Blenstrup og Ravnkilde skoler redder livet


Knap 100 borgere dukkede op til byrådsmødet – så mange at nogle måtte stå op under den næsten 2 timer lange debat (foto Bertil Mortensen)

Efter et par uger med uvished om Blenstrup og Ravnkilde skolers fremtid, reddede de begge eksistensen efter en næsten 2 timers lang og til tider hård debat på byrådsmødet, der blev overværet af knap 100 tilhørere.

Et flertal på 12 – Radikale, Konservative, 5 ud af Venstres 7 og 2 ud af Socialdemokraternes 3 tilstedeværende medlemmer – fik vedtaget et forslag, hvis hovedpunkter er, at Ravnkilde og Blenstrup skoler ikke lukkes, at der dannes en fusion af Bakkehusene (Bælum/Blenstrup skoler) og Terndrup skole, og at der tilføres skoleområdet netto ekstra 2,4 mio i 2017 og 4,4 mio i 2018. Endeligt indeholdt det vedtagne forslag en opfordring til kommunens skoleledere om i samarbejde med personalet at lave nogle fleksible aftaler om, hvordan folkeskolereformens krav om lærernes tilstedeværelse på skolen og deres forberedelse kan udmøntes.

Et mindretal på 10 byrådsmedlemmer stemte imod, nemlig Den Sociale Fællesliste, Enhedslisten, Jeppe Ugilt (løsgænger), Oplandslisten, DF og to fra Venstres byrådsgruppe (Gert Fischer og Ole Frederiksen). To undlod at stemme – Anette Bruun (SF) og Henrik Christensen (S).

Træerne vokser dog ikke helt op i himlen for Blenstrup og Ravnkilde skoler. Deres evne til at fastholde eleverne skal nemlig vurderes efter 3 år. I øjeblikket har Blenstrup Skole 66 elever, og det svarer til, at 76 % af potentielle indskrevne børn går på skolen. De resterende 24 % har altså valgt at tage til andre skoler. For Ravnkildes vedkommende er tallene henholdsvis 68 elever og 72 %.

Tilfreds med udfaldet

At der skal foregå en evaluering efter 3 år er ikke noget, der bekymrer bestyrelsesformanden for Bakkehusene, Pia Elberg.

– De kan bare komme og evaluere os fra nu af, siger hun med eftertryk.

Pia Elberg, bestyrelsesformand for Bakkehusene, efter mødet (foto Bertil Mortensen)

I det hele taget er hun tilfreds med det forslag, der blev vedtaget. Udover naturligvis at Blenstrup Skole ikke bliver lukket, er hun især glad for den del af beslutningen, som vedrører arbejdstidsaftalen og omfanget af lærerenes tilstedeværelse på skolen, fordi den vægter fleksibilitet.

– En beslutning, som havde gået på 32 timers tilstedeværelse på skolen, havde været en katastrofe for os, fordi den mangler fleksibilitet, siger hun.

Borgmesteren skydeskive

Tonen i debatten på byrådsmødet var til tider ikke for sarte ører og nåede undertiden ned på et i bogstaveligt forstand latrinært niveau med brugen af ord som ”pis og lort”, ”ikke en skid”, ”noget lort” og ”lokummet brænder”.

Især borgmester Leon Sebbelin (RV) var udsat for kritik af sin håndtering af sagen. Han blev bl.a. kritiseret for, at han kun havde holdt møder med nogle få, udvalgte partier om sagen, og at han i virkeligheden pønser på at lukke skoler. Den sidste anklage blev også rettet mod formanden for Børne- og ungdomsudvalget, Anders Norup (V).

Leon Sebbelin skød igen ved at pege på, at det er meget normalt i kommunalpolitisk arbejde, at man ikke nødvendigvis altid holder møder med alle partier i et byråd, og henviste desuden til, at flertallets forslag netop indebærer, at både Blenstrup og Ravnkilde skole ikke bliver lukket.

Betænkelige miner hoa Blenstrupborgere inden mødet – senere kom smilene frem (foto Bertil Mortensen)

Der mangler penge

Næsten alle de byrådsmedlemmer, der tog ordet, var enige om, at skoleområdet er underfinansieret.

Det afspejler sig også i mindretallets eget forslag, som blev fremsat på byrådsmødet, og som ligeledes indeholder et ønske om at tilføre skoleområdet flere penge – og flere end i flertallets forslag.

Mindretallets forslag ligner på flere områder flertallets: Det indebærer nemlig også, at Blenstrup og Ravnkilde skoler ikke lukkes. Men når det gælder lærernes tilstedeværelse på skolerne, indeholder det et krav om, at lærerne på alle kommunens skoler skal være tilstede mindst 32 timer om ugen, i stedet for at det overlades til de enkelte skolers ledere og personale at få deres egen aftale i stand.

Det er ikke så tit, at et byrådsmøde samler så mange borgere (foto Bertil Mortensen)

Forhistorien

Hele usikkerheden om skolernes fremtid i Blenstrup og Ravnkilde opstod, da to af Børne- og ungdomsudvalgets medlemmer, Anders Norup (V) og Michael Portefee P. Lex (RV) på udvalgets møde de 13. april bl.a. foreslog, at ”..skoleafdelingen i Ravnkilde nedlægges..” og at ”.. skoleafdelingen i Blenstrup nedlægges..”

Venstre splittede

Da sagen nåede Økonomiudvalget en uge efter, støttede fire af dets medlemmer – herunder Jeanette Sagan fra Venstre – indstillingen fra de to medlemmer af Børne- og ungdomsudvalget, mens fire – heriblandt de to Venstremedlemmer Gert Fischer og Ole Frederiksen – fremsatte det forslag, som mindretallet kom med på byrådsmødet. De henholdt sig til en enstemmig vedtagelse i samme Økonomiudvalg fra december 2015, hvor det hedder, at der ikke lukkes skoler i Rebild.

Ingen ville lukke skoler eller skoleafdelinger

En hektisk mødeaktivitet blandt politikerne herefter mundede ud i, at da man nåede frem til byrådsmødet i går, ville ingen lukke skoler. Men det er ikke sikkert, at de mange fremmødte borgere var orienteret om det.




- Vi har allesammen talent for noget


Ulrik Wilbek, konferencens hovedtaler (foto Bertil Mortensen)

Fuldt hus med 200 stole besat, da Rebild Kommunes Fritidsråd afholdt en fritids- og idrætskonference på Comwell i Rebild i går aftes.

Uden at forklejne konferencens øvrige foredragsholdere var det nok Ulrik Wilbek, nuværende sportschef i Dansk Håndboldforbund og tidligere landstræner for både dame- og herrelandsholdet, der på forhånd havde vakt den største interesse hos konferencedeltagerne.

Et udsnit af de 200 konferencedeltagere (foto Bertil Mortensen)

Alle har talent for noget

Emnet for Wilbeks foredrag var talent og talentudvikling. Måske til lettelse for flere fremmødte mente Wilbek, at ”vi allesammen har talent for noget”.

En af hans hovedpointer er, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der kommer til at tilhøre eliten inden for en sportsgren. Faktisk er det hans erfaring, at en meget stor del af de idrætsudøvere, der som børn og unge bliver betragtet som store talenter, aldrig bliver til noget inden for deres sport.

Han medgiver, at man skal have nogle særlige forudsætninger for at drive det vidt. Men det helt afgørende er, om man har lysten og viljen til at yde en særlig indsats. Man skal også kunne tåle modgang, for ellers giver man op, første gang man møder den.

(foto Bertil Mortensen)

”Kan og vil måske” eller ”vil og kan måske”

De to almindeligste typer af unge talenter er på den ene side dem, der har evnerne (”kan), men måske ikke har viljen for at lykkes som idrætsudøver (”vil måske”), og på den anden side dem, der har viljen (”vil”), men ikke som udgangspunkt har de helt exceptionelle evner (”kan måske”).

– Hvor har jeg brugt mange kræfter og tid på ”kan og vil måske” typerne, og hvor er jeg tit blevet skuffet, siger han. – Derfor bruger vi i håndboldforbundet nu mere tid på ”vil og kan måske” talenterne, fordi hvis du virkeligt vil det og har bare nogle nogenlunde fornuftige forudsætninger for at dyrke din idræt, så er der næsten ingen grænser for, hvad du langt du kan komme.

Undgå tidlig specialisering

Han advarer mod tendensen til at lade talentfulde børn specialisere sig i en enkelt idrætsgren i en alt for tidlig alder.

– Der er et hav af eksempler på, at et ensidigt og tidligt valg af idrætsgren ikke er godt for noget, påpeger han.

(foto Bertil Mortensen)

Han er også modstander af, at unge talenter i de små klubber flytter for tidligt til de store klubber. De skal ikke drage afsted som 9-10 årige, men vente til de er kommet dertil, at de ikke længere kan få noget ud af at dyrke deres idræt i deres barndomsklub.

– Hvis børn eller unge f.eks. spiller i en klub i Rebild Kommune og har det sjovt med klassekammeraterne og vennerne her, så lad dem for Guds skyld blive, indtil de ikke kan udvikle sig mere her, understreger han.

Foredrag og workshops

Den tre timer lange konference vekslede mellem foredrag og workshops. Blandt de øvrige foredragsholdere var DBU’s formand Jesper Møller – i øvrigt født og opvokset i Skørping – og formanden for DGI, Søren Møller.

Der var fire workshops, som konferencedeltagerne kunne vælge imellem. Temaerne for de fire var talentudvikling og bredde, individuel contra organiseret idræt, aktivering af seniorerne og fremtidens idrætshaller.

Fritidsrådet som arrangør

Formålet med at arrangere konferencen er ifølge formanden for Fritidsrådet, Carsten Mikkelsen, først og fremmest at give kommunens foreninger inspiration til deres arbejde.

– Så det er ikke fordi foreningerne i kommunen generelt er i krise, hverken økonomisk eller medlemsmæssigt, siger han.

(foto Bertil Mortensen)




Ku’ du tænke dig at blive guide?


Lars Kjærs hus i Rebild Bakker – et oplagt stop for en guidet tur i bakkerne (foto Bertil Mortensen)

Planerne om at etablere en gruppe af 20 lokaleguider til formidling af Rebilds natur og kultur tager nu for alvor form. Næste trin er et orienteringsmøde for potentielle guider d. 19 maj.

For at gøre interesserede opmærksom på muligheden for at blive lokalguide, iværksætter styregruppen bag projektet i den kommende tid en kampagne, hvor målet er at samle 20-30 interesserede til et orienteringsmøde d. 19. maj på Skillingbro Naturskole nær Rebildcentret.

Her vil de blive orienteret om, hvordan et kommende kursus for lokalguiderne kommer til at se ud. Der bliver tale om et grundkursus, hvor guiderne erhverver sig en basal viden om Rebildområdets natur og kultur.

Grundkursus i fire dele

Grundkurset kommer til at bestå af fire dele.

Den første del handler om præsentationsteknik – om hvordan ens viden om natur og kultur bedst kan formidles. Den anden om naturen omkring Rebild – landskabsdannelse, fossiler, planter, fugle og pattedyr. Den tredje om kulturen – skovens drift og historie, skovloven og lokalhistorien. Og den fjerde et kursus i førstehjælp.

– Vi vil gerne forsøge at brande begrebet ”RebildGuide” som noget særligt, noget som borger for kvalitet, lyder det fra Søren Risborg fra Styregruppen.

Første modul starter i begyndelsen af juni og kurset forventes afsluttet i oktober måned med et kursusbevis til deltagerne. Det er endnu ikke helt fastlagt, hvor omfangsrigt kurset bliver, men et godt bud er 30-40 timer fordelt på ca. 5 måneder.

Når de 20 lokalguider er klar til at gå i aktion, kan foreninger, virksomheder, familier og andre gennem RebildPorten hyre en af dem til at guide inden for et temamæssigt eller geografisk område, som de specielt er interesserede i. Hvad prisen bliver for en guidet tur, bliver bestemt på et senere tidspunkt i processen.

Guiderne bliver ansat i Rebild Kommune og aflønnes efter de gældende takster.

Kompetente lærerkræfter

Det er lokale folk, der kender området, som står for uddannelsen af guiderne.

Blandt lærerne er Kirstine Skov Nielsen, geolog og ansat ved Naturstyrelsen Himmerland, forfatteren Helge Qvistorff, tidligere skovfoged i Rold Skov, Jens Erik Nielsen, ornitolog Johnny Laursen, biolog John Mønsted, Niels Jørn Østergaard fra Jagt- Skovbrugs og Spillemandsmuseet, vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen og naturvejleder i Rebild Kommune Søren Risborg.

Styregruppen

Initiativtagerne til guideprojektet har arbejdet med kursusideen henover vinteren, og bag kurset står Rebild Turistforening, Rold Skov Naturskole, Rebild Kommune og Naturstyrelsen. Projektets styregruppe består af Jens Erik Nielsen, Rebild Turistforening, Søren Risborg, Rold Skov Naturskole, Bodil Christensen, RebildPorten og Jens-Peder Vium, Rebild Turistforening.

Styregruppen bag lokalguideprojektet. Fra venstre Søren Risborg, Jens Erik Nielsen, Jens-Peder Vium og Bodil Christensen (foto Bertil Mortensen)

Budgettet

Det samlede budget for projektet er på 95.000 kr., hvoraf de 25.000 kr. søges tilvejebragt ved sponsorater, først og fremmest blandt områdets overnatnings- og spisesteder. De resterende 70.000 kr. kommer fra Rebild Kommune og Friluftsrådet, og Naturstyrelsen og Rebild Naturskole stiller medarbejdere til rådighed.

Ingen af lærerne får honorar for deres undervisning. Den største udgiftspost bliver indkøb af formidlingsudstyr.

Infobox

ORIENTERINGSMØDE for potentielle guider

Tid: Torsdag d. 19. maj kl. 19.00

Sted: Skillingbro Naturskole (i nærheden af Rebildcentret)

Læs mere om lokalguide-projektet her: http://www.rebildturist.dk/Guidekursus.html




Kommer de hjem igen?


Hvor mange af de unge vil mon vende tilbage til deres hjemegn? (foto Bertil Mortensen)

Rebild Kommune spørger i disse dage unge i Rebild, hvad der gør deres kommune attraktiv/ikke attraktiv at bo i, og hvad der kunne få dem til at vende tilbage, hvis de flytter væk for at tage en uddannelse.

Undersøgelsens målgruppe er unge mellem 17 – 19 år (årgang 1997-99), der bor inden for kommunegrænsen. De bliver bl.a. bedt om at svare på, hvor tilfreds de er  med at bo i den by eller område, som de nu bor i, og hvad det er for nogle muligheder, der generelt skal være til stede, for at Rebild er et attraktivt sted at bo for unge. Er det f.eks. gode kulturtilbud, gode muligheder for at dyrke sport og/eller at bo tæt på familie og venner, der tæller?

Hvad nu hvis…?

De unge bliver også bedt om at svare på, hvilke faktorer der vil være vigtige for dem, hvis de forestiller sig, at de om 10 år efter endt uddannelse vender tilbage til deres hjemegn. F.eks. hvilken betydning det har, at der er gode offentlige transportmidler, gode skoler/dagsinstitutioner, at have familien tæt på sig, at have mulighed for at erhverve sig en attraktiv leje- eller ejerbolig, m.m.

Byrådets vision

I Byrådets ”Vision 2025” for Rebild Kommune hedder en af målsætningerne, at 40 % af en ungdomsårgang skal vende hjem til kommunen efter endt uddannelse. I 2013 var det tal 28 %.

På et velbesøgt borgermøde i Støvring for et år siden, var der flere – bl.a. repræsentanter fra erhvervslivet – som understregede, hvor vigtigt det er for hele kommunen, at de unge som færdiguddannede vender tilbage til hjemegnen. Og flere af de 20-25 unge, der deltog i mødet, kunne godt se sig selv komme tilbage til kommunen efter at have færdiggjort deres uddannelse.

Nogle af de unge deltagere på borgermødet udtrykte ønske om at ”komme hjem” – hvis de kommunale rammer er i orden (foto Bertil Mortensen)

Men i en undersøgelse, som rebildnetavis.dk foretog sidste år blandt 3.G eleverne på Støvring Gymnasium, var der ikke så megen optimisme at hente for Byrådet. Af undersøgelsen fremgik det, at 85 % af eleverne regnede med at forlade deres hjemby/hjemegn, når de skal begynde på en uddannelse, men at kun 23 % af dem forventede, at de ville vende tilbage igen.

Optimisme

Mere optimisme er der at hente i en undersøgelse, som DR offentliggjorde i 2015. Den viser nemlig, at nordjyder i stort omfang bliver boende nær det sted, de er født. Hele 80 % af nordjyderne, der er født i landsdelen, bor her stadigvæk. Gennemsnittet for hele landet er 46 %.

For specielt Rebilds vedkommende er der da også mange, der har bopæl i nærheden af, hvor de er født (”i nærheden af” defineres i undersøgelsen således, at man er bosat inden for en radius af 10 km fra det sogn, man er født i). De fleste ”hjemmefødninger” findes i Suldrup (84 %), mens Terndrup indtager 2. pladsen (82 %). De næste i rækken er Støvring (80 %), Nørager (79 %) og Skørping med 73 %.

Det er ganske vist tal, som rækker bagud. Om mønstret er det samme i fremtiden, er vanskeligt at vurdere.

Fra borgermødet (foto Bertil Mortensen)

Der har i de senere år været en nettovandring af ikke bare unge, men også midaldrende og ældre til de større byer. Men der er måske noget, der tyder på, at den tendens er ved at ændre sig på det seneste

I 2015 var der en befolkningsvækst i Rebild Kommune – Støvring var målet for de fleste tilflyttere – på omkring 300 personer, hvoraf en del er unge familier. Om der blandt dem også er nogle, som er vokset op et eller andet sted i Rebild Kommune, melder historien ganske vist ikke noget om.

Infobox

Spørgeskemaet ligger på Rebild Kommunes Facebook side: https://www.facebook.com/rebildkommune/?fref=ts

Svarfrist fredag d. 29. april 2016

Svarene er anonyme, med mindre man vil deltage i lodtrækningen af et Apple Watch Sport, når man har besvaret spørgsmålene. I så fald skal man oplyse navn og mobilnummer.




- Om lidt er kaffen klar


Benny Andersen og Povl Dissing (pressefoto Artebooking)

Der er tale to legender, når Benny Andersen og Povl Dissing optræder på Kulturstationen i Skørping på onsdag. Arrangørerne håber, at der denne gang møder et talstærkt publikum op. Det har det nemlig knebet med til flere af Musikstationens koncerter her i foråret.

Det var udgivelsen af ”Svantes Viser” der i starten af 1970’erne blev indledningen til det mangeårige parløb mellem digteren og troubadouren. Det har resulteret i populære album som ”Oven Visse Vande”, ”Hymner Og Ukrudt”, ”Over Adskillige Grænser”, ”I Al Slags Vejr”, ”Skynd Dig Langsomt” og ”Til Rosalina”.

Mange danskere kender og kan synge med på strofer som ”Om lidt er kaffen klar”, og ”Go nu nat og gå nu lige hjem”.

Stor oplevelse i vente

Andersen og Dissing er efterhånden blevet et par ældre herrer på henholdsvis 86 år og 78 år.

– Men de er stadig i stand til at tryllebinde et publikum en hel aften med deres sange, forsikrer Vagn Mikkelsen fra Musikstationen.

Og han er ikke bange for at afgive et løfte:

– Der venter publikum en stor oplevelse.

Hvis man vil opleve de to kunstnere i dette forår, skal man møde op til koncerten på onsdag. Det er nemlig det eneste sted i Nordjylland, de optræder.

Med sig på scenen har de Jens Jefsen på bas og Morten Lund på trommer.

Sammen med Morten Lund Janitshar og Jens Jefsen Bassist, i Dr Koncertsal søndag den 10 maj 2015

Benny Andersen og Povl Dissing sammen med Morten Lundog Jens Jefsen (pressefoto)

Savner opbakning

Billetsalget til koncerten går godt, men ellers har det knebet med tilskuertallet i forårssæsonen til Musikstationens arrangementer – bortset fra et par stykker med Niels Hausgaard som den absolutte topscorer.

Det ærgrer Per Alstrup fra Musikstationen.

– Jeg vil gerne kraftigt opfordre folk til at bakke noget mere op om vore koncerter, siger han. – Vi bliver sårbare, hvis vi skal satse på at leve af overskuddet fra Hausgaards koncert.

Den skuffende opbakning giver også anledning til at se på Musikstationens repertoire.

Det er naturligvis ikke nok, at vi selv sidder og synes, at koncerterne er alle tiders. Så derfor foretager vi en evaluering – som vi altid gør – når sæsonen er slut. For hvis vi ikke sælger nok billetter, går lyset jo på et tidspunkt ud, påpeger han.

Infobox

Tid: Onsdag d. 27 april kl. 20.00

Sted: Kulturstationen i Skørping

Billetter kr. 250,-, som kan købes på Himmerlandsbilletten.dk eller ved indgangen.




Borgerrådgiverens første beretning: 79 henvendelser på knap et halvt år


Borgerrådgiver Eva Helene Antonsen (foto Rebild Kommune)

De 79 henvendelser er fordelt på 124 sagstyper. Det fremgår af beretningen fra Eva Helene Antonsen, borgerrådgiver i Rebild Kommune. Den dækker perioden 1. oktober 2015 – februar 2016.

Byrådet besluttede i efteråret 2014, at Rebild Kommune – som blot den anden nordjyske kommune – skulle have en borgerrådgiver fra 2015. Siden 1. oktober samme år har stillingen tilhørt Eva Helene Antonsen, som netop har offentliggjort sin første beretning, der blev godkendt på gårsdagens møde i Økonomiudvalget.

Borgerrådgiverens vigtigste opgave beskrives i beretningen som ”at være uvildig, og gennem dialog med borger og forvaltning at være garant for borgerens retssikkerhed”.

Mere konkret består arbejdet f.eks. i at hjælpe borgeren med at forstå en afgørelse fra forvaltningen, vejlede om klagemuligheder, bistå borgeren med at finde rundt i det kommunale system og i sagsprocedurererne m.m.

Flest henvendelser vedrører Center Familie og Handicap

De 79 henvendelser er for størstedelens vedkommende kategoriseret på de 12 centre, som Rebild Kommunes forvaltning består af, men de fordeler sig ikke jævnt på centrene. De fleste henvendelser (25) vedrører Center for Familie og Handicap. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse for Eva Helene Antonsen, da sagsbehandlernes afgørelser i netop de sager, som centeret beskæftiger sig med, kan have store konsekvenser for borgerne.

Nogle af borgerhenvendelserne går på, at borgerne har haft en oplevelse af at blive talt ned til, at sagsbehandlingen er for langsommelig, og at deres kommunikation med sagsbehandleren er dårlig.

Borgerrådgiveren har også ved gennemgang af nogle af sagerne noteret sig, at de har været præget af manglende ”datadisciplin” hos sagsbehandlerne, idet de ikke i deres mailkorrespondance med borgerne har levet op til de krav til datasikkerhed, som gælder for den offentlige sektor.

Hun anbefaler derfor, at der i centret ”sættes ekstra fokus på såvel datadisciplinen i centret som kommunikationsproblemer mellem medarbejderne og borgerne”. Konkret er der aftalt et møde mellem borgerrådgiveren og medarbejderne, hvor spørgsmålene tages op.

Center for Arbejdsmarked og Borgerservice

Borgerrådgiveren har i perioden modtaget næstflest henvendelser, der har med Center for Arbejdsmarked og Borgerservice at gøre. 21 er det blevet til, og heller ikke det tal er ikke uventet. Centret administrerer nemlig en lovgivning, som er temmelig kompliceret og kan være vanskeligt at forstå. Og også de afgørelser, der tages på centrets områder, kan have stor betydning for borgernes liv.

Nogle af de 21 borgere oplever, at sagsbehandlingen er for langsom, at der er dårlig kommunikation mellem ham/hende og sagsbehandleren, og at der er faldet en forkert afgørelse i en konkret sag.

Der er også centre – f.eks. Center for Kultur og Fritid – som ikke har givet anledning til henvendelser fra borgerne til borgerrådgiveren.

Tilfreds borgmester

Rebild Kommunes borgmester, Leon Sebbelin (R), lægger ikke skjul på, at han var en lille smule skeptisk, da Byrådet i sin tid drøftede, om kommunen skulle ansætte en borgerrådgiver. Var det nu også nødvendigt at bruge ressourcer på, tænkte han, men endte med at stemme for.

– Men de erfaringer, vi nu har, gør, at jeg er glad for, at vi tog beslutningen, understreger han, og tilføjer, at beretningen giver et godt billede af, hvor bredt borgerrådgiverens opgaver spænder.

– Og jeg har også en oplevelse af, at forvaltningen har taget borgerrådgivningsfunktionen til sig og bruger den og de tilbud om bl.a. rådgivning og vejledning, som de kan få hos borgerrådgiveren.

Borgmester Leon Sebbelin (foto Bertil Mortensen)

Henvendelser og sagstyper

Forklaringen på, at tallene for henvendelser (79) og sagstyper (124) ikke er de samme, er, at én henvendelse kan dække over flere temaer. F.eks. vil én henvendelse, hvor borgeren har en oplevelse af både en langsommelig sagsbehandling og et manglende svar fra en sagsbehandler, blive registreret under to forskellige sagstyper.

I tallet for henvendelser indgår også henvendelser fra medarbejderne i forvaltningen, som ønsker vejledning eller juridisk sparring i en sag, men langt de fleste – ca. 90 % – er borgerhenvendelser.




En forårsdag på græs


Vejret viste sig ikke fra den allerbedste side, da 170 økologiske køer på Hesselhøjgaard ved Nørager blev sluppet ud i det fri. Men det var de ligeglade med. Og det samme var de par tusinde fremmødte tilskuere også.

Der sker det samme hvert år, når køerne på en række økologske kvægbrug bliver sluppet på græs. Alligevel er det et fascinerende syn at se de kåde køer springe rundt på marken efter en lang vinter i stalden.

Et lille udsnit af de spændt ventende tilskuere til køernes dans (foto Bertil Mortensen)

– Jeg har altid hadet sprøjten som pesten

Ægteparret Karla Kristensen og Mogens Hansen har siden 1997 drevet Hesselhøjgaard som økologisk landbrug. Nu også sammen med sønnen Dennis.

– Jeg har altid hadet sprøjten som pesten og altid hældt til den økologiske side, siger Mogens Hansen.

Han overtog gården i 1985 og overvejede da også allerede i 1992 at skifte til økologisk drift, men tiden dengang var ikke rigtigt til det.

Der er 170 malkekøer på gården i øjeblikket, men tallet vokser i løbet af året til omkring 200. Antallet af kvier og kalve er nogenlunde det samme.

Mogens Hansen og familien driver 187 ha. Der er kløvergræs på det meste af jorden.

– Kløvergræs er livsnerven i økologisk drift, understreger han.

Jorden ligger omkring gården. Det er vigtigt, når man driver økologisk kvægbrug, for at undgå, at køerne skal trave alt for langt, når de skal tilbage til stalden og malkes.

Mogens Hansen (foto Bertil Mortensen)

Åbent hus og åbent landbrug

– Vi vil gerne vise, hvad vi som økologisk landbrug står for, siger Mogens Hansen som forklaring på, at man har tilbudt sig som vært for Økodagen og afholder Åbent Hus.

Det er også baggrunden for, at familien har planer om at etablere et ”Åbent landbrug”, hvor skoleklasser kan få mulighed for at følge livet på gården, deltage aktivt i fodring af kalve, følge kælvninger m.m.

Skrottet økologisk målsætning

Selvom forbrugerne i stigende grad efterspørger økologiske varer, og det er vanskeligt for forretningerne at følge med forbrugernes efterspørgsel, skrottede regeringen kort efter sin tiltræden i 2015 målet om, at Danmarks økologiske landbrugsareal skal være fordoblet i 2020 i forhold til 2007. Det var ikke realistisk, mente den, men beslutningen vakte ærgrelse hos bl.a. landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer.

Økologisk landbrug i fremdrift

Efter en nedgang i både antallet af økologiske landbrug og i det økologiske areal fra 2013 til 2014, er begge dele nu på vej op, og i flg. Landbrugsavisen står ”mælkeproducenter i kø” for at omlægge deres produktion til økologi.

Det er der flere grunde til, men det spiller givetvis en rolle, at priserne for mælk fra konventionelt kvægbrug er faldet markant pga. overproduktion, mens prisen for økologisk mælk har holdt skansen som følge af en stigende efterspørgsel fra forbrugerne. De økologiske landmænd får i dag 1,30 kr. pr. kg mælk mere end de konventionelle.

Infobox

I modsætning til konventionelt kvægbrug skal dyr, der er mere end seks måneder gamle, på de økologiske brug fra 15. april til 1. november have adgang til frisk græs mindst 6 lyse timer om dagen. Kalve fra 4 til 6 måneder gamle skal have samme adgang 1. maj til 1. september.

Derudover er der en lang række krav til økologisk kvægbrug – dyrenes daglige motion, hvor længe kalven skal være hos moderkoen efter fødslen, mængden af strøelse i staldene, transporttiden til slagteriet m.m.m. – som gør livet for en økologisk kalv, kvie og ko lettere end for en tilsvarende konventionel.




Haves: Løbeglade børn og unge - Ønskes: Løbetøj


Sådan kunne en pose med løbetøj til indlevering i Folkekirkens Genbrugsbutik se ud (foto Bertil Mortensen)

Børn fra asylcentret i Skørping og flygtninge bosiddende i Rebild Kommune vil gerne deltage i en fælles løbetræning op til Rebildløbet. Men de mangler løbetøj.

Derfor har arrangørerne af Rebildløbet startet en indsamling af brugt og ubrugt løbetøj. De vil gerne være med til at give drengene og de unge mænd sved på panden.

– Ryd op i skabet og pak dit overskydende løbeudstyr i en plasticpose, og giv på den måde dit gamle løbetøj et nyt liv, lyder opfordringen fra Rebildløbet.

Hvis man finder noget tøj at fylde i posen, indleveres den i Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik i Skørping.

Alle typer af træningstøj har interesse: Træningsbukser/tights, shorts, T-shirts, langærmede, overtrækstøj, strømper og løbesko, primært i str. 40-46.

Opvarmning til den fælles løbetræning, som løbeglade drenge fra børnecentret og nogle af flygtningene med bopæl i Rebild Kommune gerne vil deltage i (foto Bertil Mortensen)

Linea Panduro fra børnecentret i Skørping anslår, at der er et behov for løbetøj til omkring 20 af de knap 80 uledsagede flygtningebørn og unge mellem 13 og 18 år, som p.t. bor på centret.

– Nogle af drengene løber i deres cowboybukser, og så er det jo en udfordring at løbetræne, siger hun.

Tidligere indsamling en succes

Arrangørerne af indsamlingen kan sandsynligvis imødese et positivt resultat af indsamlingen af løbetøjet. Da Frivilliggruppen for Flygtninge Skørping/Nørager nemlig sidste år efterlyste brugte cykler til nogle af kommunens flygtninge, var der mange Rebildborgere, der skænkede en cykel, som de ikke mere brugte.

Fællestræning og Rebildløb

Det efterhånden traditionsrige Rebildløb finder i år sted lørdag d. 11. juni med start og mål ved Skørping Idrætscenter. Arrangørerne af løbet – FREM Skørping og Aalborg Atletik&Motion – har som noget nyt arrangeret en fælles løbetræning op til løbet to gange om ugen. Og det er den træning – måske også selve løbet – nogle af de unge flygtninge og asylansøgere har vist interesse for at deltage i.

Fra en tidligere udgave af Rebildløbet. Det er arrangørerne af Rebildløbet, som har taget initiativ til indsamlingen af løbetøj (privatfoto)

Infobox

Plasticposen med løbetøjet indleveres i Folkekirkens Genbrugsbutik, Jyllandsgade 16, Skørping (ikke på centret)

Mærk posen ”løbetøj”

Butikkens åbningstider: Mandag 13.30 – 17.00, tirsdag – fredag 10.00 – 17.00 og lørdag 10.00 – 13.00

Uden for butikkens åbningstid kan tøjet stilles i gården ved bagindgangen.




Cykelsti i Rebild Bakker: Det tegner til en ”2-1-vej”


På den del af hulvejen, der ses her, planlægges en dobbeltrettet cykelsti på vejens nordlige side (foto Bertil Mortensen)

Den nederste del af en kommende cykelsti gennem Rebild Bakker bliver sandsynligvis en såkaldt ”2-1-vej”. Det er i hvert fald den løsning, som Teknik- og miljøudvalget har bedt forvaltningen om at arbejde videre med.

Bag det kryptiske begreb ”2-1-vej” (2-minus-1-vej) gemmer der sig et vejforløb, hvor der er ét spor for bilisterne – selvom der er trafik i begge retninger – og ét spor i form af ekstra brede, kantafmærkede baner til cyklende og gående på hver side af bilistsporet. Kantbanerne bruges også som vigeareal, når to biler møder hinanden.

Princippet i 2-1-vej har Vejdirektoratet illustreret i videoen her:

2-1-vejen

Teknik og miljøudvalget blev på sit seneste møde præsenteret for i alt fire løsningsforslag til den nederste del af en kommende cykelsti på strækningen fra Røde Møllevej til bunden af bakkerne et lille stykke op ad Rebildvej (i folkemunde Hulvejen) mod Rebild by (se kort nedenfor).

Herfra og frem til Rebild by er der på nordsiden af Hulvejen planlagt en traditionel, dobbeltrettet cykelsti. Alt i alt er strækningen 2,3 km lang.

Forudsætningen for hele cykelstiprojektet er, at de relevante myndigheder – fredningsmyndighederne, Naturstyrelsen m.fl. – siger god for det eller er villig til at give de nødvendige dispensationer.

Udvalgsmedlemmerne besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med 2-1-vej løsningen blandt de fire løsningsforslag. Det er nok ikke helt ved siden af at gætte på, at prisen har spillet en rolle i anbefalingen af netop den løsning. Den er nemlig den billigste af de fire forslag. Prisen anslås til at være 4 mio for hele strækningen op til Rebild by, men omfatter – som ved priserne på de øvrige forslag – ikke udgifterne til at erhverve arealer til stien, rådgiverhonorar m.v.

Kort over den 2,3 km lange vejstrækning. (Foto Niras/Rebild Kommune). Teksten er indsat af rebildnetavis.dk

Udover prisen er der også andre fordele ved 2-1-vej forslaget. Det rådgivende ingeniørfirma Niras, som har udarbejdet det tekniske notat til kommunen, der er udgangspunktet for forvaltningens sagsfremstilling til politikerne, peger i notatet bla. på, at denne løsning vil belaste naturomgivelserne relativt lidt, og at den ikke vil medføre skader på den eksisterende vejdæmning.

Det anbefales også i notatet, at den maksimale hastighed på 2-1-vejen skal være 60 km/t.

Den nederste del at Hulvejen, hvor 2-1-vejen sandsynligvis anlægges (foto Bertil Mortensen)

Alt er dog ikke lutter lagkage. Vejdirektoratet pointerer nemlig i en generel vurdering af 2-1-veje, at det kan være et problem, at trafikanterne kan være i tvivl om, hvordan en 2-1-vej skal bruges.

Et andet problem er, at sikkerheden for de svage trafikanter på 2-1-veje ganske vist er større, end hvis der ikke var nogen kantafmærkede baner, men at den er mindre i forhold til en egentlig cykelsti.

Tre andre løsningsforslag i spil

To af de øvrige tre resterende løsningsforslag går på anlæggelsen af en traditionel cykelsti (i to forskellige udgaver) på hele strækningen fra Røde Møllevej til Rebild by, altså inklusiv den nederste del. Men problemet er, at jorden i bunden af bakkerne er så blød, at der er risiko for, at den eksisterende vej(dæmning) skrider ud ved etableringen af en traditionel cykelsti.

Desuden anslås priserne for en sådan cykelsti i de to udgaver til at være høje, nemlig henholdsvis 6,5 mio og 7,8 mio for de 2,3 km.

Stibro

Det tredje løsningsforslag er en såkaldt stibro, hvor cykel/gangstien er hævet på pæle, som der ses et eksempel på her:

Et eksempel på, hvordan en stibro kan se ud (Foto Niras/Rebild Kommune)

En stibro har nogle fordele. Forvaltningen peger bl.a. på at påvirkning af den omkringliggende natur vil være minimal, og at en stibro vurderes til æstetisk at passe godt ind i området.

Men en stibro vil være den dyreste af de fire løsningsforslag. Prisen anslås til at være 11,5 mio.

Alternativt forslag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN)

DN Rebild har i et brev til alle byrådspolitikerne fremlagt et alternativt forslag, som går på at etablere en såkaldt naturvej på strækningen. Forslaget indebærer bla., at tung trafik – bortset fra busser – henvises til at bruge andre veje, og at der fastsættes en hastighed på max. 40 km/t aht. de gående og cyklende.

Forslaget har åbenbart ikke vundet gehør hos politikerne, og DN forudser da også, at der vil være nogle, der vil sige, at det er kommet på et for sent tidspunkt i processen. Men DN henviser til, at stiprojektet endnu kun befinder sig i projekteringsfasen.




Erik Schuldt takker af


Erik Schuldt (foto Bertil Mortensen)

– Denne by har en styrke, som tager én. Og det handler om at passe på den! Sådan lyder det bl.a. fra Erik Schuldt i Lise Nedergaards portrætartikel om en markant personlighed i Skørping.

Huset på Purkervej i Skørping er solgt og adressen flyttet til Skibsted, til downtown Skibsted – bogstaveligt talt til huset på den lille plads midt i byen, som alle veje mødes omkring.

Erik Schuldt har netop gjort en fødselsdagsgave klar til afsendelse til et barnebarn i London og er i gang med forberedelserne til aftensmaden, da Deres udsendte banker på. Forberedelserne får lov at vente. I stedet sættes der vand over, og efter en kort rundvisning og et kig ind i husets pæne stue sætter vi os med kaffen i de behagelige skaterstole i fjernsynstuen. På et lille bord står et billede, som endnu ikke har fundet sin plads på væggen, en smuk akvarel af en anden lille plads et sted i verden – et sydeuropæisk torv? Mærkeligt bekendt… Her er hyggeligt og godt at være, også selvom det kun er det mest nødvendige indbo, der er fremme. Resten er pakket ned og står i husets garage, klar til næste ryk: Bornholm sommeren 2017.

Dengang i 1970’erne

Erik Schuldt kom til Rebild fra København som 28-årig i 1970 og har følt sig hjemme i det østlige Himmerland og i særdeleshed i Skørping – måske ikke lige siden, men i hvert fald siden den dag, de andre bilister i køen ved bommene fik ham til at indse, at når der alligevel ikke var andet fornuftigt at gøre, kunne man lige så godt slukke motoren og stige ud og få sig en snak og på dén måde være i langsomheden sammen. Han taler varmt om det fællesskab, den ro og den overskuelighed, der blev hans indgang til Skørping og kaldte på hans engagement, og som sammen med naturen, institutionerne, foreningerne stadig binder ham til byen.

Snart kom han i bestyrelsen for Turistforeningen og sad så dér sammen med hotelejeren, postmesteren, stationsforstanderen, apotekeren og boghandleren. Og ikke at forglemme Kaj, naboen fra Cimbrervej, sammen med hvem han udgjorde de to unge. Ved bestyrelsesmøderne tiltalte man høfligt hinanden i tredje person: Hvad mener Postmesteren om dén sag? og Hvad siger Apotekeren? Og når de voksne så havde udvekslet synspunkter og afgjort sig, kunne de to unge føre beslutningerne ud i livet: Dét klarer Kaj og Erik!

Borgmesterens skrivebordsskuffe

Spørgsmålet melder sig, om ikke det alligevel blev temmelig langsommeligt for en ung københavner?

– Overhovedet ikke!

Erik Schuldt havde allerede dengang blik for det morsomme og underfundige i selve processen og for alt det, man kan, når man sætter sig sammen, ser hinanden i øjnene og lytter og taler ikke bare løsninger, men muligheder og visioner frem.

Og så var der faktisk grøde og ikke kun cigarrøg og adstadighed i Skørping Kommune dengang i begyndelsen af 70’erne. Ikke mindst i kraft af de forskellige kasser i borgmesterens skrivebordsskuffe. Da unge Erik barslede med idéen om at invitere DR’s Symfoniorkester til at give koncert i den nyopførte idrætshal og selv henvendte sig til borgmesteren om støtte til projektet, var der f.eks. ikke så meget i dét. Pengene blev bevilget og koncerten gennemført og orkestret efterfølgende trakteret med en fin middag på bålpladsen i Troldeskoven. Det var en smuk sommeraften, der var ild i bålstederne og hvide duge og kandelabre på bordene.

Sent samme aften jammede musikerne i Stalden under Rebild Park. En af teknikerne havde optageudstyr med og sørgede for, at denne impulsive event blev sendt på landsdækkende radio senere på året – i stereo! Og ovre i DR var de nu blevet så opmærksomme på grøden i det himmerlandske, at der et par år efter kom en henvendelse fra DR’s Kammerkor, som da også gerne ville slå vejen forbi! Herefter var den klassiske musik godt på plads i Skørping.

Fællesskabet og byens liv

Samtidig med arbejdet i Turistforeningen engagerede Erik Schuldt sig i byens daglige liv. Han nød godt af fællesskabet og bidrog selv til det. Blev håndboldtræner i Frem, Og fik så, efter nogle år som rejsende i audiovisuelt undervisningsudstyr på landevejene mellem Skagen og Skanderborg, ansættelse som skoleleder ved Liberalt Oplysningsforbund i Skørping Kommune. Og lavede nu aftenskole rundt omkring i forsamlingshusene – engelskkurser f.eks. og landbrugskurser med lagkage på kaffebordene. Og det var alt sammen maarvelos, som en begejstret elev på et af engelskkurserne udtrykte det.

Medieproduktion i Gl. Skørping

Midt i halvfjerdserne og efter nogle år i aftenskolen var Erik Schuldt, som er uddannet elektroniktekniker, med til at grundlægge produktionsselskabet Avico i Gl. Skørping Skole. Herfra udgik DR’s serie om De Danske Skove, en række kirkeprogrammer for TV2 og meget mere.

Erik Schuldt var med på filmholdet, da TV2 bestilte selskabet til at tegne et portræt af den garvede globetrotter Jens Bjerre på en rejse tilbage til Kina. Og uden for arbejdstid fungerede studie og redigeringsrum såmænd som beboerhus og satte i flere år rammerne omkring et hyggeligt samlingssted i Gl. Skørping. Her har selskabet ikke til huse længere, men de fleste fra dengang er stadig med.

I øjeblikket produceres der bl.a. undervisningsmateriale til beredskabet og de nyansatte ved broforbindelserne over Øresund og Storebælt. Og Erik Schuldt kan ikke forestille sig andet, end at han også vil være på pletten, når Femern-forbindelsen engang står klar til at blive taget i brug og formidlet – om han så skal støtte sig til en rollator…

Hjertebarnet Kinorevuen

I 1995 købte Sparekassen Himmerland Skørping Biograf. Skørping Kommune forpagtede bygningerne, og forinden var der blevet dannet en forening af ildsjæle, som nu drev Kinorevuen videre på frivillig basis. Erik Schuldt har været med i stort set alle årene – lige indtil den seneste generalforsamling for mindre end en måned siden, hvor han takkede af som formand for Kinorevuens Venner og fortrøstningsfuldt gav stafetten videre.

Kinorevuen by night (foto Bertil Mortensen)

Det sidste, han har sat sit fingeraftryk på, er en ansøgning om lydmæssig godkendelse, så der kan transmitteres direkte fra Berliner Symfonikernes koncerter. Og et helt nyt projekt, en kombinationssal, hvori der både kan drives cafébiograf og f.eks. undervises, er netop sendt afsted til Rebild Kommune med ansøgning om økonomisk støtte.

Egentligt ikke sådan rigtigt til film

Erik Schuldt ser tilbage – på filmene, operaoplevelserne, forhandlingerne med politikere og forvaltning, samarbejdet med de forskellige foreninger – og fortæller om sammenholdet og gejsten hos de mange frivillige og tilfredsstillelsen ved at arbejde sammen med mennesker, der brænder for noget. Og kommer så med en forbløffende indrømmelse: Egentlig er han ikke sådan rigtigt til film – og slet ikke på den nørdede måde! For ham har det udfordrende, det interessante, altid ligget i at skabe nogle gode rammer, så folk kunne se film eller opera – eller være sammen om alt muligt andet for den sags skyld!

(foto Bertil Mortensen)

Altså igen: i at sætte sig sammen med andre og lytte og tale muligheder frem. Til gavn for den by, der, som han siger, har en helt særlig styrke, som tager én, og som han holder så meget af. Gennem årene har det mest af alt handlet om at passe på og udvikle dén og om at gøre den klar til fremtiden og det nye – og måske især til de nye, dem, der leder efter et godt sted at være.

Gøre byen til en totaloplevelse?

Erik Schuldt placerer os i tankerne øverst i Jyllandsgade og guider os ned ad hovedgaden, ned til svinget, gennem svinget og videre ned til Torvet… Dagligvarebutikkerne er væk, og her er stort set intet liv i hverdagen. På dét punkt har byen tabt. Men man kunne jo tage kampen op – ved simpelthen at handle lokalt! Dét er enkelt! Eller kunne man med en stærk satsning gøre Skørping til økologisk by? Og genskabe livet med øko-weekend-marked på Torvet for de voksne, mens børnene passes og ser film i Kinorevuen? Kunne man udvikle og gøre byen til en totaloplevelse ikke bare for dem, der bor her, men for hele kommunen og for turister – med marked og børneaktiviteter og Bogby og café og musik og skov og natur og … og …?

Byfesten som et stort vindue

Erik Schuldt tror på og taler medrivende om sådanne store tanker. Og det er da også dém, der har ligget bag hans vision for Skørping Byfest – ikke som stedet, hvor der skal tjenes en masse penge, men som ét stort vindue til byen og alt, hvad den byder på, og med institutioner og foreninger inde bag kulisserne.

Byfesten 2015, som Erik Schuldt har været stærkt medvirkende til at få på skinner igen (foto Bertil Mortensen)

Forberedelserne til dette års byfest er i øvrigt godt i gang, og Erik Schuldt har personlige aktier i åbningsarrangementet, som bliver en overdådig koncert med det berømte Sokkelund Sangkor og et nordisk program i Skørping Nykirke. En koncert, som han har drømt om og talt om, siden han første gang trådte ind i den nyrenoverede kirke med dens nye alterudsmykning, glasmaleriet af den færøske kunstner Tróndur Patursson.

Vandtårnet – et nyt projekt

Så selvom der er pakket i kasser, og det er tid til at runde af og takke af i de mange sammenhænge, hvor Erik Schuldt stadig er involveret, er der altså stadig planer at føre ud i livet, rammer at sætte og fylde ud inden flytningen til Bornholm.

Ud over åbningen af byfesten og Operaen i Kinorevuen, som Erik Schuldt vil holde fast i til det sidste, er der også den nye forening Vandtårnet, som han er medstifter af, og som har til formål at etablere en smuk belysning af vandtårnet i Skørping. Dén skal også på plads, inden han rejser videre med alt det i bagagen, som de sidste 46 år og livet i det hele taget har budt på.

Vandtårnet, der er store planer med (foto Bertil Mortensen)

Også alt det ufortalte. Venskaberne. Familien. Kærligheden. De nye begyndelser. Døtrene, der gjorde deres far den store glæde at flytte tilbage til Skørping. Og som sammen med deres familier stadig vil være livlinen tilbage, når han flytter til Solskinsøen sammen med sin Hanne og slår sig ned i Penalhuset – sommerhuset i den gamle fyrretræsplantage uden for Rønne.

Solskinsøen venter

Det bliver allerførst på sommeren 2017, så de kan være klar til Folkemødet. Derefter skal det gamle hus erstattes af et nyt, som kan rumme den store familie om sommeren og hver anden jul og fungere som B&B med indlagte kunst-, kultur- og naturoplevelser uden for sæson.

Et nyt sted, hvor mennesker kommer til at mødes; nye rammer om gamle og nye fællesskaber.

Mine aftener i Paradis

Pludselig bliver det klart: Den smukke akvarel på bordet! Torvet er jo torvet fra bagvæggen i Kinorevuens café! Og det er jo igen torvet foran Cinema Paradiso, Giuseppe Tornatores skønne film fra 1988 om en biograf og dens mennesker i en lille siciliansk by. Her mødes de for at se film, selvfølgelig, men også for at sove, ryge, drille, læse avis, elske. Mine aftener i Paradis…

Erik Schuldt ved Henrik Kjelds maleri fra torvet foran Cinema Paradiso (foto Bertil Mortensen)

Henrik Kjelds har udført både bagvæggen og akvarellen, som Erik Schuldt fik af Kinorevuen i forbindelse med sin sidste generalforsamling som tak for indsatsen. Den skal, når alle afskeder er taget, flyttes med fra pladsen i Skibsted til Bornholm og have sin plads i Penalhuset. I filmen sender den gamle operatør, Alfredo, sin unge elev, Salvatore, afsted fra byen med en opfordring til ham om aldrig at vende tilbage. For evigt ejes kun det tabte. Det kan vel være. Men inden for den tidsregning, vi kender og lever i, er gensyn nu godt.

Erik Schuldt og Kinorevuens direktør Flemming Jensen takker hinanden for et fantastisk, årelangt samarbejde (foto Bertil Mortensen)

AFSKEDSRECEPTION for Erik Schuldt

Søndag d. 17. april kl. 13-16 i Kinorevuen holder Kinorevuens bestyrelse afskedsreception for Erik Schuldt.

”Kom og vær med til at give den afgående formand en varm og personlig tak for hans fantastiske indsats for Kinorevuen, byen og kommunens kulturliv”, skriver bestyrelsen bl.a. i sin indbydelse og fortsætter. ”Vi håber du kan komme”.