(foto Bertil Mortensen)

Hvordan har Byrådets partier/lister stemt i 2014? Det har rebildnetavis analyseret.

Konstitueringsforhandlingerne, hvor politikerne efter et valg finder frem til, hvordan Byrådets forskellige poster, inkl. borgmesterposten, skal fordeles, var efter kommunalvalget i 2013 ikke så dramatiske som ved valget i 2009, hvor Rebild Kommune i et par uger efter valget havde ikke mindre end tre borgmestre: Først socialdemokraten Henrik Christensen, så sprang Oplandslistens Søren Søe fra den konstitueringsaftale, han var en del af, efter at Venstre tilbød ham borgmesterposten. Derefter trak Venstre tæppet væk under samme Søren Søe, da partiet så muligheden for at få genvalgt Anny Winther som borgmester med Socialdemokratiets støtte. Hun kunne derfor sætte sig i borgmesterstolen indtil 2013.

Alligevel var udfaldet af de politiske forhandlinger på valgnatten i november 2013 uventet. Valgresultatet lagde op til, at borgmesterkæden skulle hænges om halsen på venstremanden Gert Fischer, men det hele endte som bekendt med Leon Sebbelin fra Radikale som borgmester, fordi Konservative til overraskelse for de fleste foretrak den radikale borgmester frem for en Venstreborgmester.

Men hvordan er det så gået med arbejdet i det ny byråds første år? Det kan man bruge forskellige metoder til at undersøge. Rebildnetavis har valgt at tage afsæt i de afstemninger, der er foretaget på de elleve byrådsmøder, som er blevet afholdt i 2014.

Byrådet har i alt behandlet 278 dagsordenpunkter. Modsat hvad mange måske tror, bliver de fleste beslutninger taget i enighed. Kun hver femte beslutning tages efter en afstemning. Men tallet svinger en del: På to af årets byrådsmøder var der faktisk slet ingen afstemninger, mens der på et enkelt byrådsmøde holdt afstemning under behandlingen af 40 % af dagsordenpunkterne.

Der, hvor de to traditionelle blokke i dansk landspolitik især manifesterer sig i Byrådet i Rebild Kommune, er sager på natur- og miljøområdet. Her stemmer Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og som regel også Den Sociale Fællesliste sammen om ”grønne” tiltag om f.eks. lavbundsarealer, indsatsplaner for grundvandbeskyttelse o.l. Men da der er et borgerligt flertal i Byrådet, kommer disse partier som regel i mindretal her.

Når det gælder økonomiske spørgsmål er billedet mere broget, men hvis man tager budgettet for 2015 som eksempel, stemte en koalition bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative og Venstre budgettet igennem, mens Enhedslisten, Den Sociale Fællesliste, Dansk Folkeparti og Oplandslisten stemte imod.

Venstre er det parti, som i afstemningerne har været mest indbyrdes uenige. I 20 % af de tilfælde, hvor der har været afstemninger, er der én eller flere byrådsmedlemmer fra partiet, som ikke har stemt som flertallet i gruppen. Det byrådsmedlem, som i de fleste tilfælde har stemt anderledes end de øvrige partifæller, er Ole Frederiksen. Det er sket i 10 % af afstemningerne.

Ole Frederiksen,Venstre

Nu skal man naturligvis tage i betragtning, at den statistiske sandsynlighed for, at et parti ikke har fodslag i afstemningerne, stiger i takt med antallet af medlemmer i gruppen. I sagens natur er der ingen intern uenighed ved afstemningerne i Byrådets fire énmandspartier/lister. Venstre er Byrådets største gruppe med 7 medlemmer (se faktaboks), og sandsynligheden for afvigende stemmeafgivning er selvsagt størst her. Men der er ikke nødvendigvis nogen automatisk sammenhæng mellem mandatantal og intern forskellig afstemmeafgivning. Den Sociale Fællesliste med sine 3 mandater har ved samtlige årets afstemninger stemt sammen, mens Konservatives 2 byrådsmedlemmer i ca. 15 % af afstemningerne har været indbyrdes uenige.