Glæde, latter, hurraråb, musik, sang, kager, taler og balloner var der masser af, da Skørping Skoles ambitiøse skolegårdsprojekt ”Drøn På” blev officielt indviet.

Elever, lærere, forældre, byrådspolitikere og andre interesserede var mødt op for at fejre begivenheden, da det ny skolegårdsmiljø fredag eftermiddag blev indviet på Skørping Skole. Der manglede ikke noget: Der var flotte kager og 500 grønne (biologisk nedbrydelige) balloner, som blev sendt afsted op mod den lidt grå himmel. Der var musik og sang af nogle af skolens elever. Der var taler af skoleleder Peter Hansen, borgmester Leon Sebbelin, skolebestyrelsesformand Jens Roesdahl og Per Schultze, programschef hos partnerskabet ”Drøn på Skolegården”, som består af Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse, og som er med til at finansiere den landsdækkende kampagne for mere spændende skolegårde.

Første skridt til skolegårdsprojektet blev allerede taget i sommeren 2015 med byggeriet af skaterbanen ”Forest Bump”. Andet skridt blev taget, da skolens elevrådsformand og næstformand tog de første spadestik til hele skolegårdsprojektet i september sidste år, og nu er det hele altså færdigt.

Visionen

Visionen bag projektet er at skabe et skolegårdsmiljø, som stimulerer eleverne til at bevæge sig mere i skoletiden. Men visionen stopper ikke her, fordi den også omfatter et ønske om at flette skole og naboskov sammen og yderligere at skabe et område, som ikke bare skolens elever nyder godt af, men som også kan benyttes af de mange, som i deres fritid færdes i skoven. F.eks. består projektet af et serviceområde, hvor skovens mange mountainbikeryttere kan klargøre og vaske deres cykler.

Skov-loop og stationer

Centralt i det ny skolegårdsmiljø ”skov-loopet” er en sti i form af en slangeagtig trækonstruktion, der omkranser og gennemløber hele aktivitetsområdet. På dens vej igennem området er der placeret forskellige ”stationer”, hvor der kan foregå forskellige aktiviteter. Skaterbanen ”Forest Bump” er den mest markante af stationerne, men undervejs møder eleverne også andre motoriske udfordringer og gode “hæng-ud-steder”. Rundt om loopet er der anlagt diverse boldspilsbaner, forskellige små “øer”, som kan inspirere til fordybelse og ophold i skoven – bl.a. et trætophus og et område med fuglekasser og et insekthotel.

Udvalgt blandt mange

Skørping Skoles skolegårdsprojekt blev i 2014 sammen med 6 andre skoler i landet udvalgt blandt 106 skoler. For udvælgelsen har stået Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Kræftens Bekæmpelse. Med udvælgelsen er der fulgt 2 mio kr. med til at realisere projektet, mens skolen har selv bidraget med 2 mio.

https://www.youtube.com/watch?v=U3Zn4AaAEOQ

Årstidens helt store naturoplevelse er i fuld gang og endda en nem en af slagsen, skriver naturvejleder i Rebild Kommune, Søren Risborg, i sin faste klumme i rebildnetavis om, hvad der sker ude i naturen netop nu.

Sidste år på denne tid skrev jeg en artikel om havørreden, og hvordan de yngler i Kovadsbækken ved foden af Rebild Bakker. Så det vil jeg ikke gøre igen, men blot henvise til artiklen, hvis du vil have mere viden bag måneden store naturoplevelse. http://rebildnetavis.dk/?p=281

Netop nu gyder havørrederne i Kovadsbækken, og det er en nem naturoplevelse, alle kan deltage i. Parkér på den lille p-plads i bunden af Rebild Bakker langs med Kovadsbækken og rul vinduet ned og kik ned i bækken, eller gå på indersiden af autoværnet forsigtigt ad stien ned til bækken. Hold øje med fisk, der plasker i overfladen, eller jager rundt med hinanden. Det er havørreder på frierfødder, og faktisk er kovadsbækken et af de fineste havørred gydevand i hele Danmark. Frisk iltrigt vand i drikkevandskvalitet med sten og grus i bunden, er helt perfekt.

Ikke set noget lignende i 20 år

I de små 20 år, jeg har fulgt havørredernes yngleaktiviteter i bækken i december måned, har jeg ikke set noget lignende som i år. I de huller, hunnerne graver til æggene, står der normalt kun et par, men i år har jeg set 5 – 6 havørreder i samme hul, hvilket vidner om, at bækken er helt fyldt op med havørreder, men de kan dog være svære at få øje på i regn og rusk vejr, som vi har haft rigeligt af i de sidste par måneder.

Hvorfor det lige er i år, at der er et stort rykind af havørreder er der flere bud på, men min fornemmelse er, at det er en kombination af flere forhold.

Når de 2 år gl. 20 cm store havørreder trækker ud i fjorden for at æde sig store, kan de gemme sig for skarven i store områder med ålegræs. For år tilbage var ålegræsset stort set væk på grund af sygdom. Nu er store områder i Limfjorden igen dækket af ålegræs til glæde for bl.a. knortegæssene og havørrederne.

Lystfiskerne langs åen har genskabt gydebanker i tilløbsbækkene til Lindenborg å. Den såkaldte grusbande lægger hvert år mange tons sten og grus ud, så åen nu er selvreproducerende med ørreder. Der sker ingen udsætninger af fisk mere.

Milde vintre er altid godt for ørredernes overlevelses muligheder i fjorden og havet. Spærringer i åen er fjernet og i Lindenborg å er det f.eks. spærringen ved Røde Mølle, så der nu er gydemuligheder helt op til Nysum og videre. Lystfiskerne registrerer alle de fisk, der fanges, og flere sætter på den baggrund mange fisk ud igen efter afkrogningen. Fiskesæsonen 2015 er en af de bedste i mands minde, hvilket også kan ses på antallet af gydende havørreder i bl.a. Kovadsbækken… men de kan altså være lidt svære at få øje på alle de fisk, der står i bækken.

Film med undervandskamera

Derfor har jeg forsøgt mig med et lille undervandskamera monteret på en 3 m lang stang, så jeg forsigtigt kan optage film under brinkerne og i hullerne i bunden af bækken, mens jeg stadig sidder et stykke inde på brinken uden at genere eller skræmme fisken alt for meget i deres vigtige gøremål.

Nok se, men ikke røre

Hvis du selv vil ud og opleve havørredernes brudefærd, så er det vigtigt at vide, at du ikke må gå ud i bækken. Det grus du træder rundt i er gydebankerne, hvor havørrederne har lagt deres æg, og der skal de gerne blive liggende uforstyrret indtil marts måned, hvor de små nyklækkede fisk kæmper sig op igennem gruset for at komme ud i bækken.

Det er selvfølgeligt overflødigt at nævne, at fiskeri er forbudt i bækken, og fisken er i øvrigt uspiselige, fordi den ikke har taget føde til sig, siden den svømmede fra fjorden og ind i Lindenborg å for et ½ år siden. Den saft og kraft, der var i det fine lakserøde kød i fisken dengang, er brugt til turen op ad åen, omdannet til kønsprodukter, og fisken er nu fyldt med affaldsstoffer, der smager grimt.

Så nok se, men ikke røre og slet ikke spise.

Filmens sekvenser

Klip 1 er et kik ved broen over bækken taget opstrøms i højresiden. Det er en meget farvet havørred i fuld yngledragt, der hviler sig her. Læg mærke til den meget fine gydebund med sten og grus i forskellige størrelser.

Klip 2 er taget opstrøms broen i venstre side, hvor en anden meget farvet havørred hviler sig. Den gemmer sig som en struds i sit gravede hul med hovedet inde i brinkens mørke og tror derfor, den er helt usynlig. Klippet slutter med et kik op mod en meget stor gydebanke ovenfor.

Klip 3: er igen en farvet havørred, der står med hobvedet inde i en grødebusk og leget usynlig.

Klip 4: er et klip over bækken, og det er det syn, man normalt ser – lidt vandplaskeri i overfladen. Det sker, når hunnerne vender siden til og slår kraftigt med halen i bunden af bækken for at få gravet et hul til æggene.

Klip 5: er de to fisk, der før plaskede i overfladen set under vandet – specielt den sidste er en flot havørred. Den ser ikke ser så farvet ud – den ser næsten sølvblank ud som en frisk opgangsfisk i juli måned, men lystfiskere ved, at tager man den op af vandet, varer det kun et kort øjeblik, før den sortner i skindet, og man står med en farvet fisk i hånden. Skindet bedrager, kan man sige. Den lader sig ikke skræmme af kameraet, men gør tværtimod udfald mod det for at få det jaget væk.

God tur derude

Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune

Det var lidt den omvendte verden, da 400 cykelryttere – eller rettere jægere – forsøgte at køre fra en enkelt jagtende ræv, den tredobbelte verdensmester Simon Andreassen.

Den traditionelle Hubertusjagt med ridende jægere, et kobbel jagthunde og nogle skræmte ræve, som man kender det fra bla. engelske TV-serier, er forbudt i Danmark. De er afløst af de fredelige Hubertusjagter, hvor rytterne jagter to ryttere med en rævehale fæstnet på skulderen.

Men i Rold skov var heste, hunde og ræve fra Hubertusjagterne erstattet af svedende mænd og kvinder på deres mountainbikecykler i ”Red Bull Rævejagt” på den 11 km lange, fysisk udfordrende rute. Konceptet var, at de 400 rødklædte ryttere – jægerne – skulle undgå at blive indhentet af den enlige ræv, den tredobbelte juniorverdensmester på MTB Simon Andreassen.

Og lad det være sagt med det samme: Selvom Simon Andreassen startede ca. et minut efter jægerne, lykkedes det ikke for nogen af dem at undslippe ræven. De sidste blev indhentet efter knap 24 minutter af de omkring 27 minutter, det tog, før Simon Andreassen krydsede målstregen som den første.

Men selvom jægerne blev indhentet af ræven, kunne de godt fortsætte mod målet for at fuldføre løbet. Og kun 20 sekunder efter verdensmesteren kom brødrene Christian og Kasper Svendsen – begge i samme tid, men med Christian Svendsen en halv ringbredde foran Kasper. De kører for den lokale cykelklub, Rold Skov MTB.

Men alle de ryttere, som kæmpede sig igennem den meget krævende rute, kan ifølge arrangørerne med god ret kalde sig for vindere.

Noget af et ”hanbal”

Kun 13 af de 400 startende ryttere var kvinder. En af dem var den 18-årige Malene Degn, der med en 16. plads ud af de lidt over 300 fuldførende i overlegen stil distancerede næsten alle sine mandlige konkurrenter.

– Jeg tror, at grunden til at der er så få kvinder med her er, at det er et ret vildt løb, hvor det hele jo handler om at køre stærkt, siger hun. – Det kan godt være det, der afskrækker mange kvinder fra at stille op. De er måske også bange for at bliver tromlet ned bagfra af de tungere mænd.

At Malene Degn var eminent kørende er dog ikke en tilfældighed. Hun regnes for en af Danmarks mest talentfulde mountainbikeryttere og er da også på det danske U-23 landshold.

Mulighed for dacapo

Der var fra alle sider tilfredshed med arrangementet.

Andreas Juul Jeppesen fra arrangørerne Red Bull var meget glad for forløbet af hele arrangementet.

– Vi håber rigtigt meget på at kunne gentage løbet her i Rebild til næste år og vil gerne tage dialogen op med Rebild Kommune og Naturstyrelsen om en gentagelse, siger han. – Området er helt ideelt, er fantastisk smukt og passer godt til vores koncept.

Også Naturstyrelsen Himmerland ser gerne en gentagelse.

– Vi er sandsynligvis parat til at lægge skov til næste år, lyder det fra Leif Lyngsø fra Naturstyrelsen. – Måske vil det være bedre at lægge løbet i september i stedet for nu, fordi jorden normalt er mere fugtig i oktober. På den anden side har der i år været rimeligt tørt de sidste 14 dage. Det betyder også, at vi ikke skal ud og lave ”reparationer” i skoven efter løbet.

Positive turistaktører

Bodil Christensen, leder af Rebild Kommunes turistbureau Rebildporten, glæder sig over, at et arrangement som Ræveløbet afholdes i kommunen og ser det meget gerne gentaget.

– Det passer jo godt til kommunens ”outdoor destination” koncept, påpeger hun. – Red Bull har nogle meget stærke markedsføringsmæssige muskler, som vi som kommune også får gavn af. Og vi bestræber os til gengæld på at ”nurse” arrangørerne, mere end de måske bliver andre steder.

Hun håber, at nogle af de udenbys mountainbikeryttere får øjnene op for de muligheder, der er for udendørs aktiviteter netop i Rebild, og at det kan friste dem til at flytte til kommunen.

Henrik Nothlev fra Comwell Sport Rebild Bakker ser også store muligheder i Red Bull Ræveløbet.

– Det her arrangement i Rebild bliver via de sociale medier fulgt over hele verden, fortæller han. – Og helt konkret skaber det i de her dage en fantastisk aktivitet i hele vores område.

Et nystartet laug er i denne uge i fuld gang med at forbedre mountainbike (MTB) ruterne i Rold Skov, så de er klar til højsæsonen. Et arbejde som også kan medvirke til opretholde og udvikle gode relationer mellem skovens gæster, bl.a. skovvandrere, ryttere til hest, motionsløbere og MTB-rytterne

Arbejdet med at reparere og vedligeholde sporene på MTB-ruterne i Rold Skov er i år lagt i hænderne på et nydannet mountainbike-laug – Rold Skov MTB-Laug. Og nogle af laugets medlemmer er netop i denne uge travlt beskæftiget med opgaven.

– Det er superdejligt, at folk, som det er tilfældet her, gider lave et fornuftigt stykke arbejde, siger projektleder og biolog hos Naturstyrelsen, Svend Bråten, der fungerer som en slags sjakbajs for de frivillige.

Opgaven går ud på at lave MTB-ruterne klar til sæsonens kørsel i skoven. I vinterens løb er sporene på ruterne nemlig blevet kørt grundigt op og trænger til at blive repareret på dele af strækningerne.

Tidligere var det de lokale cykelklubber (Televom. Rold Skov MTB, MTB Rebild Bakker og Støvring Motionscykelklub), som udførte det arbejde, men det nystiftede Rold Skov MTB-Laug er åbent for alle – lokale og ikke-lokale -, der er interesseret i at køre mountainbike i Rold Skov. Lauget har til formål – foruden at vedligeholde og udvikle MTB-sporene – også at give besked på laugets Facebook-side, hvis sporene omlægges, eller hvis de pga. f.eks. stormfald midlertidigt må lukkes.

De fleste af dem, der foreløbigt har knoklet med sporene i disse dage, er dog medlemmer af en af de lokale MTB-klubber.

– Men der skal nok komme nogle udefra, er Svend Bråten overbevist om. – Når vi de tidligere år har gået og arbejdet på sporene, har vi mødt mange, der har spurgt: Hvad laver I? Og når de har fået svaret, lyder det: Hvor og hvornår kan man melde sig til arbejdet?

Forholdet mellem MTB-ryttere og skovens andre brugere

Det er ingen hemmelighed, at der nogle steder i landet har været et anspændt forhold mellem MTB-ryttere, motionsløbere, ryttere til hest, og vandrere, der bare vil gå og nyde skovens dybe, stille ro. Men det gælder kun i begrænset omfang i Rold Skov.

– Der er en supergod dialog mellem alle parter, siger Svend Bråten. – Vi har ikke og har heller ikke haft de store konflikter mellem de forskellige brugere af skoven.

Skoven bliver ganske vist brugt af flere og flere MTB-ryttere, men når man f.eks. spørger Rold Storkro og andre, som arrangerer ture for deres gæster i skoven, hvordan de oplever MTB-rytternes kørsel, er svaret iflg. Svend Bråten, at rytterne er blevet bedre og bedre til at køre ordentligt og tage hensyn til andre af skovens brugere.

– Vi har også udarbejdet et MTB-kodeks om kørsel i skovene, som klubberne er blevet præsenteret for, og som de arbejder ud fra, understreger han.

Netop det igangværende sporarbejde er vigtigt for at undgå konflikter.

– Hvis sporene har en beskaffenhed, der gør, at folk kan køre på dem og ikke møder f.eks. en 30 m lang strækning af mudder på deres vej, drejer de ikke væk fra sporet med risiko for at kunne komme til at genere andre af skovens gæster, påpeger Svend Bråten.

 

 

 

Sneen er faldet i Rold Skov. Ikke så meget, at løjperne inde i skoven kan præpareres. Men sneen giver os her på rebildnetavis.dk en oplagt anledning til at vise fotograf Kjeld Thomsens stemningsfulde film om langrendsløb på løjperne i skoven – sammen med vores omtale af de Åbne Rold Skov Skimesterskaber.

Lars Wachmann fra Naturstyrelsen er manden, som vurderer, om der er sne nok til at præparere løjperne inde i Rold Skov.

– Der skal mere sne til, end man umiddelbart tror, fordi selv om der er 20-25 cm sne ude i det åbne land, vil der inde i selve skoven være et noget mindre lag, siger Lars Wachmann. – Vi vurderer løbende situationen, og hvis der er sne nok, og vejrudsigten ser fornuftig ud, starter vi maskinen, der præparerer løjperne. Men i første omgang nøjes jeg med at tromle eller præparere løjpen ved boldbanerne på Skørping Stadion. Og måske viser det sig muligt også at præparere løjpen bag skolen.

Men selvom sneen heller ikke lå metertyk forleden, lykkedes det alligevel Rold Skov Skiklub at afvikle de Åbne Rold Skov Mesterskaber, omend med en noget mindre deltagelse end sidste år.

Den forholdsvis beskedne deltagelse ved årets skimesterskaber forklarer en af løbets arrangører, Peter Bystrup fra Rold Skov Skiklub, således:

– Vi blev pga. de usikre vejrudsigter nødt til at annoncere skimesterskaberne kun én dag før løbets afvikling. Det var lige en kort nok frist. Sidste år var der 45 deltagere i 4 forskellige rækker, men dengang kunne vi også annoncere tidspunktet for mesterskaberne i god tid, fordi sneen lå længe i skoven.

På trods af det ultrakorte varsel havde 18 skientusiaster – ikke bare fra lokalområdet, men også fra København, Aalborg og Hadsund – fundet vej til ”Skørping Skistadion” ved Skørping Idrætscenter for at dyste i 60 minutter på den 1 ½ km lange rundstrækning.

Den lokale skiklub var ubeskeden nok til at sætte sig på mesterskabets tre første pladser. Vinder blev klubbens formand Mikael Jacobsen, med Claes Rehn og Heins Rye Madsen på de næste to pladser.

Links

Rold Skov Skiklubs hjemmeside http://www.roldskovskiklub.dk/velkommen

Fotograf Kjeld Thomsens hjemmeside www.kjeldthomsen.dk

Rold Skov Skilaugs hjemmeside http://www.roldskovskilaug.dk/, hvor man kan tilmelde sig et nyhedsbrev og få løbende informationer om sne- og løjpesituationen.

 

– Jeg er utroligt taknemmeligt for, at nogle laver et arrangement som det her, siger Lise Claësson, forstander for Julemærkehjemmet i Hobro. 21 hold spinnede i 8 timer for at skaffe penge til julemærkehjemmet.

Sveden haglede af rytterne ved søndagens 8 timers marathonspinning i Skørpinghallens fitnesscenter. Men de kunne glæde sig over, at deres anstrengelser tjente et godt formål. Hvert af de 21 tilmeldte spinninghold har nemlig betalt 600 kr. for at deltage, og pengene går til Julemærkehjemmet i Hobro.

Da jeg stod i morges og skød marathonspinningen i gang – siger Lise Claësson – blev jeg helt rørt, fordi der er nogle, der vil stå tidligt op sådan en kold, mørk søndag morgen og knokle og svede hele dagen for at skaffe penge til vores julemærkehjem.

I takt med at færre og færre sender julekort med posten, falder salget af julemærker tilsvarende.

– Derfor er vi afhængige af, at der er nogle, der laver et arrangement som det her, fortæller Lise Claësson. – Salget af julemærker dækker kun 34 % af vores udgifter. Og der er et stort behov for julemærkehjemmene. Vi har alene på Julemærkehjemmet i Hobro 48 børn – hele året – og der er konstant venteliste.

Marathonspinningen var arrangereret af lokale Frem-fitness og Tour de Taxa – et cykelhold, der via sponsorater og forskellige arrangementer i hele Danmark rejser penge til landets fire julemærkehjem. Både i 2013 og 2014 donerede Tour de Taxa 400.000 kr. til Julemærkefonden.

Tommy Hvilsom, en af arrangørerne fra Tour de Taxa, glæder sig over dagens arrangement.

– Vi har oplevet en kæmpestor opbakning og uden problemer fået tilmelding fra de 21 spinninghold, der er plads til. Og der er en fantastisk stemning herinde i dag.

Hvert hold består af op til otte ryttere, men Jesper Glinvad fra Arden har valgt at køre solo på sit hold.

– Det er ikke første gang, jeg prøver det, siger Jesper Glinvad. – Men selv om det selvfølgelig er noget af en kraftanstrengelse at cykle alene de 8 timer, løbet varer, er der trods alt 5 minutters pause hver time, når der skiftes instruktør.

Du kan få mere at vide om Julemærkehjemmet i Hobro på hjemmesiden https://www.julemaerket.dk/608/om-hobro

Tour de Taxa’s hjemmeside er: http://www.tourdetaxa.com/

 

I starten af 2013 udsendte fotograferne Niels Fabæk og Kjeld Thomsen en 9-minutters meget stemningsmættet film i stillbilleder af Skørping om natten. Især området på og omkring stationen er målet for fotografernes linser. Filmens billeder er ledsaget af et smukt lyddesign af en af ny dansk musiks store talenter Ane Østergaard, Band Ane.

De to fotografer har især været inspireret af den ungarske fotograf Brassai, som i 1933 udgav en lille bog, ”Paris de nuit”, med fotos af byens natteliv, som det udfoldede sig i de små sidegader og på cafeerne. Hans billeder viste de skjulte ukendte sider af den franske hovedstad.

– Nok er Skørping ikke Paris… men måske har Skørping og Paris alligevel noget til fælles.

Niels Fabæk og Kjeld Thomsen fortæller om filmen og dens tilblivelse:

– I efteråret 2010 finder vi ud af, at vi begge har gået og puslet med tanken om at lave en serie med nattefotografier fra Skørping; faktisk er vi begge i gang. At vi har koncentreret vores fotografering omkring Skørping, skyldes blot det simple faktum, at det er her vi bor. Det kunne være hvilken som helst mindre stationsby i provinsen.

– Nu er Skørping jo ikke Paris, men en lille jysk stationsby. Det både gør tingene mere enkle, men stiller samtidig store krav til øjet, der skal finde motiverne, da der jo unægteligt er en større variation at finde i den franske metropol.

– Natten har altid fascineret os. Om natten er der ro. Om natten kan man blive væk. Om natten kan man være sig selv uden at blive forstyrret af dagens flimmer. Natten filtrerer alt overflødigt væk. Om natten er det bare dig og mørket. Natten har inspireret digtere, og mange digtere bruger natten til at få hold på tankerne og få ordene på papiret.

– Vi har prøvet at fange lidt af nattens mystiske stemning uden at røbe for meget. Vi foretrækker at blive ude på gaden og overlade til fantasien at afdække, hvad der sker bag de duggede ruder, når natten breder sin sorte velour ud over en lille flække et sted langs jernbanen i Jylland…

Måske har Skørping og Paris alligevel noget til fælles…..

Læs mere om de to fotografer og Band Ane her:

Kjeld Thomsen: http://www.kjeldthomsen.dk/forsiden/index.html

Niels Fabæk: http://www.nielsf-foto.dk/index.php?id=2&no_cache=1

Band Ane: https://myspace.com/bandane