Nytårskoncert på KulturStationen

Del artiklen:
image_print

Hobro Kammerorkester og Hobro Bykor (privatfoto)

Nytårskoncert med populær musik. Hobro Kammerorkester og Hobro Bykor besøger Skørping

Skørping Borgerforening har de senere år stået bag mange forskellige arrangementer, men det er første gang, foreningen arrangerer en Nytårskoncert.

Tirsdag den 27. januar kl. 20.00 bliver dørene slået op til Festsalen på KulturStationen, hvor Hobro Kammerkor og Hobro Bykor giver Nytårskoncert.

Det er første gang, vi prøver at arrangere en Nytårskoncert, men vi håber, den kan blive en tradition, siger Skørping Borgerforenings formand Erling Junker Holst. – Hobro Kammerorkester og Hobro Bykor har igennem en årrække haft et tæt samarbejde og blandt andet sammen været på flere koncertrejser til udlandet.

Kammerorkestret dirigeres af Morten Lønborg Friis, der til daglig er leder af Rebild Kulturskole. Bykoret dirigeres af John Pilkington.

Programmet er meget afvekslende og byder bl.a. på danske sange og et uddrag af musicalen My Fair Lady. På programmet står Lumbye, Mozart, Lehar, Brahms og Frederick Loewe, så det er populær musik, der bliver spillet og sunget.

Solist er sopranen Gaia Falkenfleth fra Skørping. Hun synger bl.a. Vilja Lied fra Den Glade Enke og en arie fra Mozarts Don Giovanni.

Koncerten er åben for alle. Tilmelding er ikke nødvendig, man skal blot møde op. Billetprisen er kun 50 kr. Under koncerten er der indlagt en pause, hvor der bliver mulighed for at købe vin, øl og vand.

Morten Lønborg Friis, Hobro Kammerorkesters dirigent (privatfoto)

 

Del artiklen:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *