rebildnetavis.dk på Stand By


Logo + tekst 6

Rebildnetavis har eksisteret ca. 1 ¾ år og har udgivet knap 300 artikler om forskellige emner. Avisen er som bekendt et non-profit foretagende uden annonce- og andre indtægter.

Den interne statistik for avisens hjemmeside viser, at den har rigtigt mange læsere og når vidt omkring. Blandt læserne er der mange hundrede faste abonnenter.

I al beskedenhed vil redaktøren vove den påstand, at avisen er en succes.

Alligevel sættes den nu på stand by. Avisen lukker altså ikke, men den vil – i en endnu ukendt periode – ikke udkomme. Forklaringen følger her:

Det kræver en hel del arbejde at lave en avis. Den har heldigvis haft nogle faste skribenter tilknyttet – Søren Risborg, Lise Nedergaard og Karl Peder Bevensee (og tusind tak til dem og også til avisens dygtige webmaster, Jonathan Bentholm) – men hovedparten af artiklerne er skrevet af redaktøren selv. Det har han gjort med stor fornøjelse, men der har ikke været så megen tid til overs til andre ting, som han har lyst til at beskæftige sig med.

Det er slet ikke usandsynligt, at rebildnetavis kommer igen. Men det bliver i så fald nok i en anden konstruktion med en stærkt udvidet redaktion, som kan dele opgaverne mellem sig. Så hvis der findes nogle, som har ideer til, hvordan en sådan ny konstruktion kunne se ud, og/eller som selv kunne være interesseret i at være en del af den, så kontakt redaktøren på tlf. 305 406 36 eller på mail kontakt@rebildnetavis.dk

Bertil Mortensen

Redaktør




Skovløberne i Rold


Tovholder Anne Voss (tv) og seks af de DGI-uddannede trænere: Jacob von der Hude, Maria Johansen, Sidsel Troelsen, Anette Bentholm, Steen Madsen og længst th. Christoffer Bredsgaard (foto Bertil Mortensen)

Nej, denne artikel handler ikke om skovløberne, der arbejder i Rold Skov, men om en nydannet løbeklub ”Skovløberne Rold”.

Planerne om at lave en egentlig løbeklub i Skørping under IF Frem Skørping er nu blevet realiseret. Klubben har fået navnet ”Skovløberne Rold”, og den officielle start på klubben fandt sted ved en standerhejsning ved Rebild Idrætscenter, hvor 30-35 løbeinteresserede mødte op, inden de begav sig ud på en løbetur.

Forhistorien er den, at initiativtagerne til den ny klub i foråret arrangerede fællestræning for interesserede motionsløbere hver tirsdag og torsdag med start fra Skørping Idrætscenter. Det er blevet en stor succes med op til 50 deltagere hver gang – ikke bare fra Skørping og omegn, men fra hele kommunen. Meningen har været at træne op til Rebildløbet, som fandt sted i juni måned, men fællestræningen er også blevet brugt til at få et billede af, om der skulle være interesse for at få løbeprojektet ind i mere faste rammer ved at danne en egentlig løbeklub.

– Og den interesse har der i høj grad været, siger tovholder Anne Voss. – Derfor synes vi, at der skal være en løbeklub i Skørping, når vi har det her pragtfulde område at løbe i. Og der er generelt også en masse mennesker, der interesserer sig for at løbe. Så vi har tænkt: Lad os se, om der ikke også er endnu flere, der har lyst til at løbe i fællesskab.

Tovholder Anne Voss (foto Bertil Mortensen)

En social løbeklub

Klubben kalder sig selv en social løbeklub, men det betyder ikke, at der ikke kan blive gået til stålet. Målet er nemlig, at løberne har det hyggeligt med hinanden, men også at de udvikler sig at blive bedre løbere.

Derfor kan man melde sig på tre forskellige hold, der træner på hvert sit niveau. Holdtræningen finder sted hver tirsdag, hvor løberne efter en fælles opvarmning selv finder ud af, hvilket hold de den dag vil løbe på. Om torsdagen er der holdtræning med styrkeøvelser, intervalløb, tempotræning mv.

Til at varetage træningen på de tre hold står otte DGI-uddannede trænere.

Opvarmning (foto Bertil Mortensen)

Tre typer af hold

Der er hold for enhver smag – og form. ”Trim-holdet” er beregnet for dem, som ikke løber så stærkt, eller måske ikke har løbet i mange år. Der sigtes mod at løbe med en hastighed på 6-7 min/km og en distance på 5-7 km.

Det ligger næsten i navnet, at på holdet ”De rutinerede” er kravene til tempo og distancen øget, og træningen består også af forskellige typer af løb (intervalløb, bakkeløb m.m.).

Endeligt kan man vælge at deltage i træningen på ”Tempo-holdet”, hvor ambitionen er at kunne komme til at løbe en halvmaraton (ca. 21 km) på under 1t 55 min. (en nærmere beskrivelse af de tre hold findes på klubbens Facebookside – se Infoboksen sidst i artiklen)

Hva’ nu, hvis…?

For nogle interesserede løbere vil der måske være et enkelt spørgsmål, som trænger sig på: Hvad nu, hvis jeg ikke er i stand til at følge med på Trim-holdet? Her er klubbens svar, at så må man i gang med at træne på egen hånd for at komme i tilstrækkelig form. Det anbefales i øvrigt også – hvis man misser en træningsaften – at indhente det forsømte ved at tage en løbetur på egen hånd.

(foto Bertil Mortensen)

Infoboks

Tid: Træningen foregår tirsdage kl. 17.30-18.30 og torsdage kl. 18.30 til 19.30.

Sted: Rold Skov og Rebild Bakker med start fra Rebild Idrætscenter.

Kontingent: 200 kr. for andet halvår frem til jul. Man må gerne prøvetræne med et par gange, inden man beslutter sig for, om det er noget for en.

Læs mere om Skovløberne Rold på: https://www.facebook.com/groups/skovloebernerold/?fref=ts

 




Stor musikalsk oplevelse i vente


Sokkelund Sangkor (pressefoto)

Et af Danmarks bedste kammerkor – Sokkelund Sangkor – giver koncert i Skørping Nykirke lørdag aften. Samtidigt er koncerten startskuddet til byfesten i Skørping og optakt til søndagens ”Opera i Rebild”.

Det er Erik Schuldt, som har taget initiativet til at få koret til byen.

Det har længe været min drøm at få det kor, som er et af Danmarks allerbedste, til Skørping, siger han. – Og det er nu lykkedes i samarbejde med kirkens menighedsråd og organist Per Bach.

Koret under ledelse af Morten Schuldt Jensen optræder med både et klassisk og moderne repertoire. Bl.a. med en afdeling af den færøske forfatter William Heinesen og komponisten Vagn Holmboe.

– Og netop William Heinesen passer fint med kirkens nye, smukke altertavle, som er lavet af den færøske kunstner Tróndur Patursson, påpeger Erik Schuldt.

Sokkelund Sangkors dirigent, Morten Schuldt Jensen (pressefoto)

Kirken og byen matcher hinanden

Erik Schuldt er imponeret over ikke bare altertavlen, men i det hele taget af det nye kirkerum, som blev indviet i påsken 2015 – skabt i et samarbejde mellem Menighedsrådet, arkitekten Søren Kibsgaard og Tróndur Patursson.

– Koncerten kan betragtes som en hyldest til den vellykkede forvandling, som kirkerummet har undergået, siger Erik Schuldt. – Man kan sige, at nu matcher kirkerummet den udvikling som stationsbyen har undergået igennem de sidste 30 år – i dag en myldrende og mangfoldig kulturby omkranset af Rold Skov og nabo til Rebild Bakker.

En tak til Skørping

Der er plads til 100 tilhørere i kirken, og billetsalget finansierer en del af udgifterne til koncerten. Også Menighedsrådet giver et tilskud, og den sidste del betaler en privatperson. Det lykkedes at få Erik Schuldt til at afsløre, – hårdt presset – at privatpersonen er ham selv.

– Jeg betragter mit bidrag som en tak til byen for de 45 spændende år, jeg har boet her – en by, som har givet mig nogle formidable oplevelser.

Erik Schuldt flytter sammen med sin hustru Hanne næste år til Bornholm efter i mange år at have været en markant skikkelse i Skørping, bl.a. som bestyrelsesformand for Kinorevyen.

Sokkelund Sangkor (pressefoto)

Info om koncerten

Tid: Lørdag d. 13. aug. kl. 21.00

Sted: Skørping Nykirke

Billetter: Der er få billetter tilbage, som kan købes på ”Himmerlandsbilletten”. Pris kr. 100,-.




rebildnetavis holder sommerferie


Logo + tekst 6

rebildnetavis.dk holder sommerferie og vender tilbage medio august




Byfest i Skørping: Programmet ved at være på plads


Skørpings strøg, Jyllandsgade, under sidste års byfest (foto Bertil Mortensen)

Som noget nyt får byfesten i år et loppemarked for voksne, et dyrskue for børnenes kæledyr og roller-disco for både børn og voksne. Og børneasylcentret åbner dørene for interesserede.

I mange år har en af de største succes’er ved byfesten i Skørping været et loppemarked, hvor børn har ryddet op i deres ofte righoldige beholdning af legetøj for at sælge det i ”boderne” i Jyllandsgade. Den tradition fortsætter, selvom flere af børnenes forældre med et smil(?) har kunnet konstatere, at det egentligt var dem selv og ikke deres børn, som det meste af tiden har bemandet boderne – og at børnene tit er kommet hjem med mere legetøj, end de havde solgt.

Børneloppemarked (foto Bertil Mortensen)

Men i år får de voksne også chance for at gå på opdagelse på et loppemarked. Byfestlavet omdanner nemlig Jyllandsgade fredag fra kl. 14 til 21 til en ”StreetBAZAR”, hvor man får mulighed for at sælge og købe ting, som måske har henslæbt en årelang tilværelse på lofter og i kældre. Desuden bliver der opstillet 15 pavilloner, hvor kunsthåndværkere og erhvervsdrivende har mulighed for at fremvise det, de har at byde på. Efterspørgslen på pavillonerne har været så stor, at de alle stort set allerede er booket.

Andre nyheder

Børneasylcentret i det tidligere Rebild Park Hotel åbner dørene for dem, der er interesserede i at se, hvordan centrets uledsagede flygtningebørn og unge bor. Om lørdagen byder centrets beboere også på forskellige kulinariske smagsprøver.

En anden nyskabelse er ”roller-disco” lørdag aften, hvor man på multibanen bag Ungdomshuset kan kaste sig ude i discodans på rulleskøjter til akkompagnement af discomusik fra 80’erne. Hvis man ikke kan finde sine rulleskøjter, kan man leje nogle på stedet.

– Lørdag aften har hidtil været noget død i det for de voksne, siger Rasmus Falk, formand for byfestlavet, som arrangerer byfesten. – Det kan ”roller-disco” forhåbentligt råde bod på, hvis både voksne og børn finder skøjterne frem og kaster sig ud i dansen. Som noget nyt tænder vi også for grillen, når høvdingbolden slutter omkring kl. 17.00, så både voksne, unge og børn kan komme og grille deres medbragte mad.

Et nyt tiltag er også et børnedyrskue for kæledyr, som Skørpings Dyreklinik fredag arrangerer foran klinikken i Jyllandsgade.

Også i år bliver der modeshow (foto Bertil Mortensen)

Mangfoldighed og fællesskab

Rasmus Falk håber på en ”hyggelig og sjov fest, hvor vi alle er med”.

– Der skal være noget for alle – børn, unge og voksne – så vi får en byfest i fællesskabets og mangfoldighedens tegn, siger han.

Legeland på Rytters Plads (foto Bertil Mortensen)

Det indebærer, at de aktiviteter, som der er tradition for er en del af byfesten, også finder sted i år.

Det gælder, nævnt i flæng: høvdingebold, modeshow, legeland på Rytters Plads, byfestmiddag i Café Pavillonen, i Salon 2B og i festteltet med efterfølgende dans, korkoncert i kirken, Kinorevyens ”film under stjernerne”, byfestgudstjeneste i teltet, ungdomsdiskotek, marionetteater og ikke mindre end tre løb på den tohjulede, nemlig  familiecykelløbet “Skørping Rundt”, mountainbikeløb og enkeltstartsløb for børn – og meget mere.

Høvdingebold i teltet (privatfoto)

Infoboks
Byfesten starter lørdag d. 13. august med Sokkelundkorets koncert i Skørping Nykirke og slutter søndag d. 21. august med familiecykelløbet Skørping Rundt og efterfølgende hyggeligt samvær på stationspladsen




Alternativet Rebild nu en realitet


Susanne Zimmer, forperson i Alternativet Rebild (foto Bertil Mortensen)

En lokalafdeling af partiet Alternativet har set dagens lys på en stiftende generalforsamling i Skørping. Til formand – eller som det hedder i partiet, forperson – er valgt Susanne Zimmer.

Det startede med økologiske pandekager og fællessang med trommespil, da omkring 25 deltagere mødte op til den stiftende generalforsamling for Alternativet Rebild.

Partiets nye lokalbestyrelse består af Susanne Zimmer, Zenia Munk, Per Alstrup, Lars Bloch og Christian Skovhus, og den konstituerede sig efter mødet med Susanne Zimmer som formand og Zenia Munk som næstformand.

Økologiske pandekager på menuen (foto Bertil Mortensen)

Forventninger til plads(er) i det næste byråd

– I det nuværende Rebild Byråd sidder der repræsentanter for hele 11 partier/lister. Er der plads til endnu ét, Susanne Zimmer?

– Det tror jeg, der er. Vi har nemlig nogle værdier, som er kendetegnende for netop os. Politisk ligger vi nok tættest på SF og Enhedslisten, men jeg kan sagtens se situationer for mig, hvor vi også kan samarbejde og lave aftaler med andre partier.

Ved sidste kommunalvalg skulle der i Rebild Kommune i gennemsnit 700 stemmer til, svarende til 4 % af de afgivne stemmer, for at erobre et mandat. Det mener Susanne Zimmer godt, Alternativet vil kunne klare.

– Vi kan i hvert fald få 1 mandat og med lidt optimisme også 2, vurderer hun, og henviser til, at Alternativet ved folketingsudvalget for et år siden fik 4,8 % af stemmerne, og at opinionsundersøgelserne siden da har vist en markant fremgang for partiet til et niveau på mellem 7 og 8 %.

I den kommende tid bliver hovedopgaverne for lokalafdelingen at udarbejde et kommunalpolitisk program og at finde kandidater til at stille op ved kommunalvalget i november 2017.

Politisk aktive unge

Det er ikke ret tit, at unge deltager i partipolitiske møder. Men på den stiftende generalforsamling var to 15-årige repræsentanter fra netværket Alternativets Unge Rebild mødt op – Kathrine Weinkouff Hansen og Signe Lindberg.

Der er pt. 10 medlemmer af de unges netværk i Rebild, og der kommer hele tiden flere til.

– Da jeg kom med for et par måneder siden, var vi seks, og nu er vi altså allerede oppe på 10, uddyber Signe.

To unge fra Alternativets Unge Rebild, Signe Lindberg (tv) og Ka Kathrine Weinkouff Hansen (foto Bertil Mortensen)

Men hvad er det, der får unge til at være ikke bare politisk, men også noget så sjældent som partipolitisk aktive?

– Jeg har altid syntes, at det er vigtigt at interessere sig for, hvad der foregår i samfundet, siger Kathrine. – Og da jeg hørte om Alternativet, tænkte jeg: Jep, det er lige det, jeg skal.

Signe supplerer:

– Jeg hørte om partiet fra en ven og fandt ud af, at det, som partiet står for, er det samme, jeg selv går ind for. Så derfor kan jeg ikke rigtigt se, hvorfor jeg ikke skulle være med.

Men for begge er det ikke bare et spørgsmål om at finde et forum, hvor de kan give udtryk for deres politiske holdninger.

Det drejer sig også om, at vi er sammen i et fællesskab og også bliver lidt klogere sammen, understreger Kathrine.

Et udsnit af mødedeltagerne (foto Bertil Mortensen)

Ikke særligt alternative vedtægter – og dog

En del af mødet blev brugt til at behandle og vedtage den nye lokalafdelings vedtægter. Undertiden bliver Alternativet sammenlignet med en græsrodsorganisation med en flad organisatorisk struktur, men det afspejler sig ikke i vedtægterne.

– Dem er der jo ikke noget særligt alternativt over, Susanne Zimmer De ligner på de fleste punkter alle andre partiers?

– Ja, men jeg mener, at det som et nyt parti er godt at have nogle faste organisatoriske rammer, så man ikke behøver at bruge energi på at diskutere procedurer og den slags, men kan bruge energien på noget andet og mere vigtigt, lyder det fra hende.

Ikke i lommen på nogen

På et par punkter adskiller partiets vedtægter sig dog fra andres. Man kan nemlig godt i Alternativet være medlem af et andet parti, undtagen hvis man er bestyrelsesmedlem i partiet eller byråds- eller folketingskandidat.

(foto Bertil Mortensen)

Og det fremgår også af vedtægterne, at hvis partiet får økonomiske bidrag på 1.000 kr. eller derover, skal navnet på bidragsyderne fremgå af regnskabet. Det er langt skrappere regler for åbenhed end dem, Folketinget har vedtaget for privatpersoners og organisationers økonomiske bidrag til politiske partier.

– Vi har et ønske om at være et parti med stor gennemsigtighed- også på det her område – så alle kan vurdere, om der er en risiko for, om vi kunne være i lommen på nogle store bidragsydere, forklarer hun. – Ganske vist kan der være nogle, som sympatiserer med os, og som også godt vil støtte os økonomisk. Men de er måske ikke interesserede i, at det kommer ud i offentligheden, at de har støttet os økonomisk. På den konto kan vi derfor godt gå glip af økonomisk støtte, men her vægter vi altså gennemsigtighed mere end økonomien.

Landets første byrådsmedlem for Alternativet

Inden selve den stiftende generalforsamling berettede landets allerførste byrådsmedlem for Alternativet, Melanie Simick fra Mariagerfjord Kommune, om sine erfaringer som byrådspolitiker, og om det at gå fra at være SF-byrådsmedlem til at blive løsgænger og for til sidst at melde sig ind i Alternativet. Det skifte har flere byrådspolitikere rundt omkring i landet gjort hende efter, så Alternativet i dag har 6 byrådsmedlemmer på landsplan. De fleste af dem er skiftet fra Socialdemokraterne.

Melanie Simick, medlem af Mariagerfjord Byråd for Alternativet (foto Bertil Mortensen)

Om Alternativet

Der er p.t. 31 medlemmer af lokalafdelingen i Rebild Kommune, 555 i den nordjyske storkreds og 10.612 på landsplan.

Ved Folketingsvalget 2015 fik partiet 168.788 stemmer, svarende til 4,8 % af de afgivne stemmer. Det gav valg til 9 folketingsmedlemmer. Nu er det tal vokset til 10, fordi folketingsmedlem Pernille Schnoor for nyligt skiftede fra Socialdemokraterne til Alternativet.

Partiet stillede ikke op ved kommunalvalget 2013, da det først blev dannet efter valget. Alligevel har det i dag 6 byrådsmedlemmer, som er skiftet fra andre partier.

Politisk leder er Uffe Elbæk.

 




Guidekursus på skinner


RebildPorten (foto Bertil Mortensen)

Over 50 interesserede mødte op til et orienteringsmøde om muligheden for at blive guide i lokalområdet – 37 af dem er blevet udvalgt som guideaspiranter.

Guidekurset, som består af 10 moduler med i alt 35 timers undervisning, har allerede afviklet 3 af modulerne med emnerne formidlingsteknik, planter og fugle.

Søren Risborg, naturvejleder og underviser på kurset, er begejstret for, hvad han hidtil har set.

– Guideaspiranterne er topmotiverede. De vil virkeligt det her, og det er en kæmpefornøjelse at se dem arbejde med stoffet, siger han.

Stort behov for guider

I slutningen af september får aspiranterne – hvis de ellers deltager i hovedparten af modulerne – deres kursusbevis og kan så gå i gang med at guide foreninger, virksomheder, familier og andre grupper. De hyres via RebildPorten (turistkontoret) til at guide inden for et emnemæssigt eller geografisk område, som de specielt er interesserede i og har kompetence i.

Søren Risborg (foto Bertil Mortensen)

At guiderne nok skal komme i arbejde, er Søren Risborg ikke i tvivl om. Han vurderer – ud fra meldinger fra RebildPorten – at der er et enormt behov hos områdets besøgende for at kunne blive guidet rundt i og omkring Rebild Bakker og Rold Skov.

– RebildPorten har fået mange henvendelser om muligheden for at få en guidet rundtur, men der har hidtil ikke rigtigt været noget på hylderne. Så tilbuddet om i fremtiden at kunne få stillet lokalguider til rådighed falder på et tørt sted, siger han.

Glæder sig til opgaven

Kent Frilev, en af guideaspiranterne, glæder sig til at vise områdets mange naturmæssige og kulturelle perler frem.

– De moduler, jeg hidtil har deltaget i, har været spændende, understreger han.

Om hans motiver til at melde sig som guide siger han.

– Jeg har en stor interesse i hele vores egn og har boet her i 30 år. Så jeg vil derfor gerne være med til at formidle min viden og entusiasme videre til turister og andre, der besøger området.

Kent Frilev (foto Bertil Mortensen)

Han kan ligesom de øvrige guideaspiranter se frem til på de kommende moduler at blive undervist i landskabsdannelse, fauna, fossiler, lokalhistorie, skovdyrkning, skovens historie, naturbeskyttelsesloven m.m. Der er også indlagt et modul med førstehjælp i undervisningen.

Økonomien bag

Guiderne bliver ansat i Rebild Kommune og får et honorar for deres arbejde efter gældende takster.

Det samlede budget for guideprojektet er på 95.000 kr., hvoraf de 25.000 kr. søges tilvejebragt ved sponsorater. Der er allerede en del, der har tegnet sig som sponsorer, men der er ifølge Søren Risborg stadig plads til flere.

De resterende af budgettets 70.000 kr. kommer fra Rebild Kommune og Friluftsrådet, mens Naturstyrelsen og Rebild Naturskole stiller medarbejdere til rådighed.

 




Folkemøde med borgmesterdeltagelse


Folkemødet 2015 (foto Bertil Mortensen)

I modsætning til de fleste andre nordjyske borgmestre deltager Leon Sebbelin (R) i de kommende dages Folkemøde på Bornholm. Han er med for 5. år i træk. Men der er også andre repræsentanter fra Rebild, der tager aktivt del i mødet.

Når Leon Sebbelin sætter sig op på sin motorcykel sammen med sin ægtefælle Ingeborg og sætter kursen mod Bornholm, er det 5. år i træk, han deltager. De tre sidste som kommunens borgmester.

–  Lige fra første gang, jeg var med på mødet, har konceptet tiltalt mig, siger Leon Sebbelin. – Jeg er pjattet med det liv, der udfolder sig, og med alle de vidt forskellige og spændende arrangementer, man har chancen for at opleve.

I år er han selv aktiv deltager i syv af dem. Bla. er han i panelet i et arrangement om, hvordan man får kanaliseret flere investeringer til turismeområdet og i et andet om, hvorvidt Nordjylland skal satse på at blive vækstregion i Europa eller i Danmark.

– Det er interessen, der driver mig, og hvis der er nogle, der opfordrer mig i at deltage i en event eller arrangement, stiller jeg gerne op, lyder det fra ham.

Leon Sebbelin (foto Bertil Mortensen)

Betaler selv

Hvis en eller anden skulle spørge, om kommunens skatteydere får tilstrækkeligt meget for pengene ved at borgmesteren deltager i Folkemødet, vil svaret være:

– De penge, jeg bruger på Folkemødet, vil Rebild Kommune ikke kunne bruge til ret meget andet – for jeg betaler selv.

Ikke en fætter- og kusinefest

Folkemødet er af nogle blevet kritiseret for at være en lukket fest for den politiske elite i Danmark, hvor politikere, embedsmænd, mediefolk og toppen af erhvervslivet og interesseorganisationerne mødes og snakker om problemer, som ikke har så meget med almindelige menneskers hverdag at gøre.

Den kritik er Leon Sebbelin ikke enig i.

– Det er for det første ikke kun politikere, embedsmænd o.l. som man ser på mødet. Titusindvis af almindelige mennesker deltager også. For det andet er det en bred palet af emner, som tages op, og som er relevante for rigtigt mange borgere. F.eks. beskæftigelse, integration, uddannelse m.m.

Folkemødet 2015 (foto Bertil Mortensen)

Hvorfor netop Bornholm?

Der er også nogle, der kritiserer, at Folkemødet hvert år skal afholdes på Bornholm, som det er relativt dyrt og besværligt at komme til, og hvor overnatningsmulighederne er så få, at man skal bestille overnatning lang tid i forvejen. I stedet burde Folkemødet gå på skift mellem landets regioner, mener kritikerne.

– Det er jo Bornholm, der har fået den gode ide, siger Leon Sebbelin. – Så lad Bornholm løbe med det her. Der er såmænd mange andre ting, der går den modsatte vej.

Også andre fra Rebild aktive på Folkemødet

Det er ikke kun borgmesteren, som tager afsted. Syv folkeskoleelever fra Rebild Ungdomsskoles Ungeråd og tyve elever fra Støvring Gymnasium – samt ledere – gør det også.

Rebild Ungdomsskole klar til debat på sidste års Folkemøde (foto Bertil Mortensen)

Gymnasieeleverne udfordrer på en workshop med titlen ”Verden er lille, men der er langt til Nordjylland” andre unge fra resten af landet ved bla. at stille spørgsmålene: Er Udkanten virkelig så slem, som man gør den til? Er der slet ingen københavnere, der vil bo i Jylland?

Det er Støvringeleverne selv – i samarbejde med Businessregion North Denmark – der efter grundige forberedelser hjemmefra skal stå for afviklingen af workshoppen. Arbejdet er et led i undervisningen i samfundsfag.

De syv folkeskoleelever skulle have deltaget i et arrangement ”Fagenes Festival” – en forløber for et DM, som løber af stablen til efteråret, i forskellige skolefag. Men arrangementet er blevet aflyst, så eleverne skal finde noget andet at arbejde med på Folkemødet.

Faktaboks

Folkemødet finder sted i Allinge på Bornholm d. 16-19. juni.

Et af hovedformålene med mødet er at skabe rammer for en udvikling af demokratiet. Det sker ved debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationsfolk under uformelle former.

Det første folkemøde blev afholdt i 2011, hvor der var omkring 10.000 deltagere. Sidste år var der rekordmange deltagere med over 100.000.

I år bliver er der planlagt ca. 3000 events/arrangementer, som udspiller sig på og i området omkring Allinge havn.




Kvinder i selvforsvar


Der blev gået til den under kurset i selvforsvar (privatfoto)

For første gang har Rebild Taekwondo Klub arrangeret et kursus i selvforsvar for kvinder. Det var så stor en succes, at det ikke bliver sidste gang, kurset afholdes.

Kurset var åbent for alle – også ikke-medlemmer – og seks kvinder havde fundet vej til klubbens træningslokale i Skørping Idrætscenter.

En af dem, der havde meldt sig, var Mette Bols fra Skørping.

Det er ikke, fordi hun og de andre kursusdeltagere til dagligt går og frygter at blive overfaldet.

– Overhovedet ikke, men skulle det ske, er vi i en eller anden grad forberedt, lyder det fra hende. – For mig er det også et spørgsmål om at få rørt mig og få noget motion. Og selv om det er et alvorligt emne, der ligger bag kurser i selvforsvar, havde vi det sjovt i de 5 timer, kurset varede. Der blev grinet mange gange af os selv og hinanden.

(privatfoto)

Tre vigtige ting om selvforsvar

Kursets tre trænere understregede, at der er tre ting, der er vigtige, når det handler om selvforsvar for kvinder.

Den ene er attituden – hvordan ens kropsholdning er, når man bevæger sig rundt i offentlige rum.

– Det var ikke så svært at lære, siger Mette Bols. – At gå rundt med rank ryg og oprejst pande, som om vi ejer hele verden, var vi faktisk gode til.

Den anden vigtige ting er at råbe op, hvis man kommer ud i en situation, hvor det er nødvendigt, og den tredje er at lære nogle teknikker fra taekwondoen, som gør det muligt at forsvare sig, hvis man skulle blive overfaldet.

En sport i fremgang

I modsætning til mange andre sportsgrene, har taekwondo på landsplan oplevet medlemsfremgang. Fra 2008 til 2015 er medlemstallet steget fra 5.750 til 8.800, svarende til en stigning på 53 %.

Der er også godt gang i Rebild Taekwondo Klub.

– I det sidste par år har vi øget aktiviteterne betragteligt, fortæller Kamilla Posselt, formand for klubben. – Det giver sig bl.a. udslag i, at flere familier dyrker vores sport. Og det er noget af det, der er godt ved taekwondo. Vi er alle sammen på gulvet og skal igennem det samme – selvfølgelig på hvert vores individuelle niveau.

Der er omkring 40 medlemmer i klubben. Af dem går de ca. 15 på et hold fra 7-10 år, der gennem leg lærer taekwondo’s bevægelser og mønstre.

– Vi har også et velfungerende voksenhold, der tilbyder træning for elever op til 99 år, siger Kamilla Posselt. Vi er endnu ikke blevet kontaktet af en aspirant over 99 år, men hvis det skulle forekomme, er han eller hun meget velkommen, forsikrer hun.

Kamilla Posselt, formand for Rebild Taekwondo Klub (privatfoto)

Motion, kamp, teknik – og det mentale

Man kan vælge tre retninger inden for sporten. Motion, som de fleste i Rebild Taekwondo Klub har valgt, kamp og teknik. Hvis man dyrker de to sidse retninger, kan man konkurrere i forskellige stævner rundt omkring i landet.

Men fælles for de tre retninger er, at mental træning indgår som en vigtig del.

– Taekwondo er en holistisk sport, hvor det mentale er lige så vigtigt som den øvrige del, understreger Kamilla Posselt.

Det giver sig f.eks. konkret udtryk i, at hver træning både starter og slutter med meditation.

– Når vi træner, er det også vigtigt, at vi rent tankemæssigt er til stede i det, vi foretager sig, for at kunne koordinere vores bevægelser bedst muligt, påpeger hun.

Traditioner og sjov

Taekwondo er en mere end 2000 gammel kampsport, som har udviklet sig til en international sportsgren, der er med på det olympiske program.

Sporten er fyldt med traditioner og regler. F.eks. har man både under træning og kamp særlige hilsemåder, som bl.a. signalerer gensidig respekt.

– Men reglerne forhindrer os ikke samtidigt i at have det sjovt, når vi dyrker vores sport, lyder det fra Kamilla Posselt.

 




Ny gymnasiereform – både godt og skidt


Støvring Gymnasium (foto Bertil Mortensen)

Den ny gymnasiereform indeholder både positive og negative elementer, vurderer Finn Andersen, tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium. For det lokale gymnasium vil reformen ikke betyde de store omvæltninger.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i sidste uge efter et langt forhandlingsforløb en ny gymnasiereform.

Fokus i debatten forud for vedtagelsen har været på, hvilke karakter i folkeskolen, som eleverne skal opnå for at kunne komme i gymnasiet. Det endte med nogle komplicerede optagelsesregler, som ikke engang ordførerne for de partier, som indgik forliget om gymnasiet, er enige om, hvad går ud på. De nye regler skal nok give især folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskoleeleverne og deres forældre sved på panden i bestræbelserne for at finde ud af, hvad reglerne for optagelse egentligt indeholder.

Regeringen krævede oprindeligt en karakter på 4 i matematik og dansk for at blive optaget, mens Socialdemokraterne, SF og Radikale kun ville gå med til 02. Forliget resulterede i, at en elev kan erklæres ”uddannelsesparat” og dermed egnet til at komme i gymnasiet, hvis eleven får 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer og ved afgangseksamen. Men samtidigt er der i reformen indbygget flere ”kattelemme”, som gør det muligt f.eks. at blive optaget, hvis man får minimum 02 i gennemsnit i prøvefagene ved folkeskolens afgangseksamen.

Undervisningsministeriet har beregnet, at hvis de nye regler var blevet brugt på de elever, som blev optaget på det almene gymnasium (stx) i 2014, ville 6 % af dem være blevet afvist.

Både godt og skidt

– Der er både positive og negative elementer i reformen, siger tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium, Finn Andersen. – Under alle omstændigheder er resultatet blevet bedre end man kunne frygte, når man ser på regeringens oprindelige udspil.

Finn Andersen, Støvring Gymnasium (privatfoto)

Skærpede optagelseskrav

De skærpede optagelseskrav ser han ikke som noget stort problem for netop Støvring Gymnasium, fordi stort set alle skolens elever vil kunne klare kravene.

Men generelt er skærpede karakterkrav ikke optimalt.

– Fra lærerside rundt omkring i landet har man jo undertiden hørt, at der sidder nogle i hver klasse, som egentligt ikke hører hjemme i gymnasiet, Finn Andersen?

– Det er der måske også, men det drejer sig ikke nødvendigvis om de elever, som kommer fra folkeskolen med de dårligste, faglige forudsætninger, påpeger han. – Det kan lige så godt være elever, som har gode karakterer med sig, men som af en eller anden grund ikke yder en tilstrækkelig indsats i gymnasiet.

Han er også bekymret for, at de skærpede adgangskrav generelt vil gøre det sværere for potentielle mønsterbrydere at komme i gymnasiet, men er tilfreds med de kattelemme for optagelse, der er indbygget i reformen.

Aktive gymnasieelever (foto Bertil Mortensen)

Matematik

Matematik på B-niveau bliver for fremtiden obligatorisk for alle, bortset fra de elever, der har valgt en studieretning med tre sprog på mindst AAB-niveau. Forligspartiernes begrundelse for at opgradere matematik er, at for få elever hidtil har valgt faget.

Men opgraderingen af matematik vækker ikke – som man kunne have forventet – begejstring hos matematiklærerne, tværtimod.

Til dagbladet Information siger formanden for Matematiklærerforeningen i Gymnasiet og HF, Morten Olesen, at obligatorisk matematik på B-niveau vil sænke niveauet i faget.

– Hvis vi skal have de sidste 10 procent med, som helt tilsigtet har valgt matematik fra, fordi det ikke interesserer dem, så kommer vi til at stå med en tredjedel, der dumper, og det er jo uacceptabelt. Derfor er det mere sandsynligt, at vi bliver nødt til at sænke det faglige niveau, så flere kan klare sig igennem, siger han til avisen, som anfører, at dumpeprocenten i faget i forvejen ligger på 20 %.

Frygten for at det faglige niveau falder deles også af Finn Andersen.

Der bliver nogle, som kommer til at knække halsen på matematik B, med mindre det faglige niveau sænkes, og det har jo ikke været forligspartiernes hensigt. Det står tværtimod udtrykkeligt i forligsteksten, at det faglige niveau i faget skal fastholdes på det eksisterende niveau.

Men han understreger, at kravet ikke vil berøre så mange af eleverne på Støvring Gymnasium, hvor 90-95 % af eleverne vælger at tage faget på B-niveau.

Kritikerne af kravet om obligatorisk matematik B hæfter sig i øvrigt også ved, at de seneste tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at kun 17 % gik i gang med en videregående uddannelse, der havde matematik B som adgangskrav. Langt størstedelen har i deres uddannelsesforløb altså slet ikke haft brug for faget på B-niveau.

Støvring Gymnasium (foto Bertil Mortensen)

Positive elementer

Men der er ifølge Finn Andersen flere positive elementer i reformen. Han nævner bl.a., at det er en god ide, at den store skriftlige opgave i 3.G – den såkaldte SRP – i fremtiden skal afsluttes med en mundtlig eksamen.

– Det betyder, at man formindsker risikoen for, at det reelt er elevernes forældre eller hyrede, ”professionelle” opgaveskrivere, som udarbejder SRP-opgaven, lyder det fra ham. – Ved en mundtlig eksamen i SRP-opgaven bliver eleverne tvunget til at demonstrere, at de er inde i opgavens stof.

Han græder også tørre tårer over, at det tværgående fag Almen Studieforberedelse (AT) bliver afskaffet, fordi det ifølge ham er begrænset, hvad det faglige udbytte for mange elever har været.

Ligeledes finder han det positivt, at antallet af studieretninger, som eleverne kan vælge imellem, for fremtiden begrænses til 18, fordi det vil gøre det mere overskueligt for eleverne at foretage et valg. Men også fordi det vil stille de mindre gymnasier – som f.eks. Støvring Gymnasium – relativt bedre, da de ikke hidtil har haft mulighed for at kunne tilbyde eleverne så mange studieretninger at vælge imellem som de store gymnasier.