Mit bedste Sted: ”Fællesheden” ved Gerding

Del artiklen:
image_print
Græsningsprojektet i Lindenborg Ådal

Græsningsprojektet i Lindenborg Ådal

Karsten Vestergaard fortæller i rebildnetavis’ serie ”Mit bedste sted” om ”..et godt lille område, hvor jeg ofte færdes, men aldrig har mødt et menneske…Oplev det selv”.

Mit bedste sted – den er svær, når man bor i Rebild Kommune. Rold Skov og Skindbjerglund lokker med mange gode steder, men jeg vil nu gøre opmærksom på et godt lille område, hvor jeg ofte færdes men aldrig har mødt et menneske.

Bedste sted. Gerding kort

Vi skal til Gerding, den smukke lille landsby i den nordøstlige del af kommunen på kanten af Lindenborg Ådal. Byen i sig selv er et besøg værd, der er kun udskiftet et par gårde, så huse og gårde ligger stadig omkring fællesjorden med kirken mod syd. Det er en romansk kvaderstenskirke og Himmerlands mindste. På kirkegården kan man finde en gravsten over Klaus Gjerding, ham kan man læse mere om her: http://www.roldskovsvenner.dk/leksikon/emne28/kl_gerding.html

Kirkens parkeringsplads er et godt sted at begynde en tur i naturområdet vest for byen. Det har ikke et officielt navn, men lokalt har man kaldt det Fællesheden eller bare Heden. Navnet fortæller, at her indtil for omkring 50 år siden var hede med lyng, blåbær og ikke mindst tyttebær. Så mange tyttebær at en af ejerne ansatte plukkere og solgte bærrene til opkøbere i Aalborg. Når han havde fået nok, blev plukningen givet fri, så de lokale kunne få tyttebærsyltetøj til harestegen eller sælge til de omliggende kroer.

Det kan anbefales at gå ud ad markvejen mod nord, mod Lindenborg Ådal. Vejen går ned gennem en slugt og snart står man på kanten af ådalen med en flot udsigt over dalen med Volsted Plantage og Flamsted Kær i Aalborg Kommune på den anden side af åen. Engen nedenfor er et græsningsprojekt med en stor indhegning, hvor en flok kødkvæg er ansat til at sørge for, at engen ikke gror til i tagrør og pil. Det ser godt ud, og man må håbe, at projektet breder sig til andre dele af ådalen, som er ved at gro til. Aage V. Jensens Naturfond har været med til at finansiere projektet, måske vil de være med til et nyt?

Skovsøen i Tågedal

Skovsøen i Tågedal

Markvejen svinger nu mod vest langs ådalen, indtil den ved Bejskær drejer mod syd ind i skoven gennem Tågedal. Vejen går langs et sumpet område, og snart dukker en stor skovsø op, her kan man følge stien til højre og gå langs søen. Det er et smukt sted, som man nok ikke ville vente at finde her i et gammelt hedeområde – en dæmning afslører da også, at den er kunstigt anlagt. Lidt længere fremme kommer man til Bækhuse, her kan man gå mod vest og ind i skoven.

Dæmningen i Tågedal

Dæmningen i Tågedal

Nu opgiver jeg at være vejviser, for hele området er gennemkrydset af stier og hulveje i de tidligere lyngbakker, der nu er sprunget i skov med selvsåede løvtræer, enebærbuske og nogle plantede nåletræer, en fin blandingsskov med undervækst af blåbær og lyng. Det er bare at gå på opdagelse, området er ikke større, end man altid kan finde ud, men stort nok til at man kan bruge det meste af en dag, hvis man vil se det hele. Det kan anbefales at holde mod nord langs ådalen, hvor det kan lade sig gøre, her kan man få nogle flotte kig over skrænterne mod Lindenborg Ådal.

Hele området mellem Gerding og Skindbjerglund er præget af de bratte smeltevandsdale fra ”højlandet” ned mod ådalen: Tågedal og Sivedal og Lundal helt ovre ved Skindbjerglund. I Lundal et par hundrede meter fra åen er der for øvrigt en ikke særlig kendt bassinkilde uden navn, hvor vandet vælder frem fra et dybt bassin og løber mod åen i en grøft. Engen hvor den ligger, er privatejet, men den er uhegnet og med adgang for besøgende.

Blåhøl der også er et besøg værd, ligger længere mod vest på den anden side af Skindbjerglund, her er også offentlig adgang.

I områdets højeste del 62 m. over havet ligger tre markante gravhøje. De er markeret på kortene og hedder naturligt nok Trehøje. De gamle der anlagde højene, vidste hvad de gjorde. Højene har været synlige viden om på toppen af lyngbakkerne. I dag er det hele groet til, så man skal se godt efter for overhovedet at kunne finde dem. Nordjyllands Historiske Museum var på tilsyn i 2011 og skrev: ”Pleje bør foretages ved fortidsmindet”. Der er intet sket siden.

Bedste sted. Gerding skov

Ved Trehøje er man tæt på gårdene i Rise og kan se Skindbjerglund mod vest. Også et besøg værd, men det må blive en anden gang, nu gælder det om at finde en vej tilbage. Der er flere muligheder, men man kan prøve at holde mod sydøst, eventuelt gennem den gamle hulvej, der fører lige ud til Bækhuse.

Området mellem Gerding og Skindbjerglund er privatejet, en del er dog stadig fællesjord for beboerne i Gerding.

Hvis man vil være en lovlydig borger, holder man sig derfor til veje og stier, men dem er der som sagt også rigeligt af. Stedet er velgørende fri for mountainbikes, så man kan nyde naturen og dyrelivet i fred og ro. Oplev det selv.

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *