Har politikerne evne og vilje til at løse klimaproblemerne?

Del artiklen:
image_print

En levende og engageret klimaekspert og meteorolog, Jesper Theilgaard (foto Bertil Mortensen)

Det var et af de spørgsmål, som DR’s kendte klimaekspert og meteorolog Jesper Theilgaard stillede under Klima Rebilds seminar om klimaforandringerne.

Vi har nemlig ifølge Jesper Theilgaard de teknologiske redskaber til at forbedre klimaet.

– Det er jo ikke fordi vi ikke ved, hvad der skal til, siger han. – Men desværre er det ikke alle politikere – ikke kun i Danmark – som har viden om, forståelse for og den politiske vilje til at tage de nødvendige skridt.

Han finder det meget foruroligende, at klimaforværringerne nu sker så hurtigt, at planter, dyr og mennesker får svært ved at omstille sig til de nye livsbetingelser.

– Grunden til at vi mennesker overhovedet eksisterer på jorden skyldes en udvikling, der er foregået over millioner af år. Og nu er vi i løbet af kort tid ved at ødelægge det hele, advarer han. – Og det er jo os selv, det går ud over. Ikke jorden som sådan, for den har oplevet det, der er værre.

En målestok for hvor hurtigt det går, er temperaturstigningerne. De kan ganske vist svinge fra år til år, men den generelle tendens er, at der er foregået stigninger. Og i de sidste to år har de været voldsomme.

(foto Bertil Mortensen)

Man kan gøre meget selv, men…

Temaet for Klima Rebild 2016 er, hvad man selv kan gøre for at mindske udledningen af CO2.

Det er også fuldstændigt rigtigt, at vi som borgere kan gøre meget selv, og det er vigtigt at tage fat på, understreger han. – Men man må ikke tro, at problemerne alene kan løses ad den vej. Derfor må vi satse på et politisk system, som er i stand til at håndtere problemerne.

Et udsnit af de klimainteresserede deltagere i Klima Rebilds seminar på Rebildcentret (foto Bertil Mortensen)

International klimakonference med vis succes

Det politiske system, som han peger på, er FN og dets årlige COP-konferencer. Det var Paris, som i november 2015 lagde by til klimakonferencen COP21, og herfra rapporterede Jesper Theilgaard til DR, hvad der skete.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så skete der ikke ret meget den første uge, erkender han. – Det mest spektakulære var egentligt, at Danmark fik den tvivlsomme ære at få overrakt antihædersprisen – den såkaldte Fossilpris, indstiftet af en række internationale miljøorganisationer. Begrundelsen ved overrækkelsen for at tildele Danmark prisen var, at det var lykkedes den nye danske regering i løbet af de første kun 5 måneder af sin levetid at ødelægge landets gode ry som klimaforkæmper.

Jesper Theilgaard med næsten italiensk kropssprog (foto Bertil Mortensen)

Men Pariskonferencen endte faktisk med en aftale, der bl.a. indebar, at landene blev enige om, hvilken retning verdens lande skulle gå for at begrænse temperaturstigningerne, nemlig en grøn omstilling. Aftalen vurderer Jesper Theilgaard til at indeholde både positive og negative elementer. Blandt de positive er, at landene i det hele taget har kunnet blive enige om at indgå en aftale, og at de store lande alle slutter op om dem. De negative er bl.a., at aftalen først træder i kraft i 2020, og at man ikke er enige om, hvordan reduktionen i udledningen af drivhusgasserne skal ske.

– Vi har ikke meget tid at løbe på, hvis vi skal løse det efter min mening allerstørste problem i verden i dag, advarer han.

Hidtil har politikere og andre plukket de lavthængende frugter, men for at skabe en virkelig forandring er man nødt til at tage fat i de langt større ting, som f.eks. hele transportsektoren.

Skybrud og storme i Danmark

At vejret også i Danmark har undergået store forandringer i de seneste år ser Jesper Theilgaard f.eks. i, at hyppigheden af skybrud og storme er steget markant. Men begge dele er tilsyneladende blevet accepteret af danskerne. De har vænnet sig til det.

– Jeg kan godt blive lidt bekymret, når jeg ser de vejrforandringer, der er sket i de 40 år, jeg har arbejdet som meteorolog, konstaterer han. – Fra 1970 er temperaturen globalt set steget med ½ grad. Hvad tror I så, der vil ske, hvis bare den vokser med bare 1 grad de kommende årtier?

(foto Bertil Mortensen)

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *