Tragtkantareller i Rold Skov (foto Søren Risborg)

I sin faste klumme i rebildnetavis om, hvad der sker i naturen netop nu, fortæller naturvejleder i Rebild Kommune, Søren Risborg, om efterårets sidste og vinterens første svampe i skoven. 

Denne artikel – min tredje og i denne omgang sidste om svampe – har trukket lidt ud, og forklaringen er, at i 2015 har årets svampeflor været on/off.

Sommeren var våd uden meget varme – det betød en nogenlunde høst af de ægte kantareller, men det blev næsten kun ved det og nogle få rørhatte.

Sommeren kom så i august og et stykke ind i september, hvilket betød, at de svampe der var på vej efter den våde sommer, tørrede ud – regn i september startede svampefloret kortvarigt op igen, men oktober blev den tørreste oktober i næsten 50 år – så efteråret blev samlet set ikke godt for svampene. Vi fik lidt nattefrost i oktober, men der var stadig blade på træerne, så skoven lå som en dyne over skovbunden, og det betød ingenting.

Men nu er vi ved at være så langt henne på året, at det er ved at være på det sidste med svampene for i år. Bladene er blæst af træerne, og den næste nattefrost sætter en stopper for årets indsamling af svampe.

Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune (foto Bertil Mortensen)

Tragtkantarellen

Den svamp, der er tilbage og værd at gå på tur efter netop nu, er den vi kalder tragtkantarellen. Det er ikke den mest smagfulde svamp, vi har derude, men især tørret og opblødt i portvin til at komme i en sovs, er den rigtig god.

Derfor handler denne årets sidste artikel om svampe… om netop denne svamp.

Tragtkantarellen er svær at finde i skovbunden. Ikke fordi den er sjælden, men fordi den har samme farve som de grannåle og blade den står i og er vældig godt kamufleret. Så finder du én, så stå helt stille – du står ofte midt i dem. Den skal især findes i rødgranbevoksningerne, der blev sat efter det store stormfald i november 81, og det er en rigtig god ide, at lede på de nordvendte skråninger ned mod skovens moser. Her står den i rå mængder i køresporene, og når jeg skriver rå mængder skal det læses bogstaveligt. Nogle høster dem med hæksaks og klipper sig vej gennem dem, hvorefter de nemt kan samles op i kurven. Jeg venter som regel til den første nattefrost, hvor de vædefyldte svampe står dybfrosne og nemt kan knækkes lige i jordhøjde, når armen kører vandret igennem dem.

Tragtkantareller (foto Søren Risborg)

Husk nu reglerne – kun til eget forbrug og kun det, du kan have i din hat (eller kurv).

Hjemme igen sætter jeg kurven med tragtkantarellerne direkte oven på en granitskulptur, vi har stående på brændeovnen. Tidligere brugte jeg metalkurve sat sammen med kæder – sådan en 3-2-1 med den største i bunden. De hang i loftet over brændeovnen og begge systemer kan tørre en kurvfuld svampe ud på en uges tid, hvis du ryster dem lidt en gang imellem (og selvfølgeligt fyrer i ovnen). Har du ingen brændeovn, kan en varm radiator også bruges.

De tørrede svampe kan gemmes i årevis, men endeligt i et glas med tætsluttende låg, så de ikke kan opsuge fugt igen, før de lægges til opblødning i port eller rødvin.

Østershatte på bøgekævle (foto Søren Risborg)

Østershatten

Men en anden svamp, der normalt først er fremme efter vi har haft en periode med frost, er den vintersvamp, som vi kalder østershat. På en tur i skoven i denne uge har jeg set gamle bøgestammer i skovbunden fyldt med østershatte på vej. Så hvis tragtkantarellen svigter, så gå ind i de gamle bøgebevoksninger på over 300 år – Troldeskoven, Urskoven og de lommer, der står tilbage af den oprindelige bøgeskov på Naturstyrelsens arealer – for at samle østershattene. Denne udmærkede spisesvamp river jeg i strimler og rister den hårdt i olie, så den bliver nærmest friturestegt og serverer den som tilbehør til kød.

En kurvfuld østershatte (foto Søren Risborg)

God svampetur i skoven her på kanten af vinter.

Vh. Søren Risborg, naturvejleder i Rebild kommune