Alternativet Rebild nu en realitet


Susanne Zimmer, forperson i Alternativet Rebild (foto Bertil Mortensen)

En lokalafdeling af partiet Alternativet har set dagens lys på en stiftende generalforsamling i Skørping. Til formand – eller som det hedder i partiet, forperson – er valgt Susanne Zimmer.

Det startede med økologiske pandekager og fællessang med trommespil, da omkring 25 deltagere mødte op til den stiftende generalforsamling for Alternativet Rebild.

Partiets nye lokalbestyrelse består af Susanne Zimmer, Zenia Munk, Per Alstrup, Lars Bloch og Christian Skovhus, og den konstituerede sig efter mødet med Susanne Zimmer som formand og Zenia Munk som næstformand.

Økologiske pandekager på menuen (foto Bertil Mortensen)

Forventninger til plads(er) i det næste byråd

– I det nuværende Rebild Byråd sidder der repræsentanter for hele 11 partier/lister. Er der plads til endnu ét, Susanne Zimmer?

– Det tror jeg, der er. Vi har nemlig nogle værdier, som er kendetegnende for netop os. Politisk ligger vi nok tættest på SF og Enhedslisten, men jeg kan sagtens se situationer for mig, hvor vi også kan samarbejde og lave aftaler med andre partier.

Ved sidste kommunalvalg skulle der i Rebild Kommune i gennemsnit 700 stemmer til, svarende til 4 % af de afgivne stemmer, for at erobre et mandat. Det mener Susanne Zimmer godt, Alternativet vil kunne klare.

– Vi kan i hvert fald få 1 mandat og med lidt optimisme også 2, vurderer hun, og henviser til, at Alternativet ved folketingsudvalget for et år siden fik 4,8 % af stemmerne, og at opinionsundersøgelserne siden da har vist en markant fremgang for partiet til et niveau på mellem 7 og 8 %.

I den kommende tid bliver hovedopgaverne for lokalafdelingen at udarbejde et kommunalpolitisk program og at finde kandidater til at stille op ved kommunalvalget i november 2017.

Politisk aktive unge

Det er ikke ret tit, at unge deltager i partipolitiske møder. Men på den stiftende generalforsamling var to 15-årige repræsentanter fra netværket Alternativets Unge Rebild mødt op – Kathrine Weinkouff Hansen og Signe Lindberg.

Der er pt. 10 medlemmer af de unges netværk i Rebild, og der kommer hele tiden flere til.

– Da jeg kom med for et par måneder siden, var vi seks, og nu er vi altså allerede oppe på 10, uddyber Signe.

To unge fra Alternativets Unge Rebild, Signe Lindberg (tv) og Ka Kathrine Weinkouff Hansen (foto Bertil Mortensen)

Men hvad er det, der får unge til at være ikke bare politisk, men også noget så sjældent som partipolitisk aktive?

– Jeg har altid syntes, at det er vigtigt at interessere sig for, hvad der foregår i samfundet, siger Kathrine. – Og da jeg hørte om Alternativet, tænkte jeg: Jep, det er lige det, jeg skal.

Signe supplerer:

– Jeg hørte om partiet fra en ven og fandt ud af, at det, som partiet står for, er det samme, jeg selv går ind for. Så derfor kan jeg ikke rigtigt se, hvorfor jeg ikke skulle være med.

Men for begge er det ikke bare et spørgsmål om at finde et forum, hvor de kan give udtryk for deres politiske holdninger.

Det drejer sig også om, at vi er sammen i et fællesskab og også bliver lidt klogere sammen, understreger Kathrine.

Et udsnit af mødedeltagerne (foto Bertil Mortensen)

Ikke særligt alternative vedtægter – og dog

En del af mødet blev brugt til at behandle og vedtage den nye lokalafdelings vedtægter. Undertiden bliver Alternativet sammenlignet med en græsrodsorganisation med en flad organisatorisk struktur, men det afspejler sig ikke i vedtægterne.

– Dem er der jo ikke noget særligt alternativt over, Susanne Zimmer De ligner på de fleste punkter alle andre partiers?

– Ja, men jeg mener, at det som et nyt parti er godt at have nogle faste organisatoriske rammer, så man ikke behøver at bruge energi på at diskutere procedurer og den slags, men kan bruge energien på noget andet og mere vigtigt, lyder det fra hende.

Ikke i lommen på nogen

På et par punkter adskiller partiets vedtægter sig dog fra andres. Man kan nemlig godt i Alternativet være medlem af et andet parti, undtagen hvis man er bestyrelsesmedlem i partiet eller byråds- eller folketingskandidat.

(foto Bertil Mortensen)

Og det fremgår også af vedtægterne, at hvis partiet får økonomiske bidrag på 1.000 kr. eller derover, skal navnet på bidragsyderne fremgå af regnskabet. Det er langt skrappere regler for åbenhed end dem, Folketinget har vedtaget for privatpersoners og organisationers økonomiske bidrag til politiske partier.

– Vi har et ønske om at være et parti med stor gennemsigtighed- også på det her område – så alle kan vurdere, om der er en risiko for, om vi kunne være i lommen på nogle store bidragsydere, forklarer hun. – Ganske vist kan der være nogle, som sympatiserer med os, og som også godt vil støtte os økonomisk. Men de er måske ikke interesserede i, at det kommer ud i offentligheden, at de har støttet os økonomisk. På den konto kan vi derfor godt gå glip af økonomisk støtte, men her vægter vi altså gennemsigtighed mere end økonomien.

Landets første byrådsmedlem for Alternativet

Inden selve den stiftende generalforsamling berettede landets allerførste byrådsmedlem for Alternativet, Melanie Simick fra Mariagerfjord Kommune, om sine erfaringer som byrådspolitiker, og om det at gå fra at være SF-byrådsmedlem til at blive løsgænger og for til sidst at melde sig ind i Alternativet. Det skifte har flere byrådspolitikere rundt omkring i landet gjort hende efter, så Alternativet i dag har 6 byrådsmedlemmer på landsplan. De fleste af dem er skiftet fra Socialdemokraterne.

Melanie Simick, medlem af Mariagerfjord Byråd for Alternativet (foto Bertil Mortensen)

Om Alternativet

Der er p.t. 31 medlemmer af lokalafdelingen i Rebild Kommune, 555 i den nordjyske storkreds og 10.612 på landsplan.

Ved Folketingsvalget 2015 fik partiet 168.788 stemmer, svarende til 4,8 % af de afgivne stemmer. Det gav valg til 9 folketingsmedlemmer. Nu er det tal vokset til 10, fordi folketingsmedlem Pernille Schnoor for nyligt skiftede fra Socialdemokraterne til Alternativet.

Partiet stillede ikke op ved kommunalvalget 2013, da det først blev dannet efter valget. Alligevel har det i dag 6 byrådsmedlemmer, som er skiftet fra andre partier.

Politisk leder er Uffe Elbæk.

 




Folkemøde med borgmesterdeltagelse


Folkemødet 2015 (foto Bertil Mortensen)

I modsætning til de fleste andre nordjyske borgmestre deltager Leon Sebbelin (R) i de kommende dages Folkemøde på Bornholm. Han er med for 5. år i træk. Men der er også andre repræsentanter fra Rebild, der tager aktivt del i mødet.

Når Leon Sebbelin sætter sig op på sin motorcykel sammen med sin ægtefælle Ingeborg og sætter kursen mod Bornholm, er det 5. år i træk, han deltager. De tre sidste som kommunens borgmester.

–  Lige fra første gang, jeg var med på mødet, har konceptet tiltalt mig, siger Leon Sebbelin. – Jeg er pjattet med det liv, der udfolder sig, og med alle de vidt forskellige og spændende arrangementer, man har chancen for at opleve.

I år er han selv aktiv deltager i syv af dem. Bla. er han i panelet i et arrangement om, hvordan man får kanaliseret flere investeringer til turismeområdet og i et andet om, hvorvidt Nordjylland skal satse på at blive vækstregion i Europa eller i Danmark.

– Det er interessen, der driver mig, og hvis der er nogle, der opfordrer mig i at deltage i en event eller arrangement, stiller jeg gerne op, lyder det fra ham.

Leon Sebbelin (foto Bertil Mortensen)

Betaler selv

Hvis en eller anden skulle spørge, om kommunens skatteydere får tilstrækkeligt meget for pengene ved at borgmesteren deltager i Folkemødet, vil svaret være:

– De penge, jeg bruger på Folkemødet, vil Rebild Kommune ikke kunne bruge til ret meget andet – for jeg betaler selv.

Ikke en fætter- og kusinefest

Folkemødet er af nogle blevet kritiseret for at være en lukket fest for den politiske elite i Danmark, hvor politikere, embedsmænd, mediefolk og toppen af erhvervslivet og interesseorganisationerne mødes og snakker om problemer, som ikke har så meget med almindelige menneskers hverdag at gøre.

Den kritik er Leon Sebbelin ikke enig i.

– Det er for det første ikke kun politikere, embedsmænd o.l. som man ser på mødet. Titusindvis af almindelige mennesker deltager også. For det andet er det en bred palet af emner, som tages op, og som er relevante for rigtigt mange borgere. F.eks. beskæftigelse, integration, uddannelse m.m.

Folkemødet 2015 (foto Bertil Mortensen)

Hvorfor netop Bornholm?

Der er også nogle, der kritiserer, at Folkemødet hvert år skal afholdes på Bornholm, som det er relativt dyrt og besværligt at komme til, og hvor overnatningsmulighederne er så få, at man skal bestille overnatning lang tid i forvejen. I stedet burde Folkemødet gå på skift mellem landets regioner, mener kritikerne.

– Det er jo Bornholm, der har fået den gode ide, siger Leon Sebbelin. – Så lad Bornholm løbe med det her. Der er såmænd mange andre ting, der går den modsatte vej.

Også andre fra Rebild aktive på Folkemødet

Det er ikke kun borgmesteren, som tager afsted. Syv folkeskoleelever fra Rebild Ungdomsskoles Ungeråd og tyve elever fra Støvring Gymnasium – samt ledere – gør det også.

Rebild Ungdomsskole klar til debat på sidste års Folkemøde (foto Bertil Mortensen)

Gymnasieeleverne udfordrer på en workshop med titlen ”Verden er lille, men der er langt til Nordjylland” andre unge fra resten af landet ved bla. at stille spørgsmålene: Er Udkanten virkelig så slem, som man gør den til? Er der slet ingen københavnere, der vil bo i Jylland?

Det er Støvringeleverne selv – i samarbejde med Businessregion North Denmark – der efter grundige forberedelser hjemmefra skal stå for afviklingen af workshoppen. Arbejdet er et led i undervisningen i samfundsfag.

De syv folkeskoleelever skulle have deltaget i et arrangement ”Fagenes Festival” – en forløber for et DM, som løber af stablen til efteråret, i forskellige skolefag. Men arrangementet er blevet aflyst, så eleverne skal finde noget andet at arbejde med på Folkemødet.

Faktaboks

Folkemødet finder sted i Allinge på Bornholm d. 16-19. juni.

Et af hovedformålene med mødet er at skabe rammer for en udvikling af demokratiet. Det sker ved debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationsfolk under uformelle former.

Det første folkemøde blev afholdt i 2011, hvor der var omkring 10.000 deltagere. Sidste år var der rekordmange deltagere med over 100.000.

I år bliver er der planlagt ca. 3000 events/arrangementer, som udspiller sig på og i området omkring Allinge havn.




Ny gymnasiereform – både godt og skidt


Støvring Gymnasium (foto Bertil Mortensen)

Den ny gymnasiereform indeholder både positive og negative elementer, vurderer Finn Andersen, tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium. For det lokale gymnasium vil reformen ikke betyde de store omvæltninger.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i sidste uge efter et langt forhandlingsforløb en ny gymnasiereform.

Fokus i debatten forud for vedtagelsen har været på, hvilke karakter i folkeskolen, som eleverne skal opnå for at kunne komme i gymnasiet. Det endte med nogle komplicerede optagelsesregler, som ikke engang ordførerne for de partier, som indgik forliget om gymnasiet, er enige om, hvad går ud på. De nye regler skal nok give især folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskoleeleverne og deres forældre sved på panden i bestræbelserne for at finde ud af, hvad reglerne for optagelse egentligt indeholder.

Regeringen krævede oprindeligt en karakter på 4 i matematik og dansk for at blive optaget, mens Socialdemokraterne, SF og Radikale kun ville gå med til 02. Forliget resulterede i, at en elev kan erklæres ”uddannelsesparat” og dermed egnet til at komme i gymnasiet, hvis eleven får 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer og ved afgangseksamen. Men samtidigt er der i reformen indbygget flere ”kattelemme”, som gør det muligt f.eks. at blive optaget, hvis man får minimum 02 i gennemsnit i prøvefagene ved folkeskolens afgangseksamen.

Undervisningsministeriet har beregnet, at hvis de nye regler var blevet brugt på de elever, som blev optaget på det almene gymnasium (stx) i 2014, ville 6 % af dem være blevet afvist.

Både godt og skidt

– Der er både positive og negative elementer i reformen, siger tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium, Finn Andersen. – Under alle omstændigheder er resultatet blevet bedre end man kunne frygte, når man ser på regeringens oprindelige udspil.

Finn Andersen, Støvring Gymnasium (privatfoto)

Skærpede optagelseskrav

De skærpede optagelseskrav ser han ikke som noget stort problem for netop Støvring Gymnasium, fordi stort set alle skolens elever vil kunne klare kravene.

Men generelt er skærpede karakterkrav ikke optimalt.

– Fra lærerside rundt omkring i landet har man jo undertiden hørt, at der sidder nogle i hver klasse, som egentligt ikke hører hjemme i gymnasiet, Finn Andersen?

– Det er der måske også, men det drejer sig ikke nødvendigvis om de elever, som kommer fra folkeskolen med de dårligste, faglige forudsætninger, påpeger han. – Det kan lige så godt være elever, som har gode karakterer med sig, men som af en eller anden grund ikke yder en tilstrækkelig indsats i gymnasiet.

Han er også bekymret for, at de skærpede adgangskrav generelt vil gøre det sværere for potentielle mønsterbrydere at komme i gymnasiet, men er tilfreds med de kattelemme for optagelse, der er indbygget i reformen.

Aktive gymnasieelever (foto Bertil Mortensen)

Matematik

Matematik på B-niveau bliver for fremtiden obligatorisk for alle, bortset fra de elever, der har valgt en studieretning med tre sprog på mindst AAB-niveau. Forligspartiernes begrundelse for at opgradere matematik er, at for få elever hidtil har valgt faget.

Men opgraderingen af matematik vækker ikke – som man kunne have forventet – begejstring hos matematiklærerne, tværtimod.

Til dagbladet Information siger formanden for Matematiklærerforeningen i Gymnasiet og HF, Morten Olesen, at obligatorisk matematik på B-niveau vil sænke niveauet i faget.

– Hvis vi skal have de sidste 10 procent med, som helt tilsigtet har valgt matematik fra, fordi det ikke interesserer dem, så kommer vi til at stå med en tredjedel, der dumper, og det er jo uacceptabelt. Derfor er det mere sandsynligt, at vi bliver nødt til at sænke det faglige niveau, så flere kan klare sig igennem, siger han til avisen, som anfører, at dumpeprocenten i faget i forvejen ligger på 20 %.

Frygten for at det faglige niveau falder deles også af Finn Andersen.

Der bliver nogle, som kommer til at knække halsen på matematik B, med mindre det faglige niveau sænkes, og det har jo ikke været forligspartiernes hensigt. Det står tværtimod udtrykkeligt i forligsteksten, at det faglige niveau i faget skal fastholdes på det eksisterende niveau.

Men han understreger, at kravet ikke vil berøre så mange af eleverne på Støvring Gymnasium, hvor 90-95 % af eleverne vælger at tage faget på B-niveau.

Kritikerne af kravet om obligatorisk matematik B hæfter sig i øvrigt også ved, at de seneste tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at kun 17 % gik i gang med en videregående uddannelse, der havde matematik B som adgangskrav. Langt størstedelen har i deres uddannelsesforløb altså slet ikke haft brug for faget på B-niveau.

Støvring Gymnasium (foto Bertil Mortensen)

Positive elementer

Men der er ifølge Finn Andersen flere positive elementer i reformen. Han nævner bl.a., at det er en god ide, at den store skriftlige opgave i 3.G – den såkaldte SRP – i fremtiden skal afsluttes med en mundtlig eksamen.

– Det betyder, at man formindsker risikoen for, at det reelt er elevernes forældre eller hyrede, ”professionelle” opgaveskrivere, som udarbejder SRP-opgaven, lyder det fra ham. – Ved en mundtlig eksamen i SRP-opgaven bliver eleverne tvunget til at demonstrere, at de er inde i opgavens stof.

Han græder også tørre tårer over, at det tværgående fag Almen Studieforberedelse (AT) bliver afskaffet, fordi det ifølge ham er begrænset, hvad det faglige udbytte for mange elever har været.

Ligeledes finder han det positivt, at antallet af studieretninger, som eleverne kan vælge imellem, for fremtiden begrænses til 18, fordi det vil gøre det mere overskueligt for eleverne at foretage et valg. Men også fordi det vil stille de mindre gymnasier – som f.eks. Støvring Gymnasium – relativt bedre, da de ikke hidtil har haft mulighed for at kunne tilbyde eleverne så mange studieretninger at vælge imellem som de store gymnasier.

 




Stor variation i brugen af to-lærerordning på skolerne


Sortebakkeskolen i Nørager – en af de to skoler som i indeværende skoleår har konverteret understøttende undervisning til to-lærerundervisning (foto Bertil Mortensen)

Folkeskolerne i Rebild Kommune har mulighed for at konvertere understøttet undervisning til en to-lærerordning. Den mulighed er hidtil blevet udnyttet i et lille omfang, men billedet ændrer sig næste skoleår.

Byrådets Børne- og ungdomsudvalg (BU) har opfordret skolerne til at gøre brug af folkeskolelovens §16 b, der giver mulighed for at konvertere den såkaldte understøttende undervisning til en to-lærerordning med henblik på at øge den faglig støtte og undervisningsdifferentieringen i bestemte klasser.

Brugen af ordningen vil også have den konsekvens, at skoledagen bliver kortere for de berørte elever. Ved folkeskolereformen fik eleverne nemlig en længere skoledag.

Skolelederen har kompetencen

Det var Lars Hørsman (Den Social Fællesliste), som i september 2015 fik sat på Børne- og ungdomsudvalgets dagsorden, at det skulle være muligt for skolerne i Rebild Kommune at konvertere den understøttende undervisning til en to-lærerordning.

Det fik han resten af resten af udvalget med på. Kompetencen til at tage beslutningen blev overdraget til skolelederen på den enkelte skole.

Lars Hørsman, Den Sociale Fællesliste (foto Bertil Mortensen)

Efterfølgende har det såkaldte 409-udvalg, som består af repræsentanter for lærerne, skolelederne og kommunen, udarbejdet en vejledning om, hvordan man skal fortolke §16 b. I vejledningen understreges det, at en skole ikke generelt kan omdanne den understøttende undervisning til to-lærerundervisning, men at det kun kan ske efter en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for at have en ekstra lærer tilknyttet undervisningen. Der kan være tale om klasse med trivselsproblemer (eks. mobning), eller hvis der er enkelte elever i klassen, hvis adfærd af forskellige grunde skaber uro.

Undersøgelsesresultat

Udvalget har bedt forvaltningen om at undersøge, i hvilket omfang en konvertering er sket på kommunens ni skoler i indeværende skoleår, og hvilke planer skolerne har om at udnytte muligheden næste skoleår. Resultatet af undersøgelsen viser (se tabellen nedenfor), at ordningen er blevet brugt i begrænset skala i det nuværende skoleår, men at alle skoler, bortset fra to, forventer at ændre den praksis det kommende skoleår.

To-lærerordning. Tabel

Yderst tilfreds initiativtager

– Jeg er yderst tilfreds med, at der i det kommende skoleår er mange skoler, der har planer om at udnytte muligheden for en to-lærerordning, siger Lars Hørsman. – Især glæder det mig, at Karensmindeskolen har til hensigt at bruge muligheden på alle klassetrin via et pilotprojekt og Bavnebakkeskolen på 4-9. årgang.

Han understreger, at det for ham ikke er et spørgsmål om en kortere skoledag for eleverne eller for den sags skyld for lærerne.

– Det handler om, at fagligheden øges, når man anvender en 2-lærerordning. Det er der faktisk evidens for, påpeger han.

Haverslev og Ravnkilde Skole (foto Bertil Mortensen)

Infoboks

FOLKESKOLELOVEN OM UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING: •16 a. ”Undervisningen i folkeskolens fag….. og obligatoriske emner… suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke eleverne læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”.

SKOLEDAGENS LÆNGDE: Skoledagenes længde på Rebilds folkeskoler er henholdsvis 6 timer for indskolingseleverne (0.-3. klasse), 6,6 timer for eleverne på mellemtrinnet (4.-7. klasse) og 7 timer for eleverne i udskolingen (8.-9. klasse) – hvis man forudsætter, at der placeres lige mange timer hver skoledag i de 40 uger, som et skoleår varer i Rebild.

 




Der gik klimaaftale i den


Underskrifterne på den klimaaftale, som blev indgået i 2010 mellem Rebild Kommunes daværende borgmester Anny Winther og DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Aftalen udløb i 2015.

Behandlingen af dagsordenpunkt nr. 78 på det seneste byrådsmøde skulle egentligt bredt have drejet sig om Rebild Kommunes prioritering af en række fremtidige klimatiltag. Men det gik anderledes.

Stort set hele debatten kom nemlig i stedet til at dreje sig om, hvorvidt kommunen skulle indgå en ny klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening til afløsning for den gamle.

Der var enighed blandt byrådspolitikerne om at iværksætte flere og nye klimainitiativer i den ”klimapakke”, politikerne skulle tage stilling til. Bla. udarbejdelse af en klimahandlingsplan, som skal anvise, hvordan kommunen kan opfylde sine mål i dens plan- og klimastrategi, og en klimatilpasningsplan, som skal skitsere, hvordan man kan afbøde f.eks. oversvømmelser i udsatte boligområder som følge af klimaforandringerne.

Men så var det også slut med enigheden. For to af byrådsmedlemmerne, Jeppe Ugilt (løsgænger) og Søren Søe (Oplandslisten), var modstandere af den del af klimapakken, som går ud på at indgå en ny klimaaftale om at reducere CO2-udslippet mellem kommunen og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Resten af Byrådet var tilhængere.

Jeppe Ugilt (løsgænger) (foto Bertil Mortensen)

Klimaaftale og skolestruktur

Byrådet indgik i 2010 ligesom de flest andre kommuner i landet en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor Rebild Kommune forpligtede sig til at reducere sit CO2-udslip med minimum 2% om året til og med 2015 ved f.eks. at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger og fremme brugen af vedvarende energi.

Jeppe Ugilt begrundede sin modstand mod at indgå en ny klimaaftale med, at de fleste af de ting, som ville komme til at stå der, allerede var indeholdt i den plan- og klimastrategi, som Byrådet i enighed har vedtaget. Aftalen ville derfor medføre øget bureaukrati, mente han.

Søren Søe, som ellers i Økonomiudvalget en uge forinden havde nikket ja til hele pakken, inklusiv en ny klimaaftale, var i mellemtiden kommet på andre tanker. Han var nu modstander af at indgå en ny aftale, dels fordi kommunen var i likviditetsvanskeligheder, dels fordi ”vi lige har været igennem en meget, meget hård skolestrukturdebat, hvor vi efter min mening fik afsat alt for få penge til skoleområdet”.

At Søren Søe inddrog skolestrukturen i en debat om en klimaaftale, vakt en del undren, hvis man skal dømme efter ansigtsudtrykkene hos nogle af hans byrådskolleger.

Hans ”ja” til en ny klimaaftale i Økonomiudvalget forklarede han med, at han udgør en enmandsgruppe og derfor ikke fanger alle detaljer i en sag.

Søren Søe (Oplandslisten) (foto Bertil Mortensen)

– Nu må vi prøve at tage os lidt sammen

Debatten fik Morten Lem (S), formand for Teknik- og miljøudvalget, til at udbryde.

– Helt ærligt, nu må vi prøve at tage os lidt sammen. Det er vores allesammens, vore børns og børnebørns fremtid, vi snakker om. Den kan vi ikke bare gemme væk, fordi vi har lidt økonomiske problemer.

Derudover mente han, at hvis Rebild Kommune gik foran og reducerede CO2-udslippet i sine bygninger, ville det også være en inspiration for kommunens borgere.

Morten Lem (S) (foto Bertil Mortensen)

Klimakommune Plus+

Annette Søegaard (SF) og Bent Skovgaard Olsen (EL) foreslog, at kommunen går et skridt videre i forhold til den hidtidige klimaaftale og indgår en aftale med DN om at blive en såkaldt ”Klimakommune Plus+”.

Her forpligter kommunen sig til at tage klimainitiativer, der rækker ud over kommunens egen virksomhed, og som er rettet mod borgere og virksomheder.

Begge mente, at hvis det skete, ville det være et meget stærkt signal til omverdenen om, at Rebild går foran, fordi kun få kommuner indtil nu har lavet en Klimakommune Plus+ aftale med DN.

Forslaget fik dog ikke umiddelbart opbakning fra andre, men da 22 byrådsmedlemmer stemte for (2 imod) hele klimapakken, inklusiv at der skal indgås en ny klimaaftale med DN, skete det med den bemærkning tilføjet på opfordring af borgmester Leon Sebbelin (R), at ”Teknik- og Miljøudvalget følger op på yderligere muligheder for Klimakommune Plus”.




Hvordan skal 1 mio fordeles til 9 byer?


De 9 byzonebyer (foto Bertil Mortensen)

Det er det spørgsmål, som endnu engang er blevet diskuteret blandt politikerne i Rebild byråd.

Det kom tilsyneladende som en overraskelse for mange byrådsmedlemmer, at de under punktet ”Pulje til byzonebyer”, som Tommy Degn (DF) havde anmodet om at få på dagsordenen, blev bedt om at tage stilling til selve principperne for tildeling af de 1 mio, som ligger i en pulje beregnet til fordeling mellem kommunens ni såkaldte byzonebyer. Det havde Byrådet nemlig gjort så sent som i november 2015.

Det fremgik da heller ikke umiddelbart af Tommy Degns anmodning, at det var principperne for fordelingen, han ville have diskuteret, idet han i anmodningen blot henviste til Økonomiudvalgets seneste møde, hvor selve den konkrete fordeling af en del af puljemidlerne fandt sted. Han begrundede sit ønske om at få taget sagen op igen med, at han var blevet kontaktet af nogle lokalrådsmedlemmer, som er utilfredse med den måde, pengene i den centrale pulje er blevet fordelt på, men mest med den måde Økonomiudvalget har givet afslag på nogle af ansøgningerne på.

Tommy Degn (DF) (foto Rebild Kommune)

Spørgsmålet er, om en del af byzonepuljen på 1 mio skal afsættes til en central pulje, hvorfra Økonomiudvalget tildeler byzonebyerne midler efter konkrete ansøgninger fra dem, eller om alle puljens midler forlods skal deles ud med 1/9 til hver af byerne, hvorefter lokalrådene så efter ansøgning selv tilgodeser de projekter, de finder det værd at støtte.

Intet nyt under solen

Argumenterne for og imod en central pulje var stort set de samme som ved byrådsmødet i november. Den eneste forskel er, Dansk Folkeparti i mellemtiden har skiftet mening og på byrådsmødet foreslog, at politikerne på selve mødet skulle afskaffe den centrale pulje og overlade alle midlerne til lokalrådene.

I november 2015 vedtog et flertal af politikerne – Socialdemokraterne, Konservative, Radikale, Oplandslisten, Dansk Folkeparti, SF og de fire medlemmer af Venstre, som nu udgør Rebildlisten – en model med en central pulje (550.000 kr.) og en pulje på 50.000 kr. til hver af de 9 byer, dvs. 450.000 kr., som lokalrådene selv kan disponere over. Et mindretal på 6 stemte imod. (Den Sociale Fællesliste, Enhedslisten samt Gert Fischer og Thomas Simoni fra Venstre). De var imod en central pulje.

Modstanderne af den centrale pulje argumenterede med, at medlemmerne af byzonebyernes lokalråd bedst er i stand til at vurdere, hvad pengene skal bruges til.

Hvis vi virkeligt vil have noget, der skal blomstre nedefra, skal vi lade folk lege med det selv, som Rasmus Rask fra Den Sociale Fællesliste formulerede det.

Rasmus Rask (Den Sociale Fællesliste) (foto Bertil Mortensen)

Derimod udtrykte både Per Vilsbøll (R), Thøger Elmelund (S), Jeanette Sagan og Søren Konnerup (begge Rebildlisten) opbakning til modellen med en central fond, fordi den giver mulighed for at yde støtte til større projekter, som koster mere end de ca. 110.000 kr., som et lokalråd vil kunne have til rådighed, hvis hele puljen på 1 mio blev fordelt ud på de ni lokalråd.

Evaluering i august

Økonomiudvalget besluttede på sit møde tidligere i denne måned, hvor puljemidlerne blev fordelt, at man skal foretage en evaluering af modellen med en central pulje til august.

Og det støttede flere, bl.a. Gert Fischer (V)

– Vi har stor sympati for Tommys forslag, men vi ville også være rigtigt trætte af, hvis det skulle afgøres i dag. Vi vil gerne i respekt for lokalrådene have nogle meldinger fra dem, inden vi tager en beslutning, sagde han.

Og sådan blev det. Tommy Degn trak sit forslag om en her-og-nu beslutning og indvilligede i at vente med en afgørelse til evalueringen i august.

Faktaboks

Byzonepuljen er på 1 mio.

Ved ansøgningsfristens udløb den 1. april 2016 var der indkommet 20 ansøgninger på i alt ca. 2,4 mio fra lokalråd og foreninger til den centrale pulje. Der var 600.000 kr. i fællespuljen til uddeling.

Byzonebyerne er: Blenstrup, Bælum, Haverslev-Ravnkilde, Nørager, Skørping-Rebild, Støvring-Sørup, Suldrup, Terndrup og Øster Hornum.

De 9 lokalråd i byzonebyerne får hver tildelt et grundbeløb på kr. 50.000 (i alt 450.000 kr.), og de resterende kr. 550.000 kr. op til millionen reserveres til en central pulje (– i 2016 er beløbene ganske vist henholdsvis 400.000 kr. og 600.000 kr., fordi lokalrådet i Skørping i protest over modellen med en central pulje har nedlagt sig selv, og de 50.000 kr., der var afsat til lokalrådet her, derfor er blevet overført til den centrale pulje)

Det er Økonomiudvalget, som tildeler midlerne fra den centrale pulje efter ansøgning fra lokalråd, foreninger og andre i de ni byzonebyer.

Tildelingen foregår efter følgende kriterier: Der skal være tale om projekter, som fremmer gode bymiljøer, gør byerne mere attraktive at bo og bosætte sig i, fremmer initiativer, der kan styrke sammenholdet i de enkelte byer eller støtter aktiviteter og faciliteter for børn og unge.




Bedre tilgængelighed for handicappede og andre – men hvordan?


Et eksempel fra Skørping by, hvor der er vanskeligt at krydse vejen for såkaldte færdselshandicappede, dvs. borgere der er begrænset i deres muligheder for at færdes sikkert i trafikken. Der færdes også mange skolebørn på denne strækning (foto Bertil Mortensen)

Hvordan kan man gøre det lettere og mere sikkert for handicappede og andre at færdes på vejene og i det offentlige rum? Det spørgsmål var til debat på Byrådets seneste møde.

Rebild Kommune har allerede en såkaldt tilgængelighedsplan, der stammer fra 2011. Den omhandler, hvordan man kan fremme bevægelsesfriheden for især handicappede og ældre med funktionsnedsættelse på veje og andre offentlige, udendørs arealer. Men på et forslag fra Enhedslisten vedtog Byrådet i november 2015, at det er på tide, at der nu udarbejdes en ny plan. Forvaltningen har derfor bedt Teknik- og miljøudvalget om en tilkendegivelse af, hvilke retningslinjer den ny tilgængelighedshandleplan skal udarbejdes efter. Den har præsenteret udvalget for tre alternativer. Udvalget bestemte sig for det billigste af dem.

Det valgte alternativ går i korthed ud på, at når forvaltningens folk er ude på veje og andre kommunale arealer, skal de være opmærksomme på, hvordan man kan sikre og forbedre tilgængeligheden for handicappede og andre, der kan have svært ved at bevæge sig sikkert i trafikken. Alternativet involverer kun kommunens egne folk og dermed undgår man at skulle afsætte penge til at hyre rådgivning udefra.

I modsætning til det alternativ koster de to andre ekstra penge. Alternativ 2 indebærer, at der først udarbejdes en rapport og på grundlag af den dernæst en prioriteret liste over, hvilke tilgængelighedsprojekter der skal fremmes og bevilges midler til. Men kun Støvring, Skørping, Nørager og Terndrup er med i alternativ 2. Det vurderes til at koste 100.000 kr. til et rådgivningsfirma plus udgifter til de projekter, der sættes i gang.

Det tredje alternativ ligner alternativ 2, men med den forskel, at tilgængelighedsplanen skal dække hele kommunen, og altså ikke kun til de fire største byer. En sådan løsning forventes at ville koste 250.000 kr. plus midler til projekterne.

Teknik- og miljøudvalget besluttede sig altså for alternativ 1.

Enhedslisten ikke tilfreds

Den beslutning var Bent Skovgaard Olsen fra Enhedslisten ikke tilfreds med. Han mente, at Byrådet i stedet skulle vedtage alternativ 3.

– Det her handler om, at vi over for vore borgere tilkendegiver, at vi også er en kommune, man kan være handicappet i eller blive gammel i, sagde han. – Og så er det jo også en måde og tiltrække og fastholde borgere på.

Bent Skovgaard Olsen (privatfoto)

At spørgsmålet om tilgængelighed lå dem på sinde, forsikrede de politikere – Allan Busk (Den Sociale Fællesliste, Morten Lem (S) og Tommy Degn (DF) – der tog ordet i debatten.

– Problemet er – ikke overraskende for nogen – at finde finansiering til alternativ 3, sagde Morten Lem.

Men debatten endte med, at Byrådet inklusiv Bent Skovgaard Olsen tilsluttede sig et forslag fra Allan Busk om at oversende Enhedslistens forslag til efterårets budgetforhandlinger. Det betyder, at teknik- og miljøforvaltningen i første omgang skal arbejde efter retningslinjerne i alternativ 1, indtil de bliver ændret, hvis politikerne kan finde penge til at finansiere alternativ 3 på budget 2017.

Allan Busk (foto Bertil Mortensen)

Borgmesteren maner til besindighed

Forslaget om at oversende sagen til budgetforhandlingerne fik borgmester Leon Sebbelin (R) til at bemærke, at han ikke håbede, at nogen fik det indtryk, at hvis man ville have noget med i budgetforhandlinger, så skal det ind over Byrådet først. For i så fald forudså han, at Byrådet i den nærmeste fremtid ville få rigtigt mange forslag til behandling og gættede på, at det ville resultere i nogle meget lange byrådsmøder.

– Men det er jo enhver frit for i forbindelse med forhandlingerne om budgettet at tage det med, man ønsker fremmet. Og skulle der være et enkelt af ønskerne til budgettet, som indeholder et forslag til, hvordan en finansiering kan ske, vil det blive modtaget med stor glæde, tilføjede han med et skævt smil.




Ny liste i Byrådet


Fra venstre: Anders Norup, Jeanette Sagan, Søren Konnerup og Peter Bak (fotos Rebild Kommune)

De fire udbrydere fra Venstre – Anders Norup, Jeannette Sagan, Søren Konnerup og Peter Bak – har nu dannet deres egen liste i byrådet i Rebild. Den har fået navnet Rebildlisten

De fire byrådspolitikere valgte d. 12. maj at melde sig ud af Venstre og i første omgang blive løsgængere. Baggrunden for udmeldelserne har Søren Konnerup tidligere fortalt om i rebildnetavis.dk: Dels at de ofte ikke har kunnet stå inde for den politiske linje, der har været lagt i Venstregruppen, og dels, at de har vurderet, at Gert Fischer som borgmesterkandidat ikke ville være i stand til at samle partiet i en kommende kommunal valgkamp.

På Facebook kan man finde Rebildlistens nyetablerede side, som et halvt hundrede allerede har ”liked”. Bemærkelsesværdigt er det, at den tidligere formand for Venstre i Rebild Kommune, Niels Juel, i en kommentar på siden giver sin ”stærkest mulige opbakning” til listen.

Borgerligt, liberalt menneskesyn

Som gruppeformand for Rebildlisten er valgt Anders Norup, formand for Børne- og ungdomsudvalget.

– Hvor vil I placere jer politisk i et byråd, hvor der i forvejen er hele 10 partier/lister, og som dermed nok er det byråd i hele landet, der har de fleste partier/lister siddende i forhold til antallet af byrådsstole, Anders Norup?

– Vi er en liste, som grundlæggende bygger på et borgerligt, liberalt menneskesyn, understreger han. – Vi skal nu i gang med at opbygge en organisation og udarbejde et program, som vil blive præsenteret på en stiftende generalforsamling til efteråret.

Anders Norup (foto Bertil Mortensen)

Dermed står det også klart, at Rebildlisten vil opstille til kommunalvalget i november 2017.

Den ny liste sendte en pressemeddelelse ud om, at de fire havde besluttet at danne Rebildlisten, umiddelbart efter, at det i går aftes blev klart, at Gert Fischer på et opstillingsmøde i Venstre blev valgt som partiets borgmesterkandidat med 56 stemmer for og 33, der undlod at stemme. På spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet for udsendelsen af pressemeddelelsen var tilfældigt, er svaret fra Anders Norup nej.

– Vi ville vente og se, hvilken beslutning der blev taget på opstillingsmødet. Og da der blev truffet den beslutning, der blev, havde vi så også truffet vores.

I pressemeddelelsen formulerer listen sine overordnede mål:

”Med udgangspunkt i troværdighed, tillid og samarbejdsvilje vil vi fortsætte vores arbejde i Byrådet, og vi ser frem til at gøre vores indflydelse gældende til de kommende budgetforhandlinger, hvor faglig og økonomisk bæredygtighed vil være det grundlæggende princip.”

Parat til at fortsætte som formand

I modsætning til en borgmester, som – når han/hun først er valgt på et nyt byråds konstituerende møde -ikke kan afsættes i den fireårige periode, et byråd sidder, kan det godt ske for udvalgsformænd.

– Om det bliver aktuelt for mig som formand for Børne- og ungdomsudvalget, ved jeg ikke. Men jeg er parat til at fortsætte, siger Anders Norup.

Faktaboks 1

REBILDLISTENS BYRÅDSMEDLEMMER (med deres personlige stemmetal ved kommunalvalget i 2013 i parentes)

Anders Norup, medlem af Børne- og ungdomsudvalget (formand) – (298)

Søren Konnerup, medlem af Kultur- og fritidsudvalget (næstformand) og Arbejdsmarkedsudvalget (næstformand) – (265)

Peter Bak, Medlem af Børne- og ungdomsudvalget og Kultur- og fritidsudvalget – (238)

Jeanette Sagan, Medlem af Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget (næstformand) – (224)

Faktaboks 2

PARTIER/LISTER I REBILD BYRÅD (antal mandater i parentes)

Venstre (3)

Socialdemokraterne (4)

Den Sociale Fællesliste (3)

Dansk Folkeparti (2)

Radikale (3)

Oplandslisten (1)

Konservative (2) SF (1)

Enhedslisten (1)

Jeppe Ugilt (løsgænger)

og nu også Rebildlisten (4)

Det er ikke første gang i denne byrådsperiode, at et parti/liste er blevet sprængt. Et par dage efter kommunalvalget i 2013 meddelte Jeppe Ugilt, at han meldte sig ud af Oplandslisten, som han netop var blevet valgt for, og blev løsgænger.

 




Mange Rebildborgere vil gerne sortere deres affald noget mere


Plastaffald, som er en af de typer affald, som borgerne i Rebild sandsynligvis skal sortere i fremtiden (foto Bertil Mortensen)

Det viser en undersøgelse, som Rebild Kommune har foretaget blandt dens borgere. Lidt over 3000 har svaret på spørgsmål om deres holdning til yderligere affaldssortering ved deres bolig

Knap 60 % af brugere, der har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, vil ”meget gerne” både sortere pap, papir, plast, glas og metal med henblik på genbrug, 33 % synes det er ”OK” at skulle gøre det, mens kun 7 % helst er ”fri for” at sortere de affaldstyper ved boligen.

Når borgerne bliver spurgt om, hvad der kan motivere dem til mere genbrug, er det nemheden ved at affaldssortere og miljøgevinsten, der har størst betydning.

Omkring 2/3 af respondenterne er også villige til at betale mere for kunne sortere affaldet, mens den resterende del siger nej til merbetaling.

Beholdere

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste foretrækker at aflevere deres affald til genbrug ved husstanden, i stedet for f.eks. på genbrugspladsen. Der er dog grænser for, hvor mange beholdere, man vil have stående ved sin bolig. 27 % vil have maksimalt 2 beholdere, 37 % maks. 3 og 25 % maks. 4 beholdere.

Umiddelbart kan det jo lyde vanskeligt at kildesortere 5 typer affald – pap, papir, plast, glas og metal – hvis man kun vil have et begrænset antal beholdere stående, men da den enkelte beholder kan opdeles i flere rum, kan problemet løses ad den vej.

Hvordan er undersøgelsen lavet?

Undersøgelsen er blev gennemført som en kombination af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og kvalitative såkaldte voxpops (korte interviews med tilfældige personer). Der deltog 2093 personer i spørgeskemaundersøgelsen, som blev lanceret på Facebook og via sms/mail, og 34 voxpops under Klima Rebild i marts 2016.

Selvom lidt over 3000 borgere umiddelbart kan se ud til at være et relativt lille tal i forhold til det samlede antal indbyggere i Rebild Kommune, er svarprocenten ganske pæn sammenlignet med andre lignende undersøgelser. Aldersspredningen blandt respondenterne har også været forholdsvis stor, og det faktum kombineret med, at undersøgelsesmetoden både har været kvalitativ og kvantitativ gør, at forvaltningen og det konsulentfirma, som har stået for undersøgelsen, anser undersøgelsesresultatet for at være validt, dvs. repræsentativt for borgerne i Rebild Kommune.

Brugerundersøgelsen som politisk beslutningsgrundlag

Den konkrete anledning til, at borgerne er blevet spurgt om deres holdning til yderligere sortering af deres affald til genbrug er, at RenoNord, som Rebild Kommune sammen med andre nordjyske kommuner ejer og leverer affald til, påtænker at anskaffe et sorteringsanlæg til plast og metal. Derfor har RenoNord et ønske om at få kendskab til, om bl.a. Rebild Kommune vil forpligte sig til at levere kildesorteret plast- og metalaffald til et nyt anlæg på RenoNord.

Inden Byrådet tager en beslutning, har politikerne gerne villet vide, dels hvad udgifterne for borgerne ved en sådan kildesortering skønnes at blive, dels hvad holdningen blandt kommunens borgere er til en sådan yderligere affaldssortering. Brugerundersøgelsen skal altså ses i forlængelse af dette byrådsønske.

På sit seneste møde godkendte Teknik- og miljøudvalget undersøgelsesresultatet som en del af det politiske beslutningsgrundlag for en kommende affaldssortering.




Venstres byrådsgruppe i Rebild sprængt


Gert Fischer (V) (foto Rebild Kommune)

Fire ud af Venstres syv byrådsmedlemmer – Søren Konnerup, Anders Norup, Jeanette Sagan og Peter Bak – har meldt sig ud af partiet og fortsætter som løsgængere. Hovedårsagen til det drastiske skridt hedder Gert Fischer, Venstres gruppeformand i Byrådet.

Søren Konnerup, som er i gang med sin tredje periode som byrådsmedlem, forklarer de fires udmeldelse således:

– Baggrunden for vores udmeldelse er summen af flere forhold. Det er både et spørgsmål om, at vi ofte ikke har kunnet stå inde for den politiske linje, der er lagt i Venstre-gruppen – f.eks. hvem i Byrådet vi skal samarbejde med -, og så en vurdering af, at Gert Fischer som borgmesterkandidat ikke vil være i stand til at samle partiet i en kommende valgkamp.

Han henviser til, at et internt borgmesterudvalg, som det sidste halve års tid har arbejdet med at finde en borgmesterkandidat, ikke har villet pege på Gert Fischer. Det samme gælder for 5 ud af Venstres 7 byrådsmedlemmer. Desuden er der et flertal i Venstres Kommuneforening i Rebild, som heller ikke har villet pege på Gert Fischer.

– Nu nærmer vi os et tidspunkt, hvor vi skal stå last og brast med den spidskandidat, som skal stå i spidsen for vores valgkamp forud for næste års kommunalvalg, siger Søren Konnerup. – Og det har vi ikke lige kunnet se, der var mulighed for med Gert som spidskandidat.

Søren Konnerup (foto Rebild Kommune)

Og han tilføjer:

– Og så må jeg sige, at hvis det bare gælder om på kortest muligt tid at få skrabet de fleste medlemmer til sig til et opstillingsmøde for at blive valgt til bormesterkandidat, er det ikke en måde at gøre det på.

Men han understreger, at det selvfølgelig er de demokratiske vilkår, der gælder i Venstre, og pointerer kraftigt, at han på ingen måde anfægter Gert Fischers ret til at stille op som borgmesterkandidat.

– Vi synes måske bare, at Gert – af respekt for partiet, for holdet og for de tilbagemeldinger, der er kommet flere steder fra internt – også burde være interesseret i, at Venstre stiller med en borgmesterkandidat, der kan samle partiet.

Tre politikere, som nu har meldt sig ud af Venstre: Anders Norup, Jeanette Sagan og Peter Bak (foto Rebild Kommune). De tilbageværende medlemmer af Venstres byrådsgruppe er, foruden Gert Fischer, Ole Frederiksen og Thomas Simoni.

Måske et nyt parti

Hvordan det fremtidige politiske arbejde i Byrådet skal forme sig for de fire, der nu har forladt Venstre, har de ikke haft tid til at tage stilling til endnu.

– Vi har stort set ikke bestilt andet de sidste par uger end at forsøge at løse den her knude, så vi har ikke en fiks og færdig køreplan for fremtiden, siger Søren Konnerup. – Men det kunne da sagtens være, at vi danner et nyt parti eller en gruppe, som kan blive en platform for det fortsatte politiske arbejde i Byrådet frem til næste kommunalvalg.

Om han selv stiller op til det valg, har han ikke gjort op endnu, da der også er nogle arbejdsmæssige forhold, som vil spille en rolle for hans beslutning.