Tommy Degn (DF), byrådsmedlem i Rebild Kommune og partiets folketingskandidat i Himmerlandskredsen (privatfoto)

Dansk Folkeparti har ved de nu sammenbrudte politiske forhandlinger om en gymnasiereform krævet karakteren 6 ved folkeskolens afgangsprøver for at man kan blive optaget i gymnasiet. Tommy Degn fra DF – byrådsmedlem i Rebild Kommune og folketingskandidat – fortæller her hvorfor.

Forhandlingerne om en ny gymnasiereform er brudt sammen. Det skyldes først og fremmest uenighed om, hvilket karakterkrav der skal gælde for at kunne komme i gymnasiet. Regeringen og SF har foreslået 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, mens Venstre og Konservative har ønsket et karakterkrav på 4 i samme fag. Dansk Folkepartis bud har været et krav om gennemsnitligt karakter 6 i alle prøvefagene.

I dag er der ingen karakterkrav, men derimod foretager den afleverende folkeskole en vurdering af den enkelte elevs uddannelsesparathed til at komme ind på en af ungdomsuddannelserne, STX, HF, HHX og HTX.

Folketinget besluttede sidste år, at man skal have 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsskoleuddannelse.

Undervisningsministeriet har fortaget nogle beregninger over, hvilke konsekvenser det ville få for de enkelte gymnasier, hvis adgangskravet var henholdsvis 02, 4 og 6. Beregningerne viser den andel af elever, der startede på gymnasiet i 2013, som ikke ville kunne opfylde adgangskravene.

For de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner, som skolerne i Rebild Kommune leverer mange elever til – Støvring Gymnasium, Vesthimmerlands Gymnasium og HF og Erhvervsskolerne i Års – viser beregningerne, hvad andelen af afviste elever ved et karakterkrav på 6 ville være:

Støvring Gymnasium: 12 %

Vesthimmerlands Gymnasium og HF: 26 %.

Erhvervsskolerne i Års (HHX og HTX): 26 %.

DF Rebild

Rebildnetavis.dk har spurgt Tommy Degn fra DF – byrådsmedlem i Rebild Kommune og folketingskandidat i Himmerlandskredsen – om, hvilke overvejelser han har gjort sig bl.a. om de lokale konsekvenser af DF’s karakterkrav på 6.

– Generelt har et karakterkrav på 6 den fordel, at eleverne skal gøre en indsats i folkeskolen for at komme i gymnasiet. Men vi har ikke konkret været inde og kigge på, hvad kravet betyder for de lokale gymnasier. Vi har været optaget af folkeskolereformen og lige nu omstruktureringen af dagplejen, siger Tommy Degn.

– For f.eks. Vesthimmerlands Gymnasium vil jeres krav betyde, at 26 % af dem, der blev optaget på gymnasiet i 2013, ville have været blevet afvist. Det kunne jo på sigt bringe gymnasiets fortsatte eksistens i fare. Burde I ikke som lokalpolitikere have haft det med i jeres overvejelser, når I kræver karakteren 6 som adgangskrav, og gjort jeres landspolitikere opmærksom på de mulige lokale konsekvenser af kravet på 6.

– Vi har ikke kunnet vide, hvad der foregår ovre på Christiansborg. Men hvis det får alvorlige konsekvenser for nogle gymnasier, må vi have en diskussion med vores landspolitikere om, hvad det er, de har forestillet sig. Hvis man ændrer de økonomiske tildelingskriterier for gymnasierne, betyder det ikke noget, men hvis man ikke gør det, kan det bliver en katastrofe.

– Altså flere penge til gymnasierne i givet fald?

– Ja, der er ingen, der kan leve med, at der lukkes X antal gymnasier.

– Hvad skal de elever, der vil blive afvist, gøre?

– Vi må gå ud fra, at de vil komme på en erhvervsskoleuddannelse.

– Men erhvervsskolerne mangler i øjeblikket omkring 12.000 praktikpladser på landsbasis. Er det så en god ide at skubbe flere over på erhvervsskolerne?

– Nej, det er ikke en god ide, hvis der ikke er praktikplader nok. Så må man gøre noget for at skaffe dem.

– Betyder det, at I er parate til at forpligte virksomhederne til i højere grad at oprette praktikpladser, når de f.eks. udfører opgaver for kommuner og stat?

– Ja, det er jeg helt med på.

– Hvad med de elever, som vil blive afvist ved et karakterkrav på 6, og som vitterligt ikke har evnerne til at tage en erhvervsuddannelse?

– Der må UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) ind over og se, om de elever kan hjælpes videre. Det, som det drejer sig om, er at gøre erhvervsskolerne mere ligeværdige med gymnasierne. I øjeblikket bliver det arbejde, som udføres med hænderne, voldsomt nedvurderet.

– Men signalerer man netop ikke, at erhvervsskolerne ikke er så fine at gå på som gymnasierne, når optagelseskravet til erhvervsskolerne nu er 02 i dansk og matematik, mens det iflg. DF børe være 6 for at komme på gymnasiet?

– Jeg tror, det mere er forældrene, som har en ide om, at det er bedst, at deres børn kommer på gymnasiet. Men problemet er jo, at vi mangler håndværkere, siger Tommy Degn.