Støvring Gymnasiums rektor Jens Nielsen, tillidsrepræsentant Finn Andersen og den nyvalgte elevrådsformand Emina Qvist-Jensen er enige om, at der er mange gode elementer i forslaget til ny gymnasiereform, som regeringen fremlagde tidligere på ugen, men at der også nogle knaster i den.

 (se faktaboks om forslagets hovedpunkter bagest i artiklen)

– Det er OK, at vi får vendt tingene engang imellem med et serviceeftersyn af gymnasierne

 Det mest politisk kontroversielle element i forslaget til den ny gymnasiereform er de nye adgangskrav om minimum 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. og 10.klasse.

– De nye karakterkrav får ingen betydning for os, siger Jens Nielsen, rektor på Støvring Gymnasium. – Der er ingen af vore elever, som har et så lavt gennemsnit, når de kommer til os fra folkeskolerne. Vi er blandt de gymnasier i regionen, der har de højeste indgangskarakterer. Det skyldes den gode vejledning, der sker ude på folkeskolerne og i UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

Hvad angår de overordnede mål med reformen (se faktaboks bagest) er Jens Nielsen glad for, at der bliver sat fokus på målene. Men han understreger, at Støvring Gymnasium allerede i høj grad lever op til dem. Et af målene er f.eks. at øge trivslen på gymnasierne.

– Jeg oplever en meget høj trivsel på vores gymnasium. Vi opnåede som eksempel på det sidste år at få undervisningsministeriets Undervisningsmiljøpris for gymnasier. Og mht. de øvrige overordnede mål i reformforslaget, så sætter vi hvert eneste år forsøgs- og udviklingsarbejde i gang og arbejder også hele tiden med nye undervisningsformer.

 Han er ikke udelt tilfreds med den struktur, der ligger i de 12 nye centralt fastsatte hovedstudieretninger (se faktaboks bagest). Han er bekymret for fremtiden for begyndersprogene (spansk, kinesisk m.fl.), som han ikke rigtigt kan få øje på i forslaget, men han håber, han tager fejl, når hele fagpakken er klar.

– I en globaliseret verden er det ikke nok at have kompetencer i naturvidenskabsfagene, understreger Jens Nielsen. Man skal også vide noget verden og have nogle sproglige kompetencer.

Som eksempel nævner han en nuværende 3.G’er, der vil være ingeniør. Han har derfor valgt de relevante naturvidenskabsfag på højt niveau. Men han har også taget kinesisk på A-niveau, for hvis han skal have job ude i den vide verden, skal han kunne klare sig sprogligt.

Men Jens Nielsen er tilfreds med, at udbuddet af studieretninger samlet set på landets gymnasier reduceres, så gymnasierne i mindre omfang i fremtiden skal konkurrere med hele 200 forskellige studieretninger som parameter.

Han mener, regeringen er helt gal på den, når den i sit reformforslag bruger et økonomisk argument til at begrunde, at flere elever skal have matematikB. Argumentet går nemlig på, at dette er nødvendigt for at nedbringe antallet af og dermed udgifterne til de studenter, der efter studentereksamenen bliver nødt til at opgradere et eller flere af deres fag på suppleringskurser for at opfylde optagelseskravene på nogle af de videregående uddannelser.

– På vort gymnasium tager 90 % i forvejen matematik på B-niveau. Der er ingen grund til at tvinge de resterende til at tage matematikB, dels fordi de risikerer et nederlag her, dels fordi vi også har elever, som fortsætter på videregående uddannelser, der ikke har et optagelseskrav om matematik på B-niveau.

 – Men generelt vil jeg sige om regeringens forslag, at jeg synes, det er OK, at vi får vendt tingene engang imellem med et serviceeftersyn af gymnasierne, slutter Jens Nielsen.

Jens Nielsen, rektor på Støvring Gymnasium

 – Gymnasiet skal være en skole for livet, ikke erhvervslivet

Tillidsrepræsentanten på Støvring Gymnasium, lektor Finn Andersen, ser helt overordnet positivt på reformforslaget.

– Det er fornuftigt at beskære antallet af studieretninger, siger Finn Andersen. – Det vil stille de mindre gymnasier, som hidtil ikke har kunnet tilbyde så mange studieretninger som de store, relativt bedre. Men konsekvensen er også, at der ikke bliver så mange valgmuligheder for eleverne.

En anden konsekvens af forslaget kan iflg. Finn Andersen være, at nogle fag – sprogfagene og de mere almendannende fag – kan komme i klemme, fordi der i reformforslaget ligger en opprioritering af de naturvidenskabelige fag, hvilket især har været et ønske fra erhvervslivet.

– Gymnasiet skal være en skole for livet, ikke specielt for erhvervslivet. I øvrigt er det i en global verden vigtigt at have andre kompetencer end de rent naturvidenskabelige. Og det er også langtfra alle, som i deres videreuddannelse har brug for matematik på A- eller B-niveau.

En af de største ulemper ved reformforslaget ser Finn Andersen i det forhold, at der tilsyneladende ikke følger flere ressourcer med fra regering og Folketing til alle de foreslåede nye tiltag.

– Når man som i regeringsforslaget vil have mere skemalagt undervisning – f.eks. ved at elever og lærere skal bruge en hel del timer på at arbejde med de skriftlige opgaver på selve skolen -, skal der enten tilføres flere økonomiske ressourcer, eller også skal nogle arbejdsopgaver tages væk eller formindskes. Hvis det f.eks. er forberedelsen, der reduceres, kan vi frygte, at vi ender i samme situation som folkeskolerne med en ringere kvalitet i undervisningen til følge, siger Finn Andersen.

Men han understreger, at det er en god ide med lærervejledning på skolen til de skriftlige opgaver.

Når det gælder de mere overordnede mål med reformforslaget, mener Finn Andersen, at man langt hen ad vejen løber nogle åbne døre ind. Der er ikke noget væsentligt nyt – i hvert fald ikke for Støvring Gymnasium.

– Trivslen er f.eks. helt i top hos os, vurderer Finn Andersen. – Og vi følger som gymnasium naturligvis også med tiden, som er et af de øvrige overordnede mål i reformforslaget, men man skal på den anden side ikke som lemminger løbe efter ethvert modelune, der måtte dukke op.

Tillidsrepræsentant Finn Andersen

– Hvor meget differentialregning skal man kunne for at læse jura?

Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at de naturvidenskabelige fag er opprioriteret og de humanistiske nedprioriteret i forslaget, siger gymnasiets nyvalgte elevrådsformand Emina Qvist-Jensen. – For det falder godt i tråd med det forslag om neddimensionering af de humanistiske uddannelser på de videregående uddannelser, vi har set fra regeringens side.

Hun har lidt vanskeligt ved at forstå, at matematik er tiltænkt en så væsentligt en rolle i fremtidens gymnasium.

– Jeg ser elever, som kæmper sig igennem bare matematik på C-niveau, fortsætter hun. – De vil finde det utroligt demotiverende at skulle trækkes igennem matematik på B-niveau, når de ikke interesserer sig for faget og heller ikke har i sinde at vælge en videregående uddannelse, hvor de har brug for det. Hvor meget differentialregning skal man f.eks. kunne for at læse jura? spørger hun.

Hun ser heller ikke nogen problemer for Støvring Gymnasium med de nye adgangskrav.

– Men personligt har jeg det ikke så godt med karakterkrav. For hvis man virkeligt brænder for det, tror jeg godt, man kan klare det. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man fokuserer på at løfte eleverne og ikke at begrænse dem allerede inden de er begyndt. Men omvendt skal man nok overveje, om man skal vælge gymnasiet, hvis man har et karaktersnit i nærheden af 02.

Emina Qvist-Jensen mener heller ikke, at reformforslagets krav om mere trivsel på skolerne har den store betydning for Støvring Gymnasium.

– Trivslen er i forvejen god. Elevrådet gør et stort arbejde for, at flest mulige elever trives, også på tværs af klasser og årgange. Vi har et fint forhold til lærere og ledelse, og vi har et højt elevengagement, som jeg tror hænger sammen med, at elevindflydelsen i det hele taget er meget stor.

Tanken om, at en del af det skriftlige arbejde skal foregå i skemalagte timer på skolen har hun et lidt ambivalent forhold til.

– Det er selvfølgelig godt med faglig hjælp på skolen fra lærerne, men nogle elever arbejder bedst med de skriftlige opgaver, når de selv kan bestemme tid og sted, slutter den nyvalgte elevrådsformand.

Nyvalgt elevrådsformand Emina Qvist-Jensen