Efter at staten/Skat i 2005 overtog inddrivelse af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige fra kommunerne, er gælden vokset konstant. Staten har været meget dårligere til at inddrive gæld, end kommunerne i sin tid var. Det betyder, at Rebild Kommune har 5,8 mio. til gode hos Skat.

Borgernes gæld til kommunerne fremkommer bl.a. af borgernes manglende betaling af deres ejendomsskat, daginstitution, boligindskudslån og for meget udbetalt kontanthjælp.

De samlede restancer for samtlige landets 98 kommuner udgør ca. 3 mia.

Rebild Kommunes tilgodehavende hos Skat løb iflg. den seneste opgørelse fra 2013 op i 5,8 mio. kr. Sammenlignet med andre kommuner er restancerne dog relativt små og har holdt sig på nogenlunde samme niveau fra 2011 til 2013.

– Forklaringen på at restancerne ikke er vokset så meget hos os, er, at vi er en relativ effektiv kommune, siger Peter Jensen, økonomichef i Rebild Kommune – I første omgang forsøger vi at lave en frivillig aftale med skyldnerne om betaling af gælden, og det lykkes i et vist omfang. Men hvis en aftale ikke bliver overholdt, må vi overdrage inddrivelsen af restancerne til Skat, og så sker der for det meste ikke mere.

Om konsekvenserne for kommunen af Skats problemer med at inddrive gælden siger Peter Jensen:

– Den manglende inddrivelse af gælden betyder både et likviditets- og rentetab for kommunen. Likviditetstabet er det alvorligste, og det kan betyde, at man i sidste ende er nødt til at finde besparelser på det kommunale budget. Den manglende inddrivelse sender også et signal om, at det er acceptabelt, at man kan lade være med at betale sin gæld til det offentlige.

Problemerne startede allerede i 2005

Da VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2005 vedtog det ny inddrivelsessystem, hvor staten altså overtog inddrivelsen af borgernes og virksomhedernes gæld til kommunerne, var der ellers fra regeringens side store forventninger.

– Det er danmarkshistoriens største fusion i den offentlige sektor, sagde daværende skatteminister Kristian Jensen (V) stolt.

Men det skortede ikke på advarsler mod omlægningen fra både skatteeksperter og kommunerne. Og kritikerne fik ret. De samlede restancer til det offentlige – dvs. til både staten og kommunerne – er vokset konstant siden omlægningen. I dag udgør de ca. 75 mia. mod kun 18 mia i 2006, bla. fordi Skat ikke har formået at inddrive gælden til det offentlige lige så effektivt, som kommunerne kunne.

En medvirkende årsag er, at antallet af skattemedarbejdere er blevet voldsomt reduceret. I 2001 var der ca. 11. 000 ansatte i Skat, i dag kun ca. 6.400. Nogle kritikere har kaldt personalereduktionerne et ideologisk korstog fra den forhenværende VK-regerings side. Men også den nuværende regering har fyret skattemedarbejdere, og iflg. regeringens finanslov for 2015 skal antallet reduceres yderligere til 5.500 i 2018. Så sent som i efteråret fik 330 ansatte i Skat fyresedlen. Kort efter måtte Skat imidlertid ansætte 300 nye for at gøre noget ved de voksende sagsbunker. Det fik de ansattes fagforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, op i det røde felt og kalde hele processen for et ”permanent absurd teater”.

De skiftende – otte – skatteministre siden 2005 har givet IT-inddrivelsessystemet EFI skylden for den manglende gældsinddrivelse. I efteråret 2014 forlød det imidlertid fra Skat, at systemet ville være fuldt køreklart 1. januar 2015, men det er ikke sket. Samtidigt har Skat måttet hyre omkring 100 vikarer fra private vikarbureauer til at arbejde på at få systemet til at køre bedre.

Problemet er også, at sagerne på et tidspunkt falder for forældelsesfristen. I et notat fra maj 2014 fra den daværende skatteminister Morten Østergaard (R) fremgår det, at Skat alene af den grund har været nødt til at droppe at inddrivelsen af restancer for 900 mio.