Når 24-timers mountainbikeløbet – Rold24race – på lørdag skydes i gang i skolegården på Skørping Skole, er det 10. gang, der sker. Løbet har lige fra starten været en forrygende succes.

Omkring 650 ryttere i forskellige klasser giver sig på lørdag i kast med at gennemkøre den 13,3 km lange og udfordrende rute på Naturstyrelsens arealer i Rold Skov. Tilsammen kommer rytterne til at tilbagelægge 50.000 km.

Start og mål er skolegården på Skørping Skole. Her vil være der rig lejlighed for tilskuerne til at heppe på rytterne og vurdere, hvem af rytterne, der på dagen har ”go’e ben”. Der er måske en ekstra grund til at hylde nogle af rytterne fra det lokale Team Hanevang fra Skørping, fordi holdet topper listen over ryttere, som har deltaget i samtlige de 10 år, løbet har eksisteret.

Det er også muligt at studere – og afprøve- de sidste nye cykler og grej hos de cykelproducenter, som har en stand i stævneområdet.

Men det er ikke bare i start- og målområdet, der er noget at se for tilskuerne. Et godt publikumsspot ligger tæt på målområdet ved Naturstyrelsens bålhytte på ”Naturbasen Brændeskoven”, hvor man lørdag eftermiddag også kan købe pandekager i ”verdens bedste Mountainbike Drive In pandekagehytte”, som arrangørerne kalder den. 

Mange klasser at vælge imellem

Rytterne har kunnet vælge mellem 11 forskellige klasser at stille op i. Den mest krævende er klassen for soloryttere, hvor sidste års hurtigste på den distance i alt tilbagelagde 339 km inden for de 24 timer.

Men man kan også vælge at tilmelde sig f.eks. et 8-mandshold. Det kræver i sagens natur knap så meget af deltagerne, men man begår en fejl, hvis man undervurderer strabadserne, som man især får at føle, når man kører om natten, og/eller hvis regnen kommer væltende ned.

Forskellige ambitioner

Rytternes ambitioner er ikke de samme. For nogle gælder det om at køre så stærkt som muligt og allerhelst bestige en af de tre podiepladser i deres klasse, nogle forsøger at forbedre deres tidligere tider, nogle er debuttanter i løbet og vil prøve at se, om et 24 timers løb overhovedet er noget for dem, og andre vil have en sjov og hyggelig oplevelse med holdkammeraterne. Som en af sidste års deltagere formulerede det:

– Det går godt for vores hold. Vi ligger ganske vist blandt de sidste, men det er som forventet. Vi er et hold, der mest kører for at have det sjovt.

Men stævneleder Svend Bråten lover under alle omstændigheder, at ”høj puls, adrenalin ad libitum og træthedsgaranti er med i prisen”.

Støtte til foreninger

Det er to af de efterhånden mange, lokale cykelklubber – Televom og Rold Skov MTB – der står som arrangør af løbet.

En del af løbets overskud bruges til at støtte lokale foreninger, som arbejder med børn- og unge. Fra sidste års overskud er der f.eks. blevet uddelt 25.000 kr. Desuden anvendes nogle af løbsmidlerne til at vedligeholde MTB-sporene i skoven til glæde for alle – lokale og udefra kommende -, som cykler MTB i Rold Skov.

Naturstyrelsens strategi

Men i øvrigt er der mange muligheder for at røre sig i Rold Skov – udover at køre mountainbike. Naturstyrelsen har nemlig i de seneste år sat fokus på, hvordan motion og friluftsliv kan fremme sundheden generelt hos befolkningen. Initiativerne er altså ikke kun rettet mod MTB-sporten, men omkring Skørping by har man f.eks. mulighed for at udfolde sig på en naturfitnessbane, på et såkaldt sundhedsspor og på en skirute, når vejret er til det. Men man kan selvfølgelig også ”bare” gå tur i skoven.

Fuldt hus med 200 stole besat, da Rebild Kommunes Fritidsråd afholdt en fritids- og idrætskonference på Comwell i Rebild i går aftes.

Uden at forklejne konferencens øvrige foredragsholdere var det nok Ulrik Wilbek, nuværende sportschef i Dansk Håndboldforbund og tidligere landstræner for både dame- og herrelandsholdet, der på forhånd havde vakt den største interesse hos konferencedeltagerne.

Alle har talent for noget

Emnet for Wilbeks foredrag var talent og talentudvikling. Måske til lettelse for flere fremmødte mente Wilbek, at ”vi allesammen har talent for noget”.

En af hans hovedpointer er, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der kommer til at tilhøre eliten inden for en sportsgren. Faktisk er det hans erfaring, at en meget stor del af de idrætsudøvere, der som børn og unge bliver betragtet som store talenter, aldrig bliver til noget inden for deres sport.

Han medgiver, at man skal have nogle særlige forudsætninger for at drive det vidt. Men det helt afgørende er, om man har lysten og viljen til at yde en særlig indsats. Man skal også kunne tåle modgang, for ellers giver man op, første gang man møder den.

”Kan og vil måske” eller ”vil og kan måske”

De to almindeligste typer af unge talenter er på den ene side dem, der har evnerne (”kan), men måske ikke har viljen for at lykkes som idrætsudøver (”vil måske”), og på den anden side dem, der har viljen (”vil”), men ikke som udgangspunkt har de helt exceptionelle evner (”kan måske”).

– Hvor har jeg brugt mange kræfter og tid på ”kan og vil måske” typerne, og hvor er jeg tit blevet skuffet, siger han. – Derfor bruger vi i håndboldforbundet nu mere tid på ”vil og kan måske” talenterne, fordi hvis du virkeligt vil det og har bare nogle nogenlunde fornuftige forudsætninger for at dyrke din idræt, så er der næsten ingen grænser for, hvad du langt du kan komme.

Undgå tidlig specialisering

Han advarer mod tendensen til at lade talentfulde børn specialisere sig i en enkelt idrætsgren i en alt for tidlig alder.

– Der er et hav af eksempler på, at et ensidigt og tidligt valg af idrætsgren ikke er godt for noget, påpeger han.

Han er også modstander af, at unge talenter i de små klubber flytter for tidligt til de store klubber. De skal ikke drage afsted som 9-10 årige, men vente til de er kommet dertil, at de ikke længere kan få noget ud af at dyrke deres idræt i deres barndomsklub.

– Hvis børn eller unge f.eks. spiller i en klub i Rebild Kommune og har det sjovt med klassekammeraterne og vennerne her, så lad dem for Guds skyld blive, indtil de ikke kan udvikle sig mere her, understreger han.

Foredrag og workshops

Den tre timer lange konference vekslede mellem foredrag og workshops. Blandt de øvrige foredragsholdere var DBU’s formand Jesper Møller – i øvrigt født og opvokset i Skørping – og formanden for DGI, Søren Møller.

Der var fire workshops, som konferencedeltagerne kunne vælge imellem. Temaerne for de fire var talentudvikling og bredde, individuel contra organiseret idræt, aktivering af seniorerne og fremtidens idrætshaller.

Fritidsrådet som arrangør

Formålet med at arrangere konferencen er ifølge formanden for Fritidsrådet, Carsten Mikkelsen, først og fremmest at give kommunens foreninger inspiration til deres arbejde.

– Så det er ikke fordi foreningerne i kommunen generelt er i krise, hverken økonomisk eller medlemsmæssigt, siger han.

Planerne om at etablere en gruppe af 20 lokaleguider til formidling af Rebilds natur og kultur tager nu for alvor form. Næste trin er et orienteringsmøde for potentielle guider d. 19 maj.

For at gøre interesserede opmærksom på muligheden for at blive lokalguide, iværksætter styregruppen bag projektet i den kommende tid en kampagne, hvor målet er at samle 20-30 interesserede til et orienteringsmøde d. 19. maj på Skillingbro Naturskole nær Rebildcentret.

Her vil de blive orienteret om, hvordan et kommende kursus for lokalguiderne kommer til at se ud. Der bliver tale om et grundkursus, hvor guiderne erhverver sig en basal viden om Rebildområdets natur og kultur.

Grundkursus i fire dele

Grundkurset kommer til at bestå af fire dele.

Den første del handler om præsentationsteknik – om hvordan ens viden om natur og kultur bedst kan formidles. Den anden om naturen omkring Rebild – landskabsdannelse, fossiler, planter, fugle og pattedyr. Den tredje om kulturen – skovens drift og historie, skovloven og lokalhistorien. Og den fjerde et kursus i førstehjælp.

– Vi vil gerne forsøge at brande begrebet ”RebildGuide” som noget særligt, noget som borger for kvalitet, lyder det fra Søren Risborg fra Styregruppen.

Første modul starter i begyndelsen af juni og kurset forventes afsluttet i oktober måned med et kursusbevis til deltagerne. Det er endnu ikke helt fastlagt, hvor omfangsrigt kurset bliver, men et godt bud er 30-40 timer fordelt på ca. 5 måneder.

Når de 20 lokalguider er klar til at gå i aktion, kan foreninger, virksomheder, familier og andre gennem RebildPorten hyre en af dem til at guide inden for et temamæssigt eller geografisk område, som de specielt er interesserede i. Hvad prisen bliver for en guidet tur, bliver bestemt på et senere tidspunkt i processen.

Guiderne bliver ansat i Rebild Kommune og aflønnes efter de gældende takster.

Kompetente lærerkræfter

Det er lokale folk, der kender området, som står for uddannelsen af guiderne.

Blandt lærerne er Kirstine Skov Nielsen, geolog og ansat ved Naturstyrelsen Himmerland, forfatteren Helge Qvistorff, tidligere skovfoged i Rold Skov, Jens Erik Nielsen, ornitolog Johnny Laursen, biolog John Mønsted, Niels Jørn Østergaard fra Jagt- Skovbrugs og Spillemandsmuseet, vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen og naturvejleder i Rebild Kommune Søren Risborg.

Styregruppen

Initiativtagerne til guideprojektet har arbejdet med kursusideen henover vinteren, og bag kurset står Rebild Turistforening, Rold Skov Naturskole, Rebild Kommune og Naturstyrelsen. Projektets styregruppe består af Jens Erik Nielsen, Rebild Turistforening, Søren Risborg, Rold Skov Naturskole, Bodil Christensen, RebildPorten og Jens-Peder Vium, Rebild Turistforening.

Budgettet

Det samlede budget for projektet er på 95.000 kr., hvoraf de 25.000 kr. søges tilvejebragt ved sponsorater, først og fremmest blandt områdets overnatnings- og spisesteder. De resterende 70.000 kr. kommer fra Rebild Kommune og Friluftsrådet, og Naturstyrelsen og Rebild Naturskole stiller medarbejdere til rådighed.

Ingen af lærerne får honorar for deres undervisning. Den største udgiftspost bliver indkøb af formidlingsudstyr.

Der er tale to legender, når Benny Andersen og Povl Dissing optræder på Kulturstationen i Skørping på onsdag. Arrangørerne håber, at der denne gang møder et talstærkt publikum op. Det har det nemlig knebet med til flere af Musikstationens koncerter her i foråret.

Det var udgivelsen af ”Svantes Viser” der i starten af 1970’erne blev indledningen til det mangeårige parløb mellem digteren og troubadouren. Det har resulteret i populære album som ”Oven Visse Vande”, ”Hymner Og Ukrudt”, ”Over Adskillige Grænser”, ”I Al Slags Vejr”, ”Skynd Dig Langsomt” og ”Til Rosalina”.

Mange danskere kender og kan synge med på strofer som ”Om lidt er kaffen klar”, og ”Go nu nat og gå nu lige hjem”.

Stor oplevelse i vente

Andersen og Dissing er efterhånden blevet et par ældre herrer på henholdsvis 86 år og 78 år.

– Men de er stadig i stand til at tryllebinde et publikum en hel aften med deres sange, forsikrer Vagn Mikkelsen fra Musikstationen.

Og han er ikke bange for at afgive et løfte:

– Der venter publikum en stor oplevelse.

Hvis man vil opleve de to kunstnere i dette forår, skal man møde op til koncerten på onsdag. Det er nemlig det eneste sted i Nordjylland, de optræder.

Med sig på scenen har de Jens Jefsen på bas og Morten Lund på trommer.

Savner opbakning

Billetsalget til koncerten går godt, men ellers har det knebet med tilskuertallet i forårssæsonen til Musikstationens arrangementer – bortset fra et par stykker med Niels Hausgaard som den absolutte topscorer.

Det ærgrer Per Alstrup fra Musikstationen.

– Jeg vil gerne kraftigt opfordre folk til at bakke noget mere op om vore koncerter, siger han. – Vi bliver sårbare, hvis vi skal satse på at leve af overskuddet fra Hausgaards koncert.

Den skuffende opbakning giver også anledning til at se på Musikstationens repertoire.

– Det er naturligvis ikke nok, at vi selv sidder og synes, at koncerterne er alle tiders. Så derfor foretager vi en evaluering – som vi altid gør – når sæsonen er slut. For hvis vi ikke sælger nok billetter, går lyset jo på et tidspunkt ud, påpeger han.

Børn fra asylcentret i Skørping og flygtninge bosiddende i Rebild Kommune vil gerne deltage i en fælles løbetræning op til Rebildløbet. Men de mangler løbetøj.

Derfor har arrangørerne af Rebildløbet startet en indsamling af brugt og ubrugt løbetøj. De vil gerne være med til at give drengene og de unge mænd sved på panden.

– Ryd op i skabet og pak dit overskydende løbeudstyr i en plasticpose, og giv på den måde dit gamle løbetøj et nyt liv, lyder opfordringen fra Rebildløbet.

Hvis man finder noget tøj at fylde i posen, indleveres den i Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik i Skørping.

Alle typer af træningstøj har interesse: Træningsbukser/tights, shorts, T-shirts, langærmede, overtrækstøj, strømper og løbesko, primært i str. 40-46.

Linea Panduro fra børnecentret i Skørping anslår, at der er et behov for løbetøj til omkring 20 af de knap 80 uledsagede flygtningebørn og unge mellem 13 og 18 år, som p.t. bor på centret.

– Nogle af drengene løber i deres cowboybukser, og så er det jo en udfordring at løbetræne, siger hun.

Tidligere indsamling en succes

Arrangørerne af indsamlingen kan sandsynligvis imødese et positivt resultat af indsamlingen af løbetøjet. Da Frivilliggruppen for Flygtninge Skørping/Nørager nemlig sidste år efterlyste brugte cykler til nogle af kommunens flygtninge, var der mange Rebildborgere, der skænkede en cykel, som de ikke mere brugte.

Fællestræning og Rebildløb

Det efterhånden traditionsrige Rebildløb finder i år sted lørdag d. 11. juni med start og mål ved Skørping Idrætscenter. Arrangørerne af løbet – FREM Skørping og Aalborg Atletik&Motion – har som noget nyt arrangeret en fælles løbetræning op til løbet to gange om ugen. Og det er den træning – måske også selve løbet – nogle af de unge flygtninge og asylansøgere har vist interesse for at deltage i.

Den nederste del af en kommende cykelsti gennem Rebild Bakker bliver sandsynligvis en såkaldt ”2-1-vej”. Det er i hvert fald den løsning, som Teknik- og miljøudvalget har bedt forvaltningen om at arbejde videre med.

Bag det kryptiske begreb ”2-1-vej” (2-minus-1-vej) gemmer der sig et vejforløb, hvor der er ét spor for bilisterne – selvom der er trafik i begge retninger – og ét spor i form af ekstra brede, kantafmærkede baner til cyklende og gående på hver side af bilistsporet. Kantbanerne bruges også som vigeareal, når to biler møder hinanden.

Princippet i 2-1-vej har Vejdirektoratet illustreret i videoen her:

2-1-vejen

Teknik og miljøudvalget blev på sit seneste møde præsenteret for i alt fire løsningsforslag til den nederste del af en kommende cykelsti på strækningen fra Røde Møllevej til bunden af bakkerne et lille stykke op ad Rebildvej (i folkemunde Hulvejen) mod Rebild by (se kort nedenfor).

Herfra og frem til Rebild by er der på nordsiden af Hulvejen planlagt en traditionel, dobbeltrettet cykelsti. Alt i alt er strækningen 2,3 km lang.

Forudsætningen for hele cykelstiprojektet er, at de relevante myndigheder – fredningsmyndighederne, Naturstyrelsen m.fl. – siger god for det eller er villig til at give de nødvendige dispensationer.

Udvalgsmedlemmerne besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med 2-1-vej løsningen blandt de fire løsningsforslag. Det er nok ikke helt ved siden af at gætte på, at prisen har spillet en rolle i anbefalingen af netop den løsning. Den er nemlig den billigste af de fire forslag. Prisen anslås til at være 4 mio for hele strækningen op til Rebild by, men omfatter – som ved priserne på de øvrige forslag – ikke udgifterne til at erhverve arealer til stien, rådgiverhonorar m.v.

Udover prisen er der også andre fordele ved 2-1-vej forslaget. Det rådgivende ingeniørfirma Niras, som har udarbejdet det tekniske notat til kommunen, der er udgangspunktet for forvaltningens sagsfremstilling til politikerne, peger i notatet bla. på, at denne løsning vil belaste naturomgivelserne relativt lidt, og at den ikke vil medføre skader på den eksisterende vejdæmning.

Det anbefales også i notatet, at den maksimale hastighed på 2-1-vejen skal være 60 km/t.

Alt er dog ikke lutter lagkage. Vejdirektoratet pointerer nemlig i en generel vurdering af 2-1-veje, at det kan være et problem, at trafikanterne kan være i tvivl om, hvordan en 2-1-vej skal bruges.

Et andet problem er, at sikkerheden for de svage trafikanter på 2-1-veje ganske vist er større, end hvis der ikke var nogen kantafmærkede baner, men at den er mindre i forhold til en egentlig cykelsti.

Tre andre løsningsforslag i spil

To af de øvrige tre resterende løsningsforslag går på anlæggelsen af en traditionel cykelsti (i to forskellige udgaver) på hele strækningen fra Røde Møllevej til Rebild by, altså inklusiv den nederste del. Men problemet er, at jorden i bunden af bakkerne er så blød, at der er risiko for, at den eksisterende vej(dæmning) skrider ud ved etableringen af en traditionel cykelsti.

Desuden anslås priserne for en sådan cykelsti i de to udgaver til at være høje, nemlig henholdsvis 6,5 mio og 7,8 mio for de 2,3 km.

Stibro

Det tredje løsningsforslag er en såkaldt stibro, hvor cykel/gangstien er hævet på pæle, som der ses et eksempel på her:

En stibro har nogle fordele. Forvaltningen peger bl.a. på at påvirkning af den omkringliggende natur vil være minimal, og at en stibro vurderes til æstetisk at passe godt ind i området.

Men en stibro vil være den dyreste af de fire løsningsforslag. Prisen anslås til at være 11,5 mio.

Alternativt forslag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN)

DN Rebild har i et brev til alle byrådspolitikerne fremlagt et alternativt forslag, som går på at etablere en såkaldt naturvej på strækningen. Forslaget indebærer bla., at tung trafik – bortset fra busser – henvises til at bruge andre veje, og at der fastsættes en hastighed på max. 40 km/t aht. de gående og cyklende.

Forslaget har åbenbart ikke vundet gehør hos politikerne, og DN forudser da også, at der vil være nogle, der vil sige, at det er kommet på et for sent tidspunkt i processen. Men DN henviser til, at stiprojektet endnu kun befinder sig i projekteringsfasen.

– Denne by har en styrke, som tager én. Og det handler om at passe på den! Sådan lyder det bl.a. fra Erik Schuldt i Lise Nedergaards portrætartikel om en markant personlighed i Skørping.

Huset på Purkervej i Skørping er solgt og adressen flyttet til Skibsted, til downtown Skibsted – bogstaveligt talt til huset på den lille plads midt i byen, som alle veje mødes omkring.

Erik Schuldt har netop gjort en fødselsdagsgave klar til afsendelse til et barnebarn i London og er i gang med forberedelserne til aftensmaden, da Deres udsendte banker på. Forberedelserne får lov at vente. I stedet sættes der vand over, og efter en kort rundvisning og et kig ind i husets pæne stue sætter vi os med kaffen i de behagelige skaterstole i fjernsynstuen. På et lille bord står et billede, som endnu ikke har fundet sin plads på væggen, en smuk akvarel af en anden lille plads et sted i verden – et sydeuropæisk torv? Mærkeligt bekendt… Her er hyggeligt og godt at være, også selvom det kun er det mest nødvendige indbo, der er fremme. Resten er pakket ned og står i husets garage, klar til næste ryk: Bornholm sommeren 2017.

Dengang i 1970’erne

Erik Schuldt kom til Rebild fra København som 28-årig i 1970 og har følt sig hjemme i det østlige Himmerland og i særdeleshed i Skørping – måske ikke lige siden, men i hvert fald siden den dag, de andre bilister i køen ved bommene fik ham til at indse, at når der alligevel ikke var andet fornuftigt at gøre, kunne man lige så godt slukke motoren og stige ud og få sig en snak og på dén måde være i langsomheden sammen. Han taler varmt om det fællesskab, den ro og den overskuelighed, der blev hans indgang til Skørping og kaldte på hans engagement, og som sammen med naturen, institutionerne, foreningerne stadig binder ham til byen.

Snart kom han i bestyrelsen for Turistforeningen og sad så dér sammen med hotelejeren, postmesteren, stationsforstanderen, apotekeren og boghandleren. Og ikke at forglemme Kaj, naboen fra Cimbrervej, sammen med hvem han udgjorde de to unge. Ved bestyrelsesmøderne tiltalte man høfligt hinanden i tredje person: Hvad mener Postmesteren om dén sag? og Hvad siger Apotekeren? Og når de voksne så havde udvekslet synspunkter og afgjort sig, kunne de to unge føre beslutningerne ud i livet: Dét klarer Kaj og Erik!

Borgmesterens skrivebordsskuffe

Spørgsmålet melder sig, om ikke det alligevel blev temmelig langsommeligt for en ung københavner?

– Overhovedet ikke!

Erik Schuldt havde allerede dengang blik for det morsomme og underfundige i selve processen og for alt det, man kan, når man sætter sig sammen, ser hinanden i øjnene og lytter og taler ikke bare løsninger, men muligheder og visioner frem.

Og så var der faktisk grøde og ikke kun cigarrøg og adstadighed i Skørping Kommune dengang i begyndelsen af 70’erne. Ikke mindst i kraft af de forskellige kasser i borgmesterens skrivebordsskuffe. Da unge Erik barslede med idéen om at invitere DR’s Symfoniorkester til at give koncert i den nyopførte idrætshal og selv henvendte sig til borgmesteren om støtte til projektet, var der f.eks. ikke så meget i dét. Pengene blev bevilget og koncerten gennemført og orkestret efterfølgende trakteret med en fin middag på bålpladsen i Troldeskoven. Det var en smuk sommeraften, der var ild i bålstederne og hvide duge og kandelabre på bordene.

Sent samme aften jammede musikerne i Stalden under Rebild Park. En af teknikerne havde optageudstyr med og sørgede for, at denne impulsive event blev sendt på landsdækkende radio senere på året – i stereo! Og ovre i DR var de nu blevet så opmærksomme på grøden i det himmerlandske, at der et par år efter kom en henvendelse fra DR’s Kammerkor, som da også gerne ville slå vejen forbi! Herefter var den klassiske musik godt på plads i Skørping.

Fællesskabet og byens liv

Samtidig med arbejdet i Turistforeningen engagerede Erik Schuldt sig i byens daglige liv. Han nød godt af fællesskabet og bidrog selv til det. Blev håndboldtræner i Frem, Og fik så, efter nogle år som rejsende i audiovisuelt undervisningsudstyr på landevejene mellem Skagen og Skanderborg, ansættelse som skoleleder ved Liberalt Oplysningsforbund i Skørping Kommune. Og lavede nu aftenskole rundt omkring i forsamlingshusene – engelskkurser f.eks. og landbrugskurser med lagkage på kaffebordene. Og det var alt sammen maarvelos, som en begejstret elev på et af engelskkurserne udtrykte det.

Medieproduktion i Gl. Skørping

Midt i halvfjerdserne og efter nogle år i aftenskolen var Erik Schuldt, som er uddannet elektroniktekniker, med til at grundlægge produktionsselskabet Avico i Gl. Skørping Skole. Herfra udgik DR’s serie om De Danske Skove, en række kirkeprogrammer for TV2 og meget mere.

Erik Schuldt var med på filmholdet, da TV2 bestilte selskabet til at tegne et portræt af den garvede globetrotter Jens Bjerre på en rejse tilbage til Kina. Og uden for arbejdstid fungerede studie og redigeringsrum såmænd som beboerhus og satte i flere år rammerne omkring et hyggeligt samlingssted i Gl. Skørping. Her har selskabet ikke til huse længere, men de fleste fra dengang er stadig med.

I øjeblikket produceres der bl.a. undervisningsmateriale til beredskabet og de nyansatte ved broforbindelserne over Øresund og Storebælt. Og Erik Schuldt kan ikke forestille sig andet, end at han også vil være på pletten, når Femern-forbindelsen engang står klar til at blive taget i brug og formidlet – om han så skal støtte sig til en rollator…

Hjertebarnet Kinorevuen

I 1995 købte Sparekassen Himmerland Skørping Biograf. Skørping Kommune forpagtede bygningerne, og forinden var der blevet dannet en forening af ildsjæle, som nu drev Kinorevuen videre på frivillig basis. Erik Schuldt har været med i stort set alle årene – lige indtil den seneste generalforsamling for mindre end en måned siden, hvor han takkede af som formand for Kinorevuens Venner og fortrøstningsfuldt gav stafetten videre.

Det sidste, han har sat sit fingeraftryk på, er en ansøgning om lydmæssig godkendelse, så der kan transmitteres direkte fra Berliner Symfonikernes koncerter. Og et helt nyt projekt, en kombinationssal, hvori der både kan drives cafébiograf og f.eks. undervises, er netop sendt afsted til Rebild Kommune med ansøgning om økonomisk støtte.

Egentligt ikke sådan rigtigt til film

Erik Schuldt ser tilbage – på filmene, operaoplevelserne, forhandlingerne med politikere og forvaltning, samarbejdet med de forskellige foreninger – og fortæller om sammenholdet og gejsten hos de mange frivillige og tilfredsstillelsen ved at arbejde sammen med mennesker, der brænder for noget. Og kommer så med en forbløffende indrømmelse: Egentlig er han ikke sådan rigtigt til film – og slet ikke på den nørdede måde! For ham har det udfordrende, det interessante, altid ligget i at skabe nogle gode rammer, så folk kunne se film eller opera – eller være sammen om alt muligt andet for den sags skyld!

Altså igen: i at sætte sig sammen med andre og lytte og tale muligheder frem. Til gavn for den by, der, som han siger, har en helt særlig styrke, som tager én, og som han holder så meget af. Gennem årene har det mest af alt handlet om at passe på og udvikle dén og om at gøre den klar til fremtiden og det nye – og måske især til de nye, dem, der leder efter et godt sted at være.

Gøre byen til en totaloplevelse?

Erik Schuldt placerer os i tankerne øverst i Jyllandsgade og guider os ned ad hovedgaden, ned til svinget, gennem svinget og videre ned til Torvet… Dagligvarebutikkerne er væk, og her er stort set intet liv i hverdagen. På dét punkt har byen tabt. Men man kunne jo tage kampen op – ved simpelthen at handle lokalt! Dét er enkelt! Eller kunne man med en stærk satsning gøre Skørping til økologisk by? Og genskabe livet med øko-weekend-marked på Torvet for de voksne, mens børnene passes og ser film i Kinorevuen? Kunne man udvikle og gøre byen til en totaloplevelse ikke bare for dem, der bor her, men for hele kommunen og for turister – med marked og børneaktiviteter og Bogby og café og musik og skov og natur og … og …?

Byfesten som et stort vindue

Erik Schuldt tror på og taler medrivende om sådanne store tanker. Og det er da også dém, der har ligget bag hans vision for Skørping Byfest – ikke som stedet, hvor der skal tjenes en masse penge, men som ét stort vindue til byen og alt, hvad den byder på, og med institutioner og foreninger inde bag kulisserne.

Forberedelserne til dette års byfest er i øvrigt godt i gang, og Erik Schuldt har personlige aktier i åbningsarrangementet, som bliver en overdådig koncert med det berømte Sokkelund Sangkor og et nordisk program i Skørping Nykirke. En koncert, som han har drømt om og talt om, siden han første gang trådte ind i den nyrenoverede kirke med dens nye alterudsmykning, glasmaleriet af den færøske kunstner Tróndur Patursson.

Vandtårnet – et nyt projekt

Så selvom der er pakket i kasser, og det er tid til at runde af og takke af i de mange sammenhænge, hvor Erik Schuldt stadig er involveret, er der altså stadig planer at føre ud i livet, rammer at sætte og fylde ud inden flytningen til Bornholm.

Ud over åbningen af byfesten og Operaen i Kinorevuen, som Erik Schuldt vil holde fast i til det sidste, er der også den nye forening Vandtårnet, som han er medstifter af, og som har til formål at etablere en smuk belysning af vandtårnet i Skørping. Dén skal også på plads, inden han rejser videre med alt det i bagagen, som de sidste 46 år og livet i det hele taget har budt på.

Også alt det ufortalte. Venskaberne. Familien. Kærligheden. De nye begyndelser. Døtrene, der gjorde deres far den store glæde at flytte tilbage til Skørping. Og som sammen med deres familier stadig vil være livlinen tilbage, når han flytter til Solskinsøen sammen med sin Hanne og slår sig ned i Penalhuset – sommerhuset i den gamle fyrretræsplantage uden for Rønne.

Solskinsøen venter

Det bliver allerførst på sommeren 2017, så de kan være klar til Folkemødet. Derefter skal det gamle hus erstattes af et nyt, som kan rumme den store familie om sommeren og hver anden jul og fungere som B&B med indlagte kunst-, kultur- og naturoplevelser uden for sæson.

Et nyt sted, hvor mennesker kommer til at mødes; nye rammer om gamle og nye fællesskaber.

Mine aftener i Paradis

Pludselig bliver det klart: Den smukke akvarel på bordet! Torvet er jo torvet fra bagvæggen i Kinorevuens café! Og det er jo igen torvet foran Cinema Paradiso, Giuseppe Tornatores skønne film fra 1988 om en biograf og dens mennesker i en lille siciliansk by. Her mødes de for at se film, selvfølgelig, men også for at sove, ryge, drille, læse avis, elske. Mine aftener i Paradis…

Henrik Kjelds har udført både bagvæggen og akvarellen, som Erik Schuldt fik af Kinorevuen i forbindelse med sin sidste generalforsamling som tak for indsatsen. Den skal, når alle afskeder er taget, flyttes med fra pladsen i Skibsted til Bornholm og have sin plads i Penalhuset. I filmen sender den gamle operatør, Alfredo, sin unge elev, Salvatore, afsted fra byen med en opfordring til ham om aldrig at vende tilbage. For evigt ejes kun det tabte. Det kan vel være. Men inden for den tidsregning, vi kender og lever i, er gensyn nu godt.

 

Mens indbyggertallet i Rebild Kommune det seneste år har udvist en markant stigning, er det gået modsat med huspriserne. De er under ét faldet med 13 % i løbet af 2015. Og det fald er langt større end i andre, sammenlignelige kommuner.

Rebild Kommune er en af landets 98 kommuner, hvor huspriserne er faldet mest inden for det seneste år, nemlig med 13 % fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 – opgjort ud fra den gennemsnitlige kvadratmeterpris. Kun i Morsø og i Langeland kommuner er faldet større. Ud over Morsø og Rebild er der tre andre nordjyske kommuner, som i samme periode har oplevet et fald, mens priserne i de øvrige seks er steget. For hele Region Nordjylland er stigningen på 3 %.

Det fremgår af en statistik, som Realkreditrådet har udarbejdet. Tallene er baseret på den gennemsnitlige kvadratmeterpris, som husene rent faktisk er solgt til. Der er altså tale om salgsprisen og ikke husenes udbudspris.

Med i billedet hører, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 8.171 kr. i Rebild er den næsthøjeste i regionen, kun overgået af Aalborgs kommunes 12.896 kr.

Store forskelle

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris dækker over temmelig store forskelle inden for kommunegrænsen. Hvis man f.eks. opgør priserne på postnumre, ligger 9530 Støvring højest med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 11.768 kr. og med en stigning inden for det sidste år på 12 %. Næsthøjest er prisen i 9520 Skørping – 7.149 kr. – men med et fald på hele 27 % i løbet af det sidste år.

Man skal være opmærksom på, at 9530 Støvring og 9520 Skørping ikke kun dækker de to byer, men også ”oplandet”. F.eks. hører Blenstrup under 9520 og Øster Hornum under 9530.

Tallene for de øvrige postnumre i kommunen – 9541 Suldrup, 9574 Bælum, 9575 Terndrup og 9610 Nørager – er ikke opgjort for de seneste kvartaler, men tallet for 9575 Terndrup var i 1. kvartal 2015 6.150 kr.

Liggetid og omsætning

Den gennemsnitlige liggetid i 2015 for husene i postnummer 9530 Støvring er faldet i forhold til 2014 fra 232 dage til 185, mens den er steget i postnummer 9520 Skørping fra 210 dage til 226. For Støvring og Skørping by er den betragteligt lavere.

Det fremgår også af Realkreditrådets statistik, at omsætningen af huse i Rebild er steget fra 186 i 2014 til 217 i 2015. Der er altså kommet mere gang i hussalget i kommunen.

Hurtigere salg

Ejendomsmægler Inge-Lene Ebdrup, Nybolig i Støvring, påpeger, at det generelle fald i ejendomspriserne i Rebild Kommune ikke afspejler det, som hun oplever i sin forretning i det daglige.

– Vi sælger husene hurtigere end nogensinde før og uden nogen større prisafslag, understreger hun. – Og det gælder ikke bare i Støvring by, men også i de andre områder, som hører under postnummer 9530.

Umiddelbart kunne man tro, at det store antal nye udstykninger i Støvring – Bæveren, Grævlingen og Høje Støvring, og nu også Kronhjorten – ville presse priserne på de eksisterende huse ned.

– Det er slet ikke det, vi ser, for efterspørgslen efter de brugte huse er ikke faldet, tværtimod, siger Inge-Lene Ebdrup.

Hvorfor faldende priser?

Hendes umiddelbare bud på, hvorfor huspriserne i Rebild Kommune generelt er nedadgående, er, at det sidste års bedre konjunkturer nu også har gjort det muligt at sælge huse i landsbyerne og ude på landet. Ejendommene var meget svære at sælge i 2014 og tidligere, men de indgår nu i statistikken over solgte huse. Og fordi kvadratmeterprisen for de huse er lav, medvirker de til at presse den gennemsnitlige huspris ned.

Hun medgiver, at det er svært at gennemskue, hvorfor det samme ikke er sket i andre, sammenlignelige kommuner, men angiver, at der måske af en eller anden grund endnu ikke kommet rigtigt gang i salget af de billigere huse i landområderne der.

Stigende indbyggertal

De seneste tal viser, at Rebild Kommune netto har fået ca. 300 nye indbyggere i løbet af således at befolkningstallet i starten af januar er oppe på 29.149. Det skulle jo alt andet lige give større efterspørgsel efter boliger og dermed også højere priser. Men de fleste af tilflytterne har bosat i Støvring, og det er sandsynligvis baggrunden for, at priserne netop her har været stigende.

Salgskampagne for kommunale grunde

Byrådet har ved en salgskampagne sidste år prøvet at friste potentielle indbyggere at flytte til de områder i kommunen, hvor der ikke rigtigt sker nogen tilflytning. Man har prøvet at få gang i salget af udvalgte kommunale grunde i de mindre byer ved ikke at fastsætte en minimumspris på grundene, som man normalt har gjort.

Der blev i forbindelse med kampagnen solgt nogle stykker, men det er svært at sætte et nøjagtigt tal for effekten af kampagnen. Dels fordi det ikke er til at vide, hvor mange af køberne, der under alle omstændigheder ville have meldt sig på banen, dels fordi en sådan kampagne også på længere sigt godt kan vise sig at have positiv effekt ved at have skabt en øget lyst til generelt at bosætte sig kommunen.

På den anden side…

Der er en tendens til i medierne og andre steder at betragte fald i huspriserne som næsten en katastrofe. Det kan det da også være, hvis man står foran at skulle sælge sit hus. Men som f.eks. ung førstegangskøber er der jo grund til at glæde sig over, at drømmen om et hus er blevet lettere at realisere.

Eleverne på Støvring Gymnasium har på en temadag sat ”Mellemøsten” på dagsordenen. Det resulterede i et kalejdoskop af workshops, stand-up, mavedans og foredrag.

– Temadagens overskrift, ”Mellemøsten på godt og ondt”, skal signalere, at vi har forsøgt at give et nuanceret billede af regionen, da vi sammensatte dagens program, forklarer Adam Holm, en af de fem elever i det udvalg, som har arrangeret temadagen. De øvrige er Emina Qvist-Jensen, Emma Knarreborg, Kristina Juel Ladefoged og Sara Jahanshiri.

Emma Knarreborg supplerer: – Vi ville ikke kun have det med, som vi plejer at høre om i medierne, f.eks. Israel-Palæstinakonflikten, men også emner som mellemøstlig musik og dans.

Elevudvalget fik stablet ikke mindre end 20 forskellige workshops på benene, hvor folk udefra kom og fortalte om Mellemøsten, og hvor de for de flestes vedkommende kunne trække på egne oplevelser fra området. Emnerne for de forskellige workshops spændte fra arabisk musik, Danmarks rolle på Vestbredden, Kurdistan, forholdene i Egypten og Dubai, at være ung muslim i Danmark, til mavedans og meget mere.

– En anden grund til, at vores valg faldt på Mellemøsten, er, at vi sidste år lavede en temadag ”Om det gode liv”, som mest fokuserede på os selv, uddyber Emina Qvist-Jensen fra udvalget. – Vi var enige om, at temadagens emne i år skulle være noget, hvor vi retter blikket ud i verden.

En kvindeaktivist fra Iran

På en af de tyve workshops fortalte Nina Shamsi om sin egen historie som kvindeaktivist i Iran. Hun flygtede for 6 år siden fra landet og er snart færdig med sin uddannelse som ergoterapeut i Danmark.

Hun peger på, at selvom ligestillingen mellem mænd og kvinder er længere fremme i Iran end i mange lande i Mellemøsten, især Saudi-Arabien, er der meget lang vej endnu. De iranske kvinder har ganske vist stemmeret, men reelt er kvindernes indflydelse forsvindende lille.

– Jeg er imponeret over, hvor interesserede eleverne i workshoppen har været. De har stillet rigtigt mange gode spørgsmål til mig, siger hun med stor tilfredshed.

Stand-up og mavedans

Det var lykkedes arrangørerne at få fat i den meget populære, samfundskritiske stand-up komiker Michael Schøt, som gav en halv times show, der fik eleverne til at ligge flade af grin.

Han kom vidt omkring – racisme, kulturforskelle, terrorisme, demokrati – og fokuserede også en hel del på religioner med statements som ”Verden havde været et bedre sted at leve i, hvis der ikke fandtes religioner” og ”Lige så snart folk bringer religion ind i en diskussion, stopper alt intelligent samtale bare”.

En inciterende mavedans afsluttede dagen.

Ros til arrangementet

Eleverne på gymnasiet har set frem til temadagen,

– Der er mange, der har sagt til os, det er et fedt program, vi har sat sammen, siger Kristina Juel Ladefoged fra temadagsudvalget.

Og meget tyder på, at kammeraternes forventninger er blevet opfyldt.

– Ved et arrangement som det her får man sat ansigt på de ting, man hører om og ser i medierne, og det hele kommer meget tættere på, fremhæver Anne Louise Christensen, som deltog i workshoppen om Kurdistan.

Det er også det, Sally Søndergaard hæfter sig ved. Hun var med i workshoppen med Nina Shamsi.

– Det er den personlige historie, som gør indtryk, siger hun. – Når Nina Shamsi fortæller om kvindernes situation i Iran og hendes egen kamp dernede, går det for alvor op for én, at kvinders indsats for ligestilling ofte har store omkostninger for dem selv i et land som Iran.

 

Sådan lyder det optimistisk fra Anne Voss, en af initiativtagerne til et nyt tiltag i Skørping: Træning i fællesskab for voksne løbere, både øvede, letøvede og begyndere.

Trenden på landsplan er nemlig, at den organiserede idræt, især holdidrætten, i de seneste år har haft svære vilkår. Mange fravælger at være medlemmer af idrætsforeningerne, fordi træningstider på bestemte dage og klokkeslet ikke passer til deres dagligdag. I stedet dyrker de deres sport, når det passer med familie og arbejde.

Men I Skørping sker der lige nu det modsatte. Her samles 30-40 løbere til fællestræning på to bestemte dage om ugen – tirsdag og torsdag.

– Vi fornemmer, at der er en hel del, der gerne vil være en del af et fællesskab, når de løber, siger Anne Voss. – Der er mange, der løber hver for sig, men vi tænkte, at det kunne være en del sjovere, hvis vi løber sammen med andre på nogle faste tidspunkter. Så måske skaber vi en ny trend, i hvert fald i Skørping.

At det er sjovere at løbe sammen med andre, bekræftes også af en af deltagerne i fællestræningen, Trine von der Hude, på den lidt råkolde aften ved Skørping Idrætscenter. Men noget andet spiller også ind.

– Det kan være svært at tage sig sammen og komme ud at løbe på hverdagene, erkender hun. – Derfor er det godt, at man ved, at der er mulighed for at træne sammen med andre på nogle faste tidspunkter.

Trine von der Hude og hendes mand, som også er med i løbefællesskabet, kan ikke just kaldes nybegyndere. Faktisk gennemførte de dagen før tirsdagens fællestræning en halvmaraton (ca. 21 km), men træningen og den smukke skov omkring Skørping trækker så meget, at de to gange om ugen tager turen fra Nørager, hvor de bor, og til Skørping.

Afvekslende træning

Fællestræningen starter med opvarmning og derefter fordeler man sig på tre forskellige hold: Et hold for begyndere, et 5,9 km hold og et 13,7 km/halvmarathon hold.

Minimum to DGI-uddannede løbetrænere følger med holdene rundt i skoven, og de har tilrettelagt et program, som veksler mellem løb og styrke- og udstrækningsøvelser. Øvelserne er beregnet for hele kroppen – ryg, arme, mave – og altså ikke kun for benene. Det mindsker også risikoen for skader.

– Det er en meget mere afvekslende sjovere at træne på den måde end bare løbe derudad, siger Anne Voss, som selv er en af de 12 trænere, der er tilknyttet projektet.

Fremtidig løbeklub?

Initiativtagerne til den fælles løbetræning lægger ikke skjul på, at ambitionen på sigt er at etablere en officiel løbeklub eller løbeafdeling under IF Frem Skørping, hvis interessen er til stede.

Men målet med træningen er i første omgang at klargøre løberne til at deltage i Rebildløbet, siger Patrick Lemonnier, som er en af arrangørerne til det efterhånden traditionsrige løb, som i år finder sted d. 11. juni. – Men vi håber selvfølgelig også, at fællestræningen inspirerer deltagerne til at holde fast i interessen for at løbe sammen med andre, så vi efterfølgende kan etablere en officiel løbeklub her i Skørping.