En forårsdag på græs
Vejret viste sig ikke fra den allerbedste side, da 170 økologiske køer på Hesselhøjgaard ved Nørager blev sluppet ud i det fri. Men det var de ligeglade med. Og det samme var de par tusinde fremmødte tilskuere også.
Der sker det samme hvert år, når køerne på en række økologske kvægbrug bliver sluppet på græs. Alligevel er det et fascinerende syn at se de kåde køer springe rundt på marken efter en lang vinter i stalden.
Et lille udsnit af de spændt ventende tilskuere til køernes dans (foto Bertil Mortensen)
– Jeg har altid hadet sprøjten som pesten
Ægteparret Karla Kristensen og Mogens Hansen har siden 1997 drevet Hesselhøjgaard som økologisk landbrug. Nu også sammen med sønnen Dennis.
– Jeg har altid hadet sprøjten som pesten og altid hældt til den økologiske side, siger Mogens Hansen.
Han overtog gården i 1985 og overvejede da også allerede i 1992 at skifte til økologisk drift, men tiden dengang var ikke rigtigt til det.
Der er 170 malkekøer på gården i øjeblikket, men tallet vokser i løbet af året til omkring 200. Antallet af kvier og kalve er nogenlunde det samme.
Mogens Hansen og familien driver 187 ha. Der er kløvergræs på det meste af jorden.
– Kløvergræs er livsnerven i økologisk drift, understreger han.
Jorden ligger omkring gården. Det er vigtigt, når man driver økologisk kvægbrug, for at undgå, at køerne skal trave alt for langt, når de skal tilbage til stalden og malkes.
Mogens Hansen (foto Bertil Mortensen)
Åbent hus og åbent landbrug
– Vi vil gerne vise, hvad vi som økologisk landbrug står for, siger Mogens Hansen som forklaring på, at man har tilbudt sig som vært for Økodagen og afholder Åbent Hus.
Det er også baggrunden for, at familien har planer om at etablere et ”Åbent landbrug”, hvor skoleklasser kan få mulighed for at følge livet på gården, deltage aktivt i fodring af kalve, følge kælvninger m.m.
Skrottet økologisk målsætning
Selvom forbrugerne i stigende grad efterspørger økologiske varer, og det er vanskeligt for forretningerne at følge med forbrugernes efterspørgsel, skrottede regeringen kort efter sin tiltræden i 2015 målet om, at Danmarks økologiske landbrugsareal skal være fordoblet i 2020 i forhold til 2007. Det var ikke realistisk, mente den, men beslutningen vakte ærgrelse hos bl.a. landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer.
Økologisk landbrug i fremdrift
Efter en nedgang i både antallet af økologiske landbrug og i det økologiske areal fra 2013 til 2014, er begge dele nu på vej op, og i flg. Landbrugsavisen står ”mælkeproducenter i kø” for at omlægge deres produktion til økologi.
Det er der flere grunde til, men det spiller givetvis en rolle, at priserne for mælk fra konventionelt kvægbrug er faldet markant pga. overproduktion, mens prisen for økologisk mælk har holdt skansen som følge af en stigende efterspørgsel fra forbrugerne. De økologiske landmænd får i dag 1,30 kr. pr. kg mælk mere end de konventionelle.
I modsætning til konventionelt kvægbrug skal dyr, der er mere end seks måneder gamle, på de økologiske brug fra 15. april til 1. november have adgang til frisk græs mindst 6 lyse timer om dagen. Kalve fra 4 til 6 måneder gamle skal have samme adgang 1. maj til 1. september.
Derudover er der en lang række krav til økologisk kvægbrug – dyrenes daglige motion, hvor længe kalven skal være hos moderkoen efter fødslen, mængden af strøelse i staldene, transporttiden til slagteriet m.m.m. – som gør livet for en økologisk kalv, kvie og ko lettere end for en tilsvarende konventionel.