kan du gøre ved det?

Hvis uheldet er ude

Løsningen på de mange dræbte dyr er rimelig simpel. Det er farten, der dræber. Så hvis du kører hjemmefra 5 minutter før og er opmærksom på de skovområder og krat ud til vejen, der kan skjule dyr tæt på vejen og netop dér sætte hastigheden ned, så har du en mulighed for at undvige, når dyrene pludselig står foran bilen. Er uheldet ude og dyret ramt, skal du holde godt øje med dyret– Det kan være svært at holde rede på i situationen, men det er vigtigt at notere sig – Hvad skete der? Ligger dyret stille eller går det fra stedet? Er dyret dødt, er det i situationen ofte det bedste – hvor traumatisk det end er. Ligger dyret og spræller på vejen, så brug bilen som våben og kør over det nogle gang frem og tilbage.

Det lyder barsk, men aflivning af et stykkeråvildt er faktisk ikke så nemt med hænderne, og knivloven betyder, at vi ikke lige har en kniv inden for rækkevidde i handskerummet. Hvis dyret går fra stedet, så lad være med selv at begynde en eftersøgning. Ofte går et såret dyr et kort stykke vej og sætter sig i et sårleje, hvor det ofte bliver svagere og svagere. Er det hårdt såret, kan en schweisshund tage det, men rejser du dyret fra sårlejet efter kort tid, kan det ofte være svært at få fat på. 

Et af de dyr, der lever livet meget farligt netop nu: En etårsbuk der lige er sparket ud hjemmefra (foto Søren Risborg)

Sporhundene

Schweisshundene kan du rekvirere fra schweissregistret. Det er en landsdækkende ordning med specialtrænede hunde, der har bestået en meget svær prøve for at kunne fungere som sporhund. De havde i 2014 5838 eftersøgninger af påkørt vildt. Du kan finde den nærmeste hundefører på: http://www.schweiss.dk.

Måske er det en idé, at notere telefon nr. på de nærmeste og lægge dem i bilen, så de er klar til brug, hvis det skulle blive nødvendigt. Både hunde og hundefører i schweissregistret er yderst kompetente og er til rådighed døgnet rundt – året rundt.

En anden god idé er, at få fat på Falcks røde strimler til at markere stedet, hvor dyret forsvandt, De kan ligge i handskerummet. Det vil hjælpe hundeføreren, hvis eftersøgningen først starter senere.

Jeg vil håbe, at du ikke for brug for ovenstående råd, men sker uheldet, så er hjælpen hermed givet videre.

God tur – og kør forsigtigt derude.

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *