Mastupsøerne ligger bag Støvring Gymnasium og Karensmindeskolen (foto Kaj Jensby Mortensen)

Er det dejlige område ved Mastrupsøerne blevet glemt? – spørger Else Mortensen, som i denne artikel fortæller om det liv, der tidligere udfoldede sig omkring Mastrupsøerne i Støvring og sammenligner med, hvordan det ser ud i dag. Artiklen er et led i rebildnetavis’ serie ”Mit bedste sted” i Rebild Kommune.

Da vi flyttede til Støvring i 1972, var der altid mange mennesker omkring søerne. Især i weekenden gik mange ture dernede. Mange forældre med børn var der ofte for at fodre de mange ænder og svanerne.

Fiskeriforeningen satte bækørredyngel ud, og senere arrangerede de fiskekonkurrencer ved den største af søerne. Der stod mange, især fædre med børn, i håb om fangst. Og det var ret mange fisk, der sidst på eftermiddagen skulle måles for at finde tre vindere.

Der blev sat borde og bænke op på græsplænerne. På et tidspunkt blev der også sat to store grill op. De blev flittigt benyttet. Familier kom med deres kartoftler og salat og grillede kød, dog vist mest pølser. Man nød at være der, sammen med andre i de lune sommeraftener.

Efter nogle år var der ikke så meget rift om grillene. Måske fordi folk selv begyndte at anskaffe grill hjemme i haverne. Men senere blev der igen liv omkring grillstederne. Da var det flygtninge, der hyggede sig omkring dem. De havde ofte børn med. Der blev startet tidligt, så der også var tid til leg.

Da Karensmindeskolen stod færdigbygget, varede det ikke længe, før biologilærerne inddrog området i deres undervisning. Bl.a. blev der i samarbejde mellem sløjd – og biologiundervisningen lavet fine små træhuse, som fungerede som rugekasser for ænderne. (Skolens børn og lærere inddrager dog stadig stedet til leg og læring.)

Også børnehaverne og dagplejerne udnyttede området. Mange Støvringbørn har fodret ænderne ved søerne.

Efterår og vinter blev stedet også meget brugt til gåture. Der er så flot en natur året rundt. Sikke en farvepragt om efteråret, når bladene falmer. Eller om vinteren med frost og sne på grenene.

Nogle frostvintre blev isen så tyk, at det var forsvarligt at skøjte på en af søerne. Og naturligvis kun når skiltet med ”Isen er sikker” var sat op. Kommunens folk undersøgte isens tykkelse og satte skiltet op. Vi får nok aldrig sådanne frostvintre igen. Men tænk, om man kunne lave en kunstig skøjtebane på en af plænerne, som den på C.W. Obels plads i Aalborg. Det kunne være skønt, men nok utopisk.

Hvorfor er der ikke så mange, der besøger området ved Mastrupsøerne i dag?

Hvis man starter med at gå fra svømmehallen henimod søerne og går over den lille bro, kommer man ind på en lille sti, der går langs søen over til Mastrupvej.

Desværre er stien i vinterhalvåret ofte så ufremkommelig p.g.a af vand og ukrudt, at man må vende om og gå en anden vej. Der bør lægges en ny belægning på denne sti. I sommerhalvåret kan stien befærdes, men søen kan næsten ikke ses. Siv, tagrør og anden bevoksning i søen er vokset helt vildt. Flere steder kan man ikke se vandet.

Går man over Mastrupvej og ind på stien langs den næste sø, kan man heldigvis se vandet, men der trænger også her til en oprensning af siv og anden vegetation. Dette gælder også de to næste søer. Den sydligste sø er fuldstændig tilgroet. Og det var for øvrigt den sø, der i sin tid blev løbet skøjter på.

(foto Kaj Jensby Mortensen)

Midthimmerlands Folkeuniversitet arrangerede for et par år siden en vandretur rundt om søerne med Biolog Hans Heidemann Lassen som turleder. Der var stor tilslutning, og biologen fortalte om dyrelivet i søerne, vegetationen m.m. Han fandt, at Støvring var privilegeret med at have et sådant åndehul midt i byen.

Flere af deltagerne kom med gode ideer under vandringen. Mange syntes, at stierne skulle være bedre fremkommelige. Endvidere blev der foreslået, at mange kunne have nogle geder gående til at rydde op på meget af den vildtvoksende beplantning.

Mastrupsøerne er stadig et pragtfuldt område. Men det trænger til at blive renoveret – med stor forståelse for den flotte natur. Hvis der bliver ryddet op i og uden om søerne, er der ingen tvivl om, at området igen vil blive besøgt af mange flere.

Vi har en ven, der i dag er pensioneret. Men i mange år cyklede han til og fra sit arbejde på gymnasiet. Når han kom til den første af søerne efter svømmehallen, stod han ofte af cyklen og nød et øjeblik den smukke udsigt over søen mod træerne.

—

Andre artikler i rebildnetavis’ serie ”Mit bedste sted”:

Kjeld Thomsen om Skadsholm i Rold Skov – http://rebildnetavis.dk/?p=269

John Mønsted om Frendrup Skov – http://rebildnetavis.dk/?p=580

Gert Rubæk om Nøragergaard Skov – http://rebildnetavis.dk/?p=823

Karsten Vestergaard om Fællesheden ved Gerding – http://rebildnetavis.dk/?p=1426