Nytårstravetur i Bælum Sønderskov

Del artiklen:
image_print

 

bælum sønderskov

Rebild Turistforening arrangerer søndag d. 4. januar med Frank Jeppesen som guide nytårstravetur i Bælum Sønderskov.

Turistforeningens nytårstravetur foregik sidste år i Nørager. Denne gang traves der i Bælum Sønderskov, hvor Bælum Borgerforening tager imod.

Som Jens-Peder Vium fra Turistforeningen udtrykker det:

– Samler du på stemninger i naturen? Så har den lave solhøjde omkring vintersolhverv sine helt særegne stemninger at byde på. Oven på jule- og nytårsfestlighederne har du måske lyst til at komme ud og opleve disse stemninger samtidig med at du får rørt dig – og måske får du indblik i en del af din egn, du ikke kender så meget til.

Turens guide er Frank Jeppesen. Han har boet hele sit liv i Bælum, lige op ad Sønderskoven, og kender den lige så godt som sin egen bukselomme.

– Som børn var vi meget ude i skoven. Vi kendte den så godt, at når vi skulle aftale et mødested derude, var det nok at sige til hinanden: Vi mødes ved det træ med den gren! Så vidste alle, hvor vi skulle samles.

Frank Jeppesen

Frank Jeppesen fortæller, at Bælum Sønderskov første gang blev nævnt i skriftlige kilder i 1640’erne, hvor den blev kaldt ”en liden skov”. I dag er det en offentlig skov med store partier af smukke, høje bøgetræer.

Turen er på 5 km i jævnt terræn, så hvis man vil trille rundt med f.eks. en barnevogn, kan det også lade sig gøre.

Turen går bl.a. til Luris’ Kilde, som nogle omtaler som en helligkilde.

– Det var den nu ikke, siger Frank Jeppesen. – Folk fra Bælum tog derfor til helligkilden på kirkegården i Gl. Skørping, hvis de havde behov for helbredende vand.

Vandreturen går også ud på heden, hvor en af sognets ældste veje – som formentligt stammer helt tilbage til vikingetiden – kan spores.

Traveturen slutter, hvor den starter, nemlig ved Bælum Skovpavillon på Østre Skovvej. Her vil der være udendørs servering af boller og varm kakao. Og Frank Jeppesen vil også give Skovpavillonen, som i dag fungerer som koncertsted, selskabslokaler m.m., nogle ord med på vejen.

Bælum Skovpavillon

Fakta

Tidspunkt: Søndag den 4. januar 2015 kl. 13 – 16.

Mødested: Bælum Skovpavillon, Østre Skovvej 16, 9574 Bælum. Kom i god tid. Der plejer at være mange med på nytårstraveturene. Følg P-vagternes anvisninger, så der bliver plads til alle.

Tilmelding: Ingen.

Pris: Gratis for Rebild Turistforenings medlemmer, kr. 30,- for øvrige.

 

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *