En forårsdag på græs


Vejret viste sig ikke fra den allerbedste side, da 170 økologiske køer på Hesselhøjgaard ved Nørager blev sluppet ud i det fri. Men det var de ligeglade med. Og det samme var de par tusinde fremmødte tilskuere også.

Der sker det samme hvert år, når køerne på en række økologske kvægbrug bliver sluppet på græs. Alligevel er det et fascinerende syn at se de kåde køer springe rundt på marken efter en lang vinter i stalden.

Et lille udsnit af de spændt ventende tilskuere til køernes dans (foto Bertil Mortensen)

– Jeg har altid hadet sprøjten som pesten

Ægteparret Karla Kristensen og Mogens Hansen har siden 1997 drevet Hesselhøjgaard som økologisk landbrug. Nu også sammen med sønnen Dennis.

– Jeg har altid hadet sprøjten som pesten og altid hældt til den økologiske side, siger Mogens Hansen.

Han overtog gården i 1985 og overvejede da også allerede i 1992 at skifte til økologisk drift, men tiden dengang var ikke rigtigt til det.

Der er 170 malkekøer på gården i øjeblikket, men tallet vokser i løbet af året til omkring 200. Antallet af kvier og kalve er nogenlunde det samme.

Mogens Hansen og familien driver 187 ha. Der er kløvergræs på det meste af jorden.

– Kløvergræs er livsnerven i økologisk drift, understreger han.

Jorden ligger omkring gården. Det er vigtigt, når man driver økologisk kvægbrug, for at undgå, at køerne skal trave alt for langt, når de skal tilbage til stalden og malkes.

Mogens Hansen (foto Bertil Mortensen)

Åbent hus og åbent landbrug

– Vi vil gerne vise, hvad vi som økologisk landbrug står for, siger Mogens Hansen som forklaring på, at man har tilbudt sig som vært for Økodagen og afholder Åbent Hus.

Det er også baggrunden for, at familien har planer om at etablere et ”Åbent landbrug”, hvor skoleklasser kan få mulighed for at følge livet på gården, deltage aktivt i fodring af kalve, følge kælvninger m.m.

Skrottet økologisk målsætning

Selvom forbrugerne i stigende grad efterspørger økologiske varer, og det er vanskeligt for forretningerne at følge med forbrugernes efterspørgsel, skrottede regeringen kort efter sin tiltræden i 2015 målet om, at Danmarks økologiske landbrugsareal skal være fordoblet i 2020 i forhold til 2007. Det var ikke realistisk, mente den, men beslutningen vakte ærgrelse hos bl.a. landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer.

Økologisk landbrug i fremdrift

Efter en nedgang i både antallet af økologiske landbrug og i det økologiske areal fra 2013 til 2014, er begge dele nu på vej op, og i flg. Landbrugsavisen står ”mælkeproducenter i kø” for at omlægge deres produktion til økologi.

Det er der flere grunde til, men det spiller givetvis en rolle, at priserne for mælk fra konventionelt kvægbrug er faldet markant pga. overproduktion, mens prisen for økologisk mælk har holdt skansen som følge af en stigende efterspørgsel fra forbrugerne. De økologiske landmænd får i dag 1,30 kr. pr. kg mælk mere end de konventionelle.

Infobox

I modsætning til konventionelt kvægbrug skal dyr, der er mere end seks måneder gamle, på de økologiske brug fra 15. april til 1. november have adgang til frisk græs mindst 6 lyse timer om dagen. Kalve fra 4 til 6 måneder gamle skal have samme adgang 1. maj til 1. september.

Derudover er der en lang række krav til økologisk kvægbrug – dyrenes daglige motion, hvor længe kalven skal være hos moderkoen efter fødslen, mængden af strøelse i staldene, transporttiden til slagteriet m.m.m. – som gør livet for en økologisk kalv, kvie og ko lettere end for en tilsvarende konventionel.




Haves: Løbeglade børn og unge - Ønskes: Løbetøj


Sådan kunne en pose med løbetøj til indlevering i Folkekirkens Genbrugsbutik se ud (foto Bertil Mortensen)

Børn fra asylcentret i Skørping og flygtninge bosiddende i Rebild Kommune vil gerne deltage i en fælles løbetræning op til Rebildløbet. Men de mangler løbetøj.

Derfor har arrangørerne af Rebildløbet startet en indsamling af brugt og ubrugt løbetøj. De vil gerne være med til at give drengene og de unge mænd sved på panden.

– Ryd op i skabet og pak dit overskydende løbeudstyr i en plasticpose, og giv på den måde dit gamle løbetøj et nyt liv, lyder opfordringen fra Rebildløbet.

Hvis man finder noget tøj at fylde i posen, indleveres den i Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik i Skørping.

Alle typer af træningstøj har interesse: Træningsbukser/tights, shorts, T-shirts, langærmede, overtrækstøj, strømper og løbesko, primært i str. 40-46.

Opvarmning til den fælles løbetræning, som løbeglade drenge fra børnecentret og nogle af flygtningene med bopæl i Rebild Kommune gerne vil deltage i (foto Bertil Mortensen)

Linea Panduro fra børnecentret i Skørping anslår, at der er et behov for løbetøj til omkring 20 af de knap 80 uledsagede flygtningebørn og unge mellem 13 og 18 år, som p.t. bor på centret.

– Nogle af drengene løber i deres cowboybukser, og så er det jo en udfordring at løbetræne, siger hun.

Tidligere indsamling en succes

Arrangørerne af indsamlingen kan sandsynligvis imødese et positivt resultat af indsamlingen af løbetøjet. Da Frivilliggruppen for Flygtninge Skørping/Nørager nemlig sidste år efterlyste brugte cykler til nogle af kommunens flygtninge, var der mange Rebildborgere, der skænkede en cykel, som de ikke mere brugte.

Fællestræning og Rebildløb

Det efterhånden traditionsrige Rebildløb finder i år sted lørdag d. 11. juni med start og mål ved Skørping Idrætscenter. Arrangørerne af løbet – FREM Skørping og Aalborg Atletik&Motion – har som noget nyt arrangeret en fælles løbetræning op til løbet to gange om ugen. Og det er den træning – måske også selve løbet – nogle af de unge flygtninge og asylansøgere har vist interesse for at deltage i.

Fra en tidligere udgave af Rebildløbet. Det er arrangørerne af Rebildløbet, som har taget initiativ til indsamlingen af løbetøj (privatfoto)

Infobox

Plasticposen med løbetøjet indleveres i Folkekirkens Genbrugsbutik, Jyllandsgade 16, Skørping (ikke på centret)

Mærk posen ”løbetøj”

Butikkens åbningstider: Mandag 13.30 – 17.00, tirsdag – fredag 10.00 – 17.00 og lørdag 10.00 – 13.00

Uden for butikkens åbningstid kan tøjet stilles i gården ved bagindgangen.




Cykelsti i Rebild Bakker: Det tegner til en ”2-1-vej”


På den del af hulvejen, der ses her, planlægges en dobbeltrettet cykelsti på vejens nordlige side (foto Bertil Mortensen)

Den nederste del af en kommende cykelsti gennem Rebild Bakker bliver sandsynligvis en såkaldt ”2-1-vej”. Det er i hvert fald den løsning, som Teknik- og miljøudvalget har bedt forvaltningen om at arbejde videre med.

Bag det kryptiske begreb ”2-1-vej” (2-minus-1-vej) gemmer der sig et vejforløb, hvor der er ét spor for bilisterne – selvom der er trafik i begge retninger – og ét spor i form af ekstra brede, kantafmærkede baner til cyklende og gående på hver side af bilistsporet. Kantbanerne bruges også som vigeareal, når to biler møder hinanden.

Princippet i 2-1-vej har Vejdirektoratet illustreret i videoen her:

2-1-vejen

Teknik og miljøudvalget blev på sit seneste møde præsenteret for i alt fire løsningsforslag til den nederste del af en kommende cykelsti på strækningen fra Røde Møllevej til bunden af bakkerne et lille stykke op ad Rebildvej (i folkemunde Hulvejen) mod Rebild by (se kort nedenfor).

Herfra og frem til Rebild by er der på nordsiden af Hulvejen planlagt en traditionel, dobbeltrettet cykelsti. Alt i alt er strækningen 2,3 km lang.

Forudsætningen for hele cykelstiprojektet er, at de relevante myndigheder – fredningsmyndighederne, Naturstyrelsen m.fl. – siger god for det eller er villig til at give de nødvendige dispensationer.

Udvalgsmedlemmerne besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med 2-1-vej løsningen blandt de fire løsningsforslag. Det er nok ikke helt ved siden af at gætte på, at prisen har spillet en rolle i anbefalingen af netop den løsning. Den er nemlig den billigste af de fire forslag. Prisen anslås til at være 4 mio for hele strækningen op til Rebild by, men omfatter – som ved priserne på de øvrige forslag – ikke udgifterne til at erhverve arealer til stien, rådgiverhonorar m.v.

Kort over den 2,3 km lange vejstrækning. (Foto Niras/Rebild Kommune). Teksten er indsat af rebildnetavis.dk

Udover prisen er der også andre fordele ved 2-1-vej forslaget. Det rådgivende ingeniørfirma Niras, som har udarbejdet det tekniske notat til kommunen, der er udgangspunktet for forvaltningens sagsfremstilling til politikerne, peger i notatet bla. på, at denne løsning vil belaste naturomgivelserne relativt lidt, og at den ikke vil medføre skader på den eksisterende vejdæmning.

Det anbefales også i notatet, at den maksimale hastighed på 2-1-vejen skal være 60 km/t.

Den nederste del at Hulvejen, hvor 2-1-vejen sandsynligvis anlægges (foto Bertil Mortensen)

Alt er dog ikke lutter lagkage. Vejdirektoratet pointerer nemlig i en generel vurdering af 2-1-veje, at det kan være et problem, at trafikanterne kan være i tvivl om, hvordan en 2-1-vej skal bruges.

Et andet problem er, at sikkerheden for de svage trafikanter på 2-1-veje ganske vist er større, end hvis der ikke var nogen kantafmærkede baner, men at den er mindre i forhold til en egentlig cykelsti.

Tre andre løsningsforslag i spil

To af de øvrige tre resterende løsningsforslag går på anlæggelsen af en traditionel cykelsti (i to forskellige udgaver) på hele strækningen fra Røde Møllevej til Rebild by, altså inklusiv den nederste del. Men problemet er, at jorden i bunden af bakkerne er så blød, at der er risiko for, at den eksisterende vej(dæmning) skrider ud ved etableringen af en traditionel cykelsti.

Desuden anslås priserne for en sådan cykelsti i de to udgaver til at være høje, nemlig henholdsvis 6,5 mio og 7,8 mio for de 2,3 km.

Stibro

Det tredje løsningsforslag er en såkaldt stibro, hvor cykel/gangstien er hævet på pæle, som der ses et eksempel på her:

Et eksempel på, hvordan en stibro kan se ud (Foto Niras/Rebild Kommune)

En stibro har nogle fordele. Forvaltningen peger bl.a. på at påvirkning af den omkringliggende natur vil være minimal, og at en stibro vurderes til æstetisk at passe godt ind i området.

Men en stibro vil være den dyreste af de fire løsningsforslag. Prisen anslås til at være 11,5 mio.

Alternativt forslag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN)

DN Rebild har i et brev til alle byrådspolitikerne fremlagt et alternativt forslag, som går på at etablere en såkaldt naturvej på strækningen. Forslaget indebærer bla., at tung trafik – bortset fra busser – henvises til at bruge andre veje, og at der fastsættes en hastighed på max. 40 km/t aht. de gående og cyklende.

Forslaget har åbenbart ikke vundet gehør hos politikerne, og DN forudser da også, at der vil være nogle, der vil sige, at det er kommet på et for sent tidspunkt i processen. Men DN henviser til, at stiprojektet endnu kun befinder sig i projekteringsfasen.




Erik Schuldt takker af


Erik Schuldt (foto Bertil Mortensen)

– Denne by har en styrke, som tager én. Og det handler om at passe på den! Sådan lyder det bl.a. fra Erik Schuldt i Lise Nedergaards portrætartikel om en markant personlighed i Skørping.

Huset på Purkervej i Skørping er solgt og adressen flyttet til Skibsted, til downtown Skibsted – bogstaveligt talt til huset på den lille plads midt i byen, som alle veje mødes omkring.

Erik Schuldt har netop gjort en fødselsdagsgave klar til afsendelse til et barnebarn i London og er i gang med forberedelserne til aftensmaden, da Deres udsendte banker på. Forberedelserne får lov at vente. I stedet sættes der vand over, og efter en kort rundvisning og et kig ind i husets pæne stue sætter vi os med kaffen i de behagelige skaterstole i fjernsynstuen. På et lille bord står et billede, som endnu ikke har fundet sin plads på væggen, en smuk akvarel af en anden lille plads et sted i verden – et sydeuropæisk torv? Mærkeligt bekendt… Her er hyggeligt og godt at være, også selvom det kun er det mest nødvendige indbo, der er fremme. Resten er pakket ned og står i husets garage, klar til næste ryk: Bornholm sommeren 2017.

Dengang i 1970’erne

Erik Schuldt kom til Rebild fra København som 28-årig i 1970 og har følt sig hjemme i det østlige Himmerland og i særdeleshed i Skørping – måske ikke lige siden, men i hvert fald siden den dag, de andre bilister i køen ved bommene fik ham til at indse, at når der alligevel ikke var andet fornuftigt at gøre, kunne man lige så godt slukke motoren og stige ud og få sig en snak og på dén måde være i langsomheden sammen. Han taler varmt om det fællesskab, den ro og den overskuelighed, der blev hans indgang til Skørping og kaldte på hans engagement, og som sammen med naturen, institutionerne, foreningerne stadig binder ham til byen.

Snart kom han i bestyrelsen for Turistforeningen og sad så dér sammen med hotelejeren, postmesteren, stationsforstanderen, apotekeren og boghandleren. Og ikke at forglemme Kaj, naboen fra Cimbrervej, sammen med hvem han udgjorde de to unge. Ved bestyrelsesmøderne tiltalte man høfligt hinanden i tredje person: Hvad mener Postmesteren om dén sag? og Hvad siger Apotekeren? Og når de voksne så havde udvekslet synspunkter og afgjort sig, kunne de to unge føre beslutningerne ud i livet: Dét klarer Kaj og Erik!

Borgmesterens skrivebordsskuffe

Spørgsmålet melder sig, om ikke det alligevel blev temmelig langsommeligt for en ung københavner?

– Overhovedet ikke!

Erik Schuldt havde allerede dengang blik for det morsomme og underfundige i selve processen og for alt det, man kan, når man sætter sig sammen, ser hinanden i øjnene og lytter og taler ikke bare løsninger, men muligheder og visioner frem.

Og så var der faktisk grøde og ikke kun cigarrøg og adstadighed i Skørping Kommune dengang i begyndelsen af 70’erne. Ikke mindst i kraft af de forskellige kasser i borgmesterens skrivebordsskuffe. Da unge Erik barslede med idéen om at invitere DR’s Symfoniorkester til at give koncert i den nyopførte idrætshal og selv henvendte sig til borgmesteren om støtte til projektet, var der f.eks. ikke så meget i dét. Pengene blev bevilget og koncerten gennemført og orkestret efterfølgende trakteret med en fin middag på bålpladsen i Troldeskoven. Det var en smuk sommeraften, der var ild i bålstederne og hvide duge og kandelabre på bordene.

Sent samme aften jammede musikerne i Stalden under Rebild Park. En af teknikerne havde optageudstyr med og sørgede for, at denne impulsive event blev sendt på landsdækkende radio senere på året – i stereo! Og ovre i DR var de nu blevet så opmærksomme på grøden i det himmerlandske, at der et par år efter kom en henvendelse fra DR’s Kammerkor, som da også gerne ville slå vejen forbi! Herefter var den klassiske musik godt på plads i Skørping.

Fællesskabet og byens liv

Samtidig med arbejdet i Turistforeningen engagerede Erik Schuldt sig i byens daglige liv. Han nød godt af fællesskabet og bidrog selv til det. Blev håndboldtræner i Frem, Og fik så, efter nogle år som rejsende i audiovisuelt undervisningsudstyr på landevejene mellem Skagen og Skanderborg, ansættelse som skoleleder ved Liberalt Oplysningsforbund i Skørping Kommune. Og lavede nu aftenskole rundt omkring i forsamlingshusene – engelskkurser f.eks. og landbrugskurser med lagkage på kaffebordene. Og det var alt sammen maarvelos, som en begejstret elev på et af engelskkurserne udtrykte det.

Medieproduktion i Gl. Skørping

Midt i halvfjerdserne og efter nogle år i aftenskolen var Erik Schuldt, som er uddannet elektroniktekniker, med til at grundlægge produktionsselskabet Avico i Gl. Skørping Skole. Herfra udgik DR’s serie om De Danske Skove, en række kirkeprogrammer for TV2 og meget mere.

Erik Schuldt var med på filmholdet, da TV2 bestilte selskabet til at tegne et portræt af den garvede globetrotter Jens Bjerre på en rejse tilbage til Kina. Og uden for arbejdstid fungerede studie og redigeringsrum såmænd som beboerhus og satte i flere år rammerne omkring et hyggeligt samlingssted i Gl. Skørping. Her har selskabet ikke til huse længere, men de fleste fra dengang er stadig med.

I øjeblikket produceres der bl.a. undervisningsmateriale til beredskabet og de nyansatte ved broforbindelserne over Øresund og Storebælt. Og Erik Schuldt kan ikke forestille sig andet, end at han også vil være på pletten, når Femern-forbindelsen engang står klar til at blive taget i brug og formidlet – om han så skal støtte sig til en rollator…

Hjertebarnet Kinorevuen

I 1995 købte Sparekassen Himmerland Skørping Biograf. Skørping Kommune forpagtede bygningerne, og forinden var der blevet dannet en forening af ildsjæle, som nu drev Kinorevuen videre på frivillig basis. Erik Schuldt har været med i stort set alle årene – lige indtil den seneste generalforsamling for mindre end en måned siden, hvor han takkede af som formand for Kinorevuens Venner og fortrøstningsfuldt gav stafetten videre.

Kinorevuen by night (foto Bertil Mortensen)

Det sidste, han har sat sit fingeraftryk på, er en ansøgning om lydmæssig godkendelse, så der kan transmitteres direkte fra Berliner Symfonikernes koncerter. Og et helt nyt projekt, en kombinationssal, hvori der både kan drives cafébiograf og f.eks. undervises, er netop sendt afsted til Rebild Kommune med ansøgning om økonomisk støtte.

Egentligt ikke sådan rigtigt til film

Erik Schuldt ser tilbage – på filmene, operaoplevelserne, forhandlingerne med politikere og forvaltning, samarbejdet med de forskellige foreninger – og fortæller om sammenholdet og gejsten hos de mange frivillige og tilfredsstillelsen ved at arbejde sammen med mennesker, der brænder for noget. Og kommer så med en forbløffende indrømmelse: Egentlig er han ikke sådan rigtigt til film – og slet ikke på den nørdede måde! For ham har det udfordrende, det interessante, altid ligget i at skabe nogle gode rammer, så folk kunne se film eller opera – eller være sammen om alt muligt andet for den sags skyld!

(foto Bertil Mortensen)

Altså igen: i at sætte sig sammen med andre og lytte og tale muligheder frem. Til gavn for den by, der, som han siger, har en helt særlig styrke, som tager én, og som han holder så meget af. Gennem årene har det mest af alt handlet om at passe på og udvikle dén og om at gøre den klar til fremtiden og det nye – og måske især til de nye, dem, der leder efter et godt sted at være.

Gøre byen til en totaloplevelse?

Erik Schuldt placerer os i tankerne øverst i Jyllandsgade og guider os ned ad hovedgaden, ned til svinget, gennem svinget og videre ned til Torvet… Dagligvarebutikkerne er væk, og her er stort set intet liv i hverdagen. På dét punkt har byen tabt. Men man kunne jo tage kampen op – ved simpelthen at handle lokalt! Dét er enkelt! Eller kunne man med en stærk satsning gøre Skørping til økologisk by? Og genskabe livet med øko-weekend-marked på Torvet for de voksne, mens børnene passes og ser film i Kinorevuen? Kunne man udvikle og gøre byen til en totaloplevelse ikke bare for dem, der bor her, men for hele kommunen og for turister – med marked og børneaktiviteter og Bogby og café og musik og skov og natur og … og …?

Byfesten som et stort vindue

Erik Schuldt tror på og taler medrivende om sådanne store tanker. Og det er da også dém, der har ligget bag hans vision for Skørping Byfest – ikke som stedet, hvor der skal tjenes en masse penge, men som ét stort vindue til byen og alt, hvad den byder på, og med institutioner og foreninger inde bag kulisserne.

Byfesten 2015, som Erik Schuldt har været stærkt medvirkende til at få på skinner igen (foto Bertil Mortensen)

Forberedelserne til dette års byfest er i øvrigt godt i gang, og Erik Schuldt har personlige aktier i åbningsarrangementet, som bliver en overdådig koncert med det berømte Sokkelund Sangkor og et nordisk program i Skørping Nykirke. En koncert, som han har drømt om og talt om, siden han første gang trådte ind i den nyrenoverede kirke med dens nye alterudsmykning, glasmaleriet af den færøske kunstner Tróndur Patursson.

Vandtårnet – et nyt projekt

Så selvom der er pakket i kasser, og det er tid til at runde af og takke af i de mange sammenhænge, hvor Erik Schuldt stadig er involveret, er der altså stadig planer at føre ud i livet, rammer at sætte og fylde ud inden flytningen til Bornholm.

Ud over åbningen af byfesten og Operaen i Kinorevuen, som Erik Schuldt vil holde fast i til det sidste, er der også den nye forening Vandtårnet, som han er medstifter af, og som har til formål at etablere en smuk belysning af vandtårnet i Skørping. Dén skal også på plads, inden han rejser videre med alt det i bagagen, som de sidste 46 år og livet i det hele taget har budt på.

Vandtårnet, der er store planer med (foto Bertil Mortensen)

Også alt det ufortalte. Venskaberne. Familien. Kærligheden. De nye begyndelser. Døtrene, der gjorde deres far den store glæde at flytte tilbage til Skørping. Og som sammen med deres familier stadig vil være livlinen tilbage, når han flytter til Solskinsøen sammen med sin Hanne og slår sig ned i Penalhuset – sommerhuset i den gamle fyrretræsplantage uden for Rønne.

Solskinsøen venter

Det bliver allerførst på sommeren 2017, så de kan være klar til Folkemødet. Derefter skal det gamle hus erstattes af et nyt, som kan rumme den store familie om sommeren og hver anden jul og fungere som B&B med indlagte kunst-, kultur- og naturoplevelser uden for sæson.

Et nyt sted, hvor mennesker kommer til at mødes; nye rammer om gamle og nye fællesskaber.

Mine aftener i Paradis

Pludselig bliver det klart: Den smukke akvarel på bordet! Torvet er jo torvet fra bagvæggen i Kinorevuens café! Og det er jo igen torvet foran Cinema Paradiso, Giuseppe Tornatores skønne film fra 1988 om en biograf og dens mennesker i en lille siciliansk by. Her mødes de for at se film, selvfølgelig, men også for at sove, ryge, drille, læse avis, elske. Mine aftener i Paradis…

Erik Schuldt ved Henrik Kjelds maleri fra torvet foran Cinema Paradiso (foto Bertil Mortensen)

Henrik Kjelds har udført både bagvæggen og akvarellen, som Erik Schuldt fik af Kinorevuen i forbindelse med sin sidste generalforsamling som tak for indsatsen. Den skal, når alle afskeder er taget, flyttes med fra pladsen i Skibsted til Bornholm og have sin plads i Penalhuset. I filmen sender den gamle operatør, Alfredo, sin unge elev, Salvatore, afsted fra byen med en opfordring til ham om aldrig at vende tilbage. For evigt ejes kun det tabte. Det kan vel være. Men inden for den tidsregning, vi kender og lever i, er gensyn nu godt.

Erik Schuldt og Kinorevuens direktør Flemming Jensen takker hinanden for et fantastisk, årelangt samarbejde (foto Bertil Mortensen)

AFSKEDSRECEPTION for Erik Schuldt

Søndag d. 17. april kl. 13-16 i Kinorevuen holder Kinorevuens bestyrelse afskedsreception for Erik Schuldt.

”Kom og vær med til at give den afgående formand en varm og personlig tak for hans fantastiske indsats for Kinorevuen, byen og kommunens kulturliv”, skriver bestyrelsen bl.a. i sin indbydelse og fortsætter. ”Vi håber du kan komme”.

 




Muldvarpen – et lille møgdyr?


(foto Pixabay)

Naturvejleder Søren Risborg fortæller i sin faste klumme i Rebildnetavís om, hvad der sker ude i naturen netop nu. Denne gang om muldvarpen.

Hvert forår popper der muldvarpeskud her og der og alle vegne, og det er til irritation for mange mennesker – rigtigt mange, og de fleste danskere ønsker især om foråret det lille dyr hen, hvor peberet gror.

Ved nærmere studie af det lille møgdyr får de fleste dog et anderledes syn på den – måske synes man ligefrem, at det lille dyr er spændende og ganske fantastisk i sit formørkede liv under jorden.

Og som det fremgår af mit videoklip her, er muldvarpen faktisk et hurtigt dyr over jorden, hvor den kan løbe ca. 5 – 7 km/t. Hastigheden nede i gangen ligger på ca. 4 km/t.

Mange muldvarpe skud netop nu

Grunden til, at det netop er lige nu, der er mange muldvarpeskud, skyldes, at hannerne er aktive i sin søgning efter en hun til at parre sig med. Normalt lever de i deres revirer og tåler ikke andre muldvarpe i territoriet, og skulle det ske, at der er besøg af en rival i gangsystemet, så kæmpes der til døden. Netop nu graver hannerne nye gangsystemer for af få kontakt til en hun, og det er al den nye grave aktivitet, vi kan se med alle de nye muldskud.

Hvad kan vi gøre ved dem?

De færreste kan nyde synet af muldskud i haven eller bare være ligeglade, så spørgsmålet er ofte, hvad kan vi gøre ved det?

En metode er at lade andre dyr spise synderen, og der er en hel række dyr, der gerne spiser muldvarpe, hvis de altså tilfældigt kan få fat i dem.

Muldvarpen har sine fjender i arter som stork, fiskehejre, ræv, grævling, musvåge, ugle og lækat – alle sammen ikke lige dyr der normalt lever i vore haver, men den største fjende er dog mennesket, som afliver dem målrettet med sakse, gas og gift.

Inden du farer ud med bål og brand er lidt viden om dens helt specielle levevis på sin plads.

Søren Risborg: “Ved nærmere studie af det lille møgdyr får de fleste dog et anderledes syn på det…” (foto Bertil Mortensen)

Historikken

Muldvarpen er et dyr, med en lang stamtavle i Danmark. Den var her allerede 4-5.000 før Kristus, mens vi havde varmere klima, og en lysåben egeblandingsskov dækkede landet, og er stadig den dag i dag under udbredelse i landskabet. Med 3-4 unger om året, en levetid på ca. 3 år og en spredning gennem landskabet ved at grave sig frem er den først de senere år nået ud i Thy.

Hvad gør den speciel?

Formen på kroppen er cylindrisk, og alt i dyret er indeni, dvs. arme og ben, så kun hænderne og fødderne stikker udenfor. Den er bygget til og har form som de gange, den graver.

Sanseapparatet er udviklet lidt anderledes i forhold til dyr, der lever oven på jorden. Synet er ikke så vigtigt, men den har dog meget nærsynede øjne, der kan skelne lys og mørke, så den ikke uforvarende kommer op i dagens lys. Lugtesansen er god – den kan lugte en regnorm gennem jorden, og hørelsen er også OK, selvom den ikke har noget ydre øre.

En vigtig sans vi selv ikke registrerer, men som muldvarpen bruger i udpræget grad, er den kinaesthetiske sans. Det er den, vi benytter, når vi vågner om natten og rækker ud for at tænde natlampen og sikkert rammer kontakten i total mørke, og det er den, muldvarpen bruger i gangene. Den kender sit gangsystem til mindste detalje og husker det. Det er derfor, den kan være så svær at fange i en saks, fordi enhver lille ændring i gangene registreres af meget følsomme sansehår på siden af snuden og gør den mistroisk.

(foto pixabay)

Pelsen er helt speciel – hårene står vinkelret op, så den kan bevæge sig frem og tilbage gennem gangen, uden at få jord i pelsen. Den tætte pels er uden dækhår, hvilket giver den en fløjlsblød overflade og er god til at isolere dyret i den kolde jord. Den er tidligere brugt til pelsværk, og i årtiet inden første verdenskrig var muldvarppels på mode, og 1 mio skind blev handlet, inden 1. verdenskrig satte en stopper for det. I tyverne blomstrede handlen op igen og i 12 mio skind blev handlet i Amerika, og priserne toppede i vinteren 1920 – 21, hvor ét skind i Montreal kunne indbringe 1 dollar på auktion.

Der er husmandssteder i England, der er bygget for de penge, en landarbejder kunne tjene ved salg af skind ved siden af sit normale arbejde. I 1959 stopper eventyret, og muldvarpskind har herefter ingen værdi mere.

Imponerende graveaktiviteter

Muldvarpens grave aktivitet er enestående sammenlignet med et menneske. Den kan grave 90 m. gang på en nat. Sammenlignet med en kulminearbejder på 80 kg. skal han grave 5 tons på 20 minutter for at følge med muldvarpen – selv med vores teknologi kan en minearbejder få ca. et ton kul op i timen.

Grunden til, at den kan udføre denne præstation, er, at den er i stand til at løfte og skubbe jord 7-8 gange sin egen vægt frem i gangen og op i muldskuddet. Sammenlignet med et menneske på 70 kg. betyder det en præstation på ½ tons. Den kan flytte 21 m³ pr. hektar engjord om året, og russiske videnskabsmænd har målt, at den i skov kan den flytte 8 tons mineraljord op til overfladen om året. Mineraljorden dækker frø og blander de organiske planterester med mineraljorden – så derfor er den et nyttedyr i skoven.

Et muldvarpeskud kan blive temmelig stort (foto Søren Risborg)

Er de da slet ikke til gavn for noget?

Jo – Måske vi skal forsøge os med muldvarpen som en føderessource – de unge muldvarper smager i retning af kanin, hvorimod de gamle muldvarpe skulle være uspiselige, uanset hvilken tilberedning de får.

Overtro og muldvarpe

Selvfølgeligt har et sort dyr, der lever under jorden gennem tiden været genstand for overtro. Den kunne bringe varsler fra underverdenen, og smurte man øjnene med frisk muldvarpeblod, kunne man se spøgelser. Slugte man i det gamle rom et endnu bankende hjerte, kunne man efterfølgende spå og varsle, og i Danmark skulle muldvarpen flås levende for at den kunne bruges til trolddom. Gravefoden er tidligere brugt til amuletter mod tandpine og feber. Alt sammen sikkert virksomt mod et eller andet.

Selv i poesien har muldvarpen fået plads – Halfdan Rasmussen giver det gode råd i digtet “Noget om helte”:

Og hvis jeg er træt og gnaven

og det sker jo af og til,

kan vor muldvarp grave haven,

hvad den sikkert også gerne vil.

Vh. Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune




Rebild har laveste nordjyske arbejdsløshed


Ledighedsprocenten i de nordjyske kommuner. I tallene er inkluderet a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere,”åbenlyst uddannelsesparate og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (inkl. alle aktiverede grupper). Kilde: Det regionale Arbejdsmarkedsråd, Nordjylland

Det fremgår af aktuelle tal fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Nordjylland. Samtidigt har kommunen den andenhøjeste vækst i beskæftigelsen.

Arbejdsløshedsprocenten i Rebild Kommune er nu nede på 3,8% (mod 4,5% for et år siden). Det er den laveste i Nordjylland. Aalborg har den højeste procent (6,3%), mens gennemsnitsprocenten for hele Nordjylland er 5,5.

Opgjort i antal fuldtidsarbejdsløse er der for Rebilds vedkommende tale om et fald fra 633 i februar 2015 til 536 i februar i år. Det svarer til et fald på 15,3%. De allerseneste tal viser endda, at arbejdsløsheden siden februar i år, hvor tallenene fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd stammer, er yderligere dalet, så der p.t. er 472 arbejdsløse i kommunen.

I perioder kan arbejdsløshedsprocenten godt falde uden at beskæftigelsen – paradoksalt nok – stiger. Men det gælder ikke for Rebild, som har oplevet en stigning i beskæftigelsen på 1,8% inden for det sidste år. Det placerer Rebild på andenpladsen blandt de nordjyske kommuner. Kun Aalborg kan præstere en marginalt højere beskæftigelsesvækst, nemlig 1,9%.

Tilfreds arbejdsmarkedschef

Det er naturligvis en udvikling, som glæder Rebild Kommunes arbejdsmarkedschef, Susanne Nielsen. Hun forklarer den positive udvikling med kommunens tætte samarbejde med erhvervslivet, og siger bla.:

– Vi arbejder i forening på at hjælpe hinanden med at udveksle og placere de rigtige kompetencer i de rigtige jobs.

Arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen (foto Rebild Kommune)

I forlængelse af den forklaring peger hun på Jobcenterets arbejde med at klæde de arbejdsløse på til at varetage de jobs, som virksomhederne efterspørger.

Arbejdsløsheden yderligere ned?

Susanne Nielsen fortæller, at der især er stor efterspørgsel efter faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen – tømrere, murere smede o.a.

– Efterspørgslen fra virksomhederne i den branche er så stor, at vi umiddelbart kan have svært ved at efterkommer den, når de ringer ind til os, siger hun.

(foto Bertil Mortensen)

Selvom arbejdsløshedsprocenten er nede på 3,8% i Rebild, vurderer hun, at det er muligt at bringe den yderligere ned.

– Vi nåede faktisk ned på 1% inden krisen, så det kan godt lade sig gøre at få procenten yderligere ned, uddyber hun. – Men det forudsætter et fortsat samarbejde med virksomhederne og også, at de nogle gange ansætter dem, som måske ikke umiddelbart har den specialistbaggrund, de ønsker.




Mærkværdigt stort fald i huspriserne i Rebild Kommune


Selvom der er blevet færre salgsskilte for huse i Rebild Kommune, er huspriserne faldet markant sammenlignet med andre kommuner (foto Bertil Mortensen)

Mens indbyggertallet i Rebild Kommune det seneste år har udvist en markant stigning, er det gået modsat med huspriserne. De er under ét faldet med 13 % i løbet af 2015. Og det fald er langt større end i andre, sammenlignelige kommuner.

Rebild Kommune er en af landets 98 kommuner, hvor huspriserne er faldet mest inden for det seneste år, nemlig med 13 % fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 – opgjort ud fra den gennemsnitlige kvadratmeterpris. Kun i Morsø og i Langeland kommuner er faldet større. Ud over Morsø og Rebild er der tre andre nordjyske kommuner, som i samme periode har oplevet et fald, mens priserne i de øvrige seks er steget. For hele Region Nordjylland er stigningen på 3 %.

Det fremgår af en statistik, som Realkreditrådet har udarbejdet. Tallene er baseret på den gennemsnitlige kvadratmeterpris, som husene rent faktisk er solgt til. Der er altså tale om salgsprisen og ikke husenes udbudspris.

Med i billedet hører, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 8.171 kr. i Rebild er den næsthøjeste i regionen, kun overgået af Aalborgs kommunes 12.896 kr.

Store forskelle

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris dækker over temmelig store forskelle inden for kommunegrænsen. Hvis man f.eks. opgør priserne på postnumre, ligger 9530 Støvring højest med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 11.768 kr. og med en stigning inden for det sidste år på 12 %. Næsthøjest er prisen i 9520 Skørping – 7.149 kr. – men med et fald på hele 27 % i løbet af det sidste år.

Man skal være opmærksom på, at 9530 Støvring og 9520 Skørping ikke kun dækker de to byer, men også ”oplandet”. F.eks. hører Blenstrup under 9520 og Øster Hornum under 9530.

Tallene for de øvrige postnumre i kommunen – 9541 Suldrup, 9574 Bælum, 9575 Terndrup og 9610 Nørager – er ikke opgjort for de seneste kvartaler, men tallet for 9575 Terndrup var i 1. kvartal 2015 6.150 kr.

Liggetid og omsætning

Den gennemsnitlige liggetid i 2015 for husene i postnummer 9530 Støvring er faldet i forhold til 2014 fra 232 dage til 185, mens den er steget i postnummer 9520 Skørping fra 210 dage til 226. For Støvring og Skørping by er den betragteligt lavere.

Det fremgår også af Realkreditrådets statistik, at omsætningen af huse i Rebild er steget fra 186 i 2014 til 217 i 2015. Der er altså kommet mere gang i hussalget i kommunen.

Hurtigere salg

Ejendomsmægler Inge-Lene Ebdrup, Nybolig i Støvring, påpeger, at det generelle fald i ejendomspriserne i Rebild Kommune ikke afspejler det, som hun oplever i sin forretning i det daglige.

– Vi sælger husene hurtigere end nogensinde før og uden nogen større prisafslag, understreger hun. – Og det gælder ikke bare i Støvring by, men også i de andre områder, som hører under postnummer 9530.

Inge-Lene Ebdrup, indehaver af Nybolig i Støvring (privatfoto)

Umiddelbart kunne man tro, at det store antal nye udstykninger i Støvring – Bæveren, Grævlingen og Høje Støvring, og nu også Kronhjorten – ville presse priserne på de eksisterende huse ned.

– Det er slet ikke det, vi ser, for efterspørgslen efter de brugte huse er ikke faldet, tværtimod, siger Inge-Lene Ebdrup.

Hvorfor faldende priser?

Hendes umiddelbare bud på, hvorfor huspriserne i Rebild Kommune generelt er nedadgående, er, at det sidste års bedre konjunkturer nu også har gjort det muligt at sælge huse i landsbyerne og ude på landet. Ejendommene var meget svære at sælge i 2014 og tidligere, men de indgår nu i statistikken over solgte huse. Og fordi kvadratmeterprisen for de huse er lav, medvirker de til at presse den gennemsnitlige huspris ned.

Hun medgiver, at det er svært at gennemskue, hvorfor det samme ikke er sket i andre, sammenlignelige kommuner, men angiver, at der måske af en eller anden grund endnu ikke kommet rigtigt gang i salget af de billigere huse i landområderne der.

Stigende indbyggertal

De seneste tal viser, at Rebild Kommune netto har fået ca. 300 nye indbyggere i løbet af således at befolkningstallet i starten af januar er oppe på 29.149. Det skulle jo alt andet lige give større efterspørgsel efter boliger og dermed også højere priser. Men de fleste af tilflytterne har bosat i Støvring, og det er sandsynligvis baggrunden for, at priserne netop her har været stigende.

Salgskampagne for kommunale grunde

Byrådet har ved en salgskampagne sidste år prøvet at friste potentielle indbyggere at flytte til de områder i kommunen, hvor der ikke rigtigt sker nogen tilflytning. Man har prøvet at få gang i salget af udvalgte kommunale grunde i de mindre byer ved ikke at fastsætte en minimumspris på grundene, som man normalt har gjort.

Fra kommunens salgskampagne for salg af kommunale grunde uden minimumspris – her Mølhøjvangen i Haverslev (foto Bertil Mortensen)

Der blev i forbindelse med kampagnen solgt nogle stykker, men det er svært at sætte et nøjagtigt tal for effekten af kampagnen. Dels fordi det ikke er til at vide, hvor mange af køberne, der under alle omstændigheder ville have meldt sig på banen, dels fordi en sådan kampagne også på længere sigt godt kan vise sig at have positiv effekt ved at have skabt en øget lyst til generelt at bosætte sig kommunen.

På den anden side…

Der er en tendens til i medierne og andre steder at betragte fald i huspriserne som næsten en katastrofe. Det kan det da også være, hvis man står foran at skulle sælge sit hus. Men som f.eks. ung førstegangskøber er der jo grund til at glæde sig over, at drømmen om et hus er blevet lettere at realisere.




Mellemøsten – på godt og ondt


Stand-up entertaineren Michael Schøt fik grinene frem under sit show (foto Bertil Mortensen)

Eleverne på Støvring Gymnasium har på en temadag sat ”Mellemøsten” på dagsordenen. Det resulterede i et kalejdoskop af workshops, stand-up, mavedans og foredrag.

– Temadagens overskrift, ”Mellemøsten på godt og ondt”, skal signalere, at vi har forsøgt at give et nuanceret billede af regionen, da vi sammensatte dagens program, forklarer Adam Holm, en af de fem elever i det udvalg, som har arrangeret temadagen. De øvrige er Emina Qvist-Jensen, Emma Knarreborg, Kristina Juel Ladefoged og Sara Jahanshiri.

Emma Knarreborg supplerer: – Vi ville ikke kun have det med, som vi plejer at høre om i medierne, f.eks. Israel-Palæstinakonflikten, men også emner som mellemøstlig musik og dans.

Fire af de elever, som stod for temadagen (fra venstre): Adam Dam, Emma Knarreborg, Emina Qvist-Jensen og Kristina Juel Ladefoged (foto Bertil Mortensen)

Elevudvalget fik stablet ikke mindre end 20 forskellige workshops på benene, hvor folk udefra kom og fortalte om Mellemøsten, og hvor de for de flestes vedkommende kunne trække på egne oplevelser fra området. Emnerne for de forskellige workshops spændte fra arabisk musik, Danmarks rolle på Vestbredden, Kurdistan, forholdene i Egypten og Dubai, at være ung muslim i Danmark, til mavedans og meget mere.

– En anden grund til, at vores valg faldt på Mellemøsten, er, at vi sidste år lavede en temadag ”Om det gode liv”, som mest fokuserede på os selv, uddyber Emina Qvist-Jensen fra udvalget. – Vi var enige om, at temadagens emne i år skulle være noget, hvor vi retter blikket ud i verden.

Stof til eftertanke (foto Bertil Mortensen)

En kvindeaktivist fra Iran

På en af de tyve workshops fortalte Nina Shamsi om sin egen historie som kvindeaktivist i Iran. Hun flygtede for 6 år siden fra landet og er snart færdig med sin uddannelse som ergoterapeut i Danmark.

Hun peger på, at selvom ligestillingen mellem mænd og kvinder er længere fremme i Iran end i mange lande i Mellemøsten, især Saudi-Arabien, er der meget lang vej endnu. De iranske kvinder har ganske vist stemmeret, men reelt er kvindernes indflydelse forsvindende lille.

– Jeg er imponeret over, hvor interesserede eleverne i workshoppen har været. De har stillet rigtigt mange gode spørgsmål til mig, siger hun med stor tilfredshed.

Nina Shamsi (tv), iransk flygtning, og to gymnasieelever, som fortæller om, hvordan det er at være født og opvokset i Danmark som muslimer (foto Bertil Mortensen)

Stand-up og mavedans

Det var lykkedes arrangørerne at få fat i den meget populære, samfundskritiske stand-up komiker Michael Schøt, som gav en halv times show, der fik eleverne til at ligge flade af grin.

Han kom vidt omkring – racisme, kulturforskelle, terrorisme, demokrati – og fokuserede også en hel del på religioner med statements som ”Verden havde været et bedre sted at leve i, hvis der ikke fandtes religioner” og ”Lige så snart folk bringer religion ind i en diskussion, stopper alt intelligent samtale bare”.

Michael Schøt var populær (foto Bertil Mortensen)

En inciterende mavedans afsluttede dagen.

(foto Bertil Mortensen)

Ros til arrangementet

Eleverne på gymnasiet har set frem til temadagen,

– Der er mange, der har sagt til os, det er et fedt program, vi har sat sammen, siger Kristina Juel Ladefoged fra temadagsudvalget.

Og meget tyder på, at kammeraternes forventninger er blevet opfyldt.

– Ved et arrangement som det her får man sat ansigt på de ting, man hører om og ser i medierne, og det hele kommer meget tættere på, fremhæver Anne Louise Christensen, som deltog i workshoppen om Kurdistan.

Det er også det, Sally Søndergaard hæfter sig ved. Hun var med i workshoppen med Nina Shamsi.

– Det er den personlige historie, som gør indtryk, siger hun. – Når Nina Shamsi fortæller om kvindernes situation i Iran og hendes egen kamp dernede, går det for alvor op for én, at kvinders indsats for ligestilling ofte har store omkostninger for dem selv i et land som Iran.

Sally Søndergaard (tv) og Anne-Louise Christensen (foto Bertil Mortensen)

 




Ny direktør i Rebild Kommune


Vibeke Stoustrup (foto Rebild Kommune)

Vibeke Lei Stoustrup er blevet ansat som ny direktør i Rebild Kommunes. Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse, efter at Byrådet på gårsdagens møde godkendte ansættelsen.

Vibeke Stoustrup får ansvaret for Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap og Center Kultur og Fritid. Hun er cand. scient. pol, 52 år og kommer fra en stilling som afdelingschef for Business Development i Aalborg Kommune – her har hun haft ansvar for etablering og udvikling af det nystartede fælles nordjyske samarbejde om erhvervsudvikling, Business Region North.

Hun var i 2013-14 konstitueret som direktør for Skole og Kultur i Aalborg Kommune, og fra 2006 til 2013 var hun leder af Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling.

– Vi har med Vibeke Stoustrup fået en særdeles erfaren leder, der har rigtigt mange kvalifikationer at byde på. Hun har i høj grad bestået sin prøve i rollen som direktør i Aalborg Kommune, og vi er rigtigt glade for, at det er lykkes os at hente hende til Rebild Kommune, siger kommunaldirektør Jes Lunde.

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang, siger Vibeke Stoustrup. – Alle de områder jeg får særligt ansvar for, ligger mit hjerte nært. Det er en stor fornøjelse at kunne komme til at arbejde med udvikling og styring af nogle af de mest centrale og spændende kommunale opgaveområder.

Hun afløser Ulrik Andersen, som har fået en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune. Han var Børne- og ungechef i Rebild Kommune fra 2012-2014, indtil han blev udnævnt til direktør i 2014.

Vibeke Stoustrup tiltræder stillingen d. 1. maj.




Pengene skal retur


Byrådet, som i enighed vedtog opfordringen til KL (foto Bertil Mortensen)

Et enigt byråd i Rebild opfordrer Kommunernes Landsforening (KL) til at modarbejde regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, som vil koste Rebild 36 mio brutto.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i finanslovsaftalen fra 2015 vedtaget, at kommunerne skal skære 1% af deres budgetter – svarende til 2,4 mia kr. – i hvert af årene 2017, 2018 og 2019. Nogle af pengene – men det er i øjeblikket uklart, hvor mange af dem, det kommer til at dreje sig om – skal tilbageføres til kommunale områder, som regeringen, og ikke kommunerne selv, vil prioritere.

Forhandlingerne mellem regeringen og KL om, hvor stor del af omprioriteringsbidraget, der skal tilbageføres til kommunerne i 2017 starter snart.

Signal fra Rebild

Det har fået Oplandslisten og Den Sociale Fællesliste til at foreslå byrådskollegerne, at man sender et signal til KL om at arbejde for, at alle de 2,4 mia bliver administreret af kommunerne selv.

– Vi vil ikke have topstyring, vi vil ikke have omprioriteringsbidraget, vi vil det kommunale selvstyre, som en af forslagsstillerne, Søren Søe fra Oplandslisten, formulerede det på byrådsmødet.

Og Allan Busk fra Den Sociale Fællesliste supplerede:

– Jeg kan godt garantere for, at det her omprioriteringsbidrag kommer til at gå ud over de borgernære velfærdsområder. Vi er nødt til at stå sammen og være solidariske kommunerne imellem.

Forslagsstillerne Allan Busk (Den Sociale Fællesliste) og Søren Søe (Oplandslisten) (foto Bertil Mortensen)

Efter en mindre diskussion om, hvorvidt der i opfordringen til KL skulle stå ”forkaste” eller ”modarbejde” – det endte med det sidste – tilsluttede alle byrådsmedlemmerne sig forslaget, der kom til at lyde således:

Med henblik på at styrke det kommunale selvstyre, opfordrer Rebild Kommune KL til at modarbejde omprioriteringsbidraget således, at de 2,4 mia kr. administreres direkte ude i Kommunerne.

Rebild skal finde 36 mio

For Rebild Kommune betyder regeringens og støttepartiernes omprioriteringsbidrag, at der i de kommende tre år i alt skal spares 36 mio kr., altså 12 mio om året. For at sætte de 12 mio i relief svarer det beløb f.eks. til kommunens samlede udgifter til vedligeholdelse af de kommunale veje eller f.eks. udgifterne til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi.

Hvor meget kommunen får tilbageført, vides som nævnt ikke p.t. Når økonomiaftalen for 2017 indgås her i foråret, bliver man klogere. Men Byrådet har forudsat, at kommunen rent budgetmæssigt kun får 1/3 af pengene retur.

Tilhørere til byrådsmødet (foto Bertil Mortensen)

Kritik fra borgmestre og andre kommunalpolitikere

Omprioriteringsbidraget – af kritikerne kaldt nedprioriteringsbidraget – har udløst stærk kritik fra de fleste af landets borgmestre. Rebild Kommunes borgmester Leon Sebbelin (RV) var allerede i juli 2015 ude og forudse, at omprioriteringsbidraget vil betyde at ”de såkaldte varme hænder på børne-, skole- og ældreområdet også vil blive ramt af besparelser”. Han fandt det nemlig ”urealistisk” at finde besparelserne på veje og administration, som regeringen har foreslået kommunerne at gøre.

Borgmester Leon Sebbelin (R) (foto Bertil Mortensen)

Leon Sebbelin står ikke alene med sin kritik, som også er markant inden for Venstres egne rækker. KL’s formand Martin Damm fra Venstre har f.eks. udtalt, at Lars Løkke med omprioriteringsbidraget ”rammer kernevelfærden hårdt”, og i en undersøgelse blandt landets 98 borgmestre regner 89% af dem med, at en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget 2017-2019 vil forårsage ”et lavere eller et meget lavere serviceniveau” i deres kommune.

Topmødekritik

På det nyligt afholdte kommunalpolitiske topmøde i Aalborg var kritikken af omprioriteringsbidraget så kraftig, at et meget stort flertal af deltagerne, som repræsenterede landets kommuner, vedtog en udtalelse, hvor man bakker op om KL’s bestræbelser på at forhindre, at forårets økonomiaftale for 2017 mellem KL og regeringen kommer til at påføre kommunerne minusvækst som følge af omprioriteringsbidraget. Den udtalelse blev også støttet af alle de deltagende politikere fra Rebild.

Foruden de økonomiske konsekvenser af besparelserne går kritikken – som den også blev formuleret af flere af politikerne på byrådsmødet i Rebild – på, at omprioriteringsbidraget er udtryk for formynderi fra regeringens side, og at man ikke behøver Christiansborg til at pege på, hvor pengene skal bruges i kommunerne. Det ved politikerne rundt omkring i kommunerne bedst, da det er dem, der har fingeren på pulsen.

Overborgmester Frank Jensen, som opfordrer til boykot. Han er i øvrigt tidligere elev på Bavnebakkeskolen i Støvring og hans far – Kjeld Jensen – var borgmester i Støvring Kommune 1990-98 (pressefoto Kbh.s Kommune).

Opfordrer til boykot

Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen (S) opfordrede for et par måneder siden til en kommunal boykot af regeringens omprioriteringsbidrag, som han kalder ”en slags tyveri”. Københavns Kommune vil nægte at pege på, om det er skoler, ældrepleje eller andre kommunale områder, der skal spares på i 2017. ”Hvis regeringen og Dansk Folkeparti vil lave besparelser på børn, ældre, psykisk syge og handicappede, må de selv tage skraldet, så vælgerne kan se, hvem der vil have besparelserne”, siger han til Politiken, og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge Københavns eksempel.