Fuglefodring på den fede måde


Kvækerfinker (foto Bertil Mortensen)

Naturvejleder i Rebild Kommune Søren Risborg giver denne gang i sin faste klumme i rebildnetavis.dk gode råd om, hvordan man med den rigtige fodring kan få mest glæde ud af “sine” fugle i denne vintertid.

Rigtigt mange har glæde af fodringen ved foderbrættet – det gælder både fugle og mennesker, men med hvad, og hvordan gør vi det bedst?

Fuglene kan ikke gå ind i varmen som vi andre – de er udendørs hele året, og det betyder, de skal have noget energi for at kunne holde varmen især i den koldeste tid på året – netop nu, hvor vinteren ser hvid ud – noget af tiden dog.

Derfor skal foderet have et højt indhold af energi og det er især de olieholdige frø som solsikke og hamp, der er eftertragtede af fuglene. Vildfugleblandinger kan købes i små poser til dyre penge nede på hjørnet, men jeg vil anbefale, at købe solsikkefrø i korn og foderstof forretninger i 20 og 25 kg. Sække. De holder længere og er de frø, fuglene helst vælger at vælge – vildfugleblandingerne er ofte med forskellige konsorter som fyld, hvilket ikke siger de små mejser noget. Det er bedst til større fugle som fasanen – så vælg solsikken, og så er det alt sammen til en billigere pris pr. kg når du køber stort ind.

Fedt er også fyldt med energi og kan blandes med frøene. Husk fedtet ikke skal smeltes, men kun lunes inden frøene æltes i. Blandingen kan fyldes i 1/2 kokosnød eller urtepotte og hænges op i hækken. Noget børn eller børnebørn gerne deltager i.

Vore drosler – solsort, sjaggeren misteldrossel og vindroslen – elsker halve æbler. Grunden til at jeg halverer dem er, at mange købeæbler har et meget tykt skind belagt med kemi på grund af æblets holdbarhed, så det kan være svært for solsorten at få hul på skindet. Her kan du kører en tur forbi vore æbleplantager og købe de såkaldt fugleæbler – det er kasser med æbler, der er kasserede fordi de har en lille plet eller andet, som fuglene jo er ligeglade med. Når jeg halverer dem, er det også fordi silkehalen, der er en vintergæst nordfra, kan komme til kærnerne i æblet – det er dens favorit føde.

Jordnøddekerner er også meget olieholdige og meget populære blandt mejser, spætter og især egernet løber langt efter dem. Foderets placering er vigtigt. Der skal være skjul og kort afstand til skjul, for at det er trygt for fuglene at sidde ved foderet. Et foderbræt ude midt på en græsplæne med langt ind til skjul i buskene bliver sjældent benyttet. Kommer spurvehøgen strygene gennem haven, kan fuglene ikke nå i dækning, og det ved de godt – derfor anbefaler jeg, at du sætter foderet ud tæt på skjul.

Hvis du bruger et rigtigt foderbræt, skal du nogle gang i løbet af vinteren skolde det med kogende vand. Fuglene sidder på foderbrættet og mange af dem skider i foderet, og en syg fugl kan derved smitte mange raske. Det er især salmonella bakterien, der spredes til andre raske i et epidemisk lyntempo, som du skal skolde væk. Brug det kogende kartoffelvand på foderbrættet i stedet for at hælde det i vasken. God hygiejne er et must.

Endeligt skal der være adgang til frisk vand ved foderet, hvilket kan være en udfordring især i frostperioder, men i den fuglevenlige have skal der være frit vand til dem.

En dompap sonderer terrænet, inden den vover sig ind på fuglebrættet. Er der en spurvehøg i nærheden? (foto Bertil Mortensen)

Det var lidt om hvad og hvordan, og for at være bare lidt pædagogisk vil jeg her til sidst skrive lidt om, hvad du ikke skal fodre med. Gammelt brød, madrester og afpillede gåseskrog er ikke godt foder. Det indeholder salt og krydderier fra madlavningen, og da salt binder vand i kroppen, får fuglene svært ved at holde væskebalancen.

Læg en kikkert og en fuglebog i vindueskarmen og prøv at få de forskellige fugle bestemt for at finde ud af, hvor mange forskellige fugle, du kan trække ind til foderbrættet.

God fornøjelse med fodringen!

Venlig hilsen

Søren Risborg, naturvejleder