- Det kommer til at se mere rodet ud

 Det var et af de fyndige udsagn, som deltagerne i Naturstyrelsens vandretur i Rold Skov hørte fra skovrider Bent Egede Andersen og skovfoged Erik Dalsgaard, hvor skovdrift i statsskoven var på dagsordenen.

Kodeordet i moderne skovdrift i statsskovene er naturnær skovdrift. Det indebærer, at forskellige træsorter (primært bøge- og nåletræer) plantes imellem hinanden, at træerne i en bevoksning har forskellig alder, og at de i stort omfang er selvsåede. Det vil alt i alt sige, at skovområderne bliver til økosystemer, som i virkeligheden kan opretholde sig selv.

Den traditionelle plantagedriftsform, hvor alle træer er lige gamle, lige høje, lige tykke, står på lange, lige rækker og bliver fældet på samme tid, er et overstået kapitel.

– Naturnær skovdrift er noget, vi har lært af tyskerne, som har praktiseret det længe, fortæller skovrider Bent Egede Andersen fra Naturstyrelsen Himmerland. – I de sidste 30-40 år har vi haft den ene stormfaldskatastrofe efter den anden, hvor en stor del af vores nåletræer bare har lagt sig ned. Så derfor begyndte vi at bruge de tyske erfaringer.

Nåletræernes rodnet er ikke dybt nok. Men hvis man planter forskellige typer af træer sammen, stabiliseres hele bevoksningen, så træerne ikke vælter, når det stormer kraftigt.

Og så giver naturnær drift meget større muligheder for at øge biodiversiteten i skoven.

At en del af træerne er selvsående betyder ikke, at man bare kan lade skoven passe sig selv.

– Vi hjælper tværtimod naturen på vej og understøtter den i den udvælgelse, den selv foretager, understreger skovfoged Erik Dalsgaard. – Vi leder den i en retning, hvor vi kan opfylde de målsætninger for skovdrift, som statsskovene arbejder for.

Fem målsætningerne for skovdriften

Hvor hovedmålet for statsskovenes drift for ikke så mange år siden var at skabe en så økonomisk bæredygtig produktion som muligt, skal statsskovene i dag forsøge at opfylde hele fem målsætninger, hvor produktionsmålet ikke længere har førsteprioritet, men hvor de alle er ligeværdige. Foruden produktionen skal skovdriften nu fremme biodiversiteten, bevare kulturmiljøerne (gravhøje o.l.), fremme og værne om de landskabelige værdier, samt skabe rammer for et rigt friluftsliv.

 

Vandrere, mountainbikere og ryttere til hest

Når det gælder friluftslivet, er det ikke nogen hemmelighed, at de forskellige brugere af skoven ikke helt har de samme interesser. Udøverne af f.eks. ridesport og mountainbikekørsel har ikke altid været lige gode venner.

– Derfor har vi forsøgt at adskille dem ved at sørge for, at ridestierne og mountainbikesporene ikke kolliderer, siger Bent Egede Andersen. – Derudover har vi opdelt skoven i områder, dels hvor vandrerne har chance for at nyde skovens stilhed, dels hvor vi har placeret forskellige publikumsfaciliteter som f.eks. hundeskoven i Den Jyske Skovhave. Det vigtigste er, at alle skovens brugere får en god oplevelse.

Fremtidens statsskov

I fremtidens skov vil man – foruden områderne med blandede træer som følge af den ny naturnære driftsform – også finde flere moser og små søer. Mange af de oprindelige vådområder bliver nemlig genskabt. Dem har der før i tiden været mange af, men de forsvandt, da man begyndte at afvande dem for at kunne bruge dem til skovdrift.

I 1700-tallet var der stort set ingen skov tilbage i Danmark. Træerne var blevet fældet, fordi jorden skulle bruges til agerbrug og træerne til brænde. Så det er småt med egentlig urskov her i landet. Men der er i Rold Skov nogle rester af bøgeurskov, der har overlevet, og som daterer sig helt tilbage til 1731. Nogle er træerne er der stadig liv i, mens andre er færdige.

– De træer, som er brudt sammen, har vi siden 1992 ladet ligge urørte, fortæller Bent Egede Andersen.

Og så er vi tilbage ved denne artikels overskrift.

– Det sker engang imellem, at nogle kommer hen til os og spørger: Begynder I ikke snart at rydde op i skoven? Nej, det gør vi ikke, er Bent Egede Andersens svar. – For det er faktisk meningen, at det kommer til at se mere rodet ud. Vi snakker jo netop om natur, ikke rod.